fjoller,  hverdag,  snaksnak

5 spørgsmål til din søster.

A spørger K:

Hvad måtte du bare købe, da det blev lønningsdag i denne måned?

En ny fingerring! Jeg købte faktisk også en i sidste måned, men jeg blev så lykkelig for den, at jeg besluttede mig for at gentage succesen.

Hvem/hvad giver dig altid lidt spat?

Når ting sidder fast (en støvsugerledning der hænger i et stoleben, et ærme i et dørhåndtag osv.), folk der er uhøflige overfor servicepersonale og dem, der altid bliver overraskede over, at de faktisk skal betale for deres vare, selvom de har stået i kø i 9 minutter og derfor først ved kassen, skal til grave tegnebogen frem fra nederst i den propfyldte rygsæk.

Hvad/hvem gør dig ekstra glad i disse dage?

At jeg har åbnet min egen webshop! Tænk, at relativt stort fuckup, som mig, har lykkes med den slags.

Hvilken livsstil kan du beundre, uden selv at ville leve sådan?

Folk der bare er sociale på den der måde, hvor huset altid er fuld af familiemedlem, børn og gæster i en pærevælling. ‘Vores dør står altid åben’ er deres motto. Min dør er altid lukket, og jeg bliver stadig pisse sur (og utilpas) bare nogen ringer til mig på telefon uden at advare først. Men det ser så hyggeligt ud! Min introverte natur ville bare aldrig få nogen fornøjelse ud af det.

Hvornår var du sidst pinligt berørt?

Åh, det er jeg jo nærmest konstant. Jeg har et pinlighedsbarometer, som slår ud på alle de forkerte tidspunkt.

Jeg fortæller stolt og glad om alle de værste drukhistorier til alle jeg kender og ikke kender. Jeg har intet problem med, at dele ud af alle mine fejl og mangler – og alle de gange, hvor jeg opfører mig som en gigantisk klaphat.. men er der den mindst snert af pinlighed i et afsnit Friends, kommer en fremmede til at hive, selvom der står ‘skub’ på døren eller andet i den duer, så skal jeg ligge i fosterstilling i en uge. Mindst.

Tror rent faktisk jeg ville få et slagtilfælde, hvis nogen tvang mig til, at se så meget som 18 sekunder af et afsnit klovn.

K spørger A:

Hvor føler du dig hjemme?

Mest af alt, så hjemme ved mig selv – og næstefter det, så mig og K’s barndomshjem. Men også hos folk, jeg har kendt i lang tid, og til dels på mit arbejde, biblioteket eller cafeer, jeg tit kommer på – der er jeg hvertfald “på hjemmebane” og har et tilhørsforhold, som jeg kan mærke, gør en forskel for mig, hvor jeg er tryg og afslappet. Tror selskabet, miljømæssig genkendelighed og stemningen, betyder meget for, om jeg føler mig hjemme.

Og så er der jo Aalborg by, som jeg kender som min egen bukselomme, og store dele af dens grønne oaser, kulturtilbud og bydele, er også steder, der gør mig glad og som jeg føler mig knyttet til. Her skal jeg aldrig fra, og det er vel netop fordi, jeg ser det hele som et fælles hjem, jeg deler med en masse andre. Det er det, der er charmen. Også selvom det muligvis lyder som latterlig lokalpatriotri og småborgerlighed, i nogens øjne.

Hvad burde der være mere af i verden?

Fridage, latter, solskin, social ligehed, højt til loftet, citronfromage, fred og selvironi. De ting, kan man nemlig aldrig få nok af.

Hvad er dit kæreste (materielle) eje?

Jeg er virkelig glad for mig gigantiske monster prinsesse-spejlbord, mine bøger og min elcykel. De ting får mig til at smile hver dag.

Hvilke ting udskyder du altid?

Tøjvask – selvom det er blevet lidt bedre, efter jeg har fået egen vaskemaskine. Ellers er voksen beslutninger, som at åbne e-boks, ringe til vigtige mennesker, eller aflevere glemte biblio-bøger også på listen.

Hvad gad du godt, at man kunne købe for penge?

Sindstilstande – fx “bekymringsfri” eller “diskret charmerende” til de dage, hvor man ikke en skid er nogle af delene.

Tid.

Medvind og regnfri på timebasis.

Den der “slette”-stav, Men In Black har.

One Comment

  • Madame

    Hvor er I søde – det var sjovt at læse. Og stort tillykke med webshoppen med garn!
    Jeg ville ønske, jeg havde en søster, jeg kunne snakke godt med – jeg har dog en 8 år yngre bror.

Leave a Reply to Madame Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *