Om det her er Palle’s gavebod? Oh yes, it is.

Jeg har før omtalt glæderne ved, at have en mor der er en eminent strikker og en medblogger og storesøster, der har den flotteste Garnshop med smørblødt, smukt hjemmefarvet unika-garn. Og nu gør jeg det sørme igen.

Det er nemlig ikke kun jeg selv, der får glæde af det, men også vi tre søstres søde venner, veninder, og ikke mindst deres dejlige unger, er de heldige modtagere. Selvfølgelig laver hun blot til dem, som vi ved, vil værdsætte det og bryder sig om genren – det er det allervigtigste.

Men det gør mig altså så glad, at hun på eget initiativ, ønsker at overraske dem, vi/jeg holder af. I denne omgang, er det tre individuelle mini-cardigans i str. 3 måneder, der har set dagens lys.

To drenge og en pige, er nemlig kommet til verden indenfor den sidste måned, i min venindekreds, og jeg synes det er så hyggeligt, at komme med en hjemmelavet unikasag, som ingen andre kan have skabt – og noget andet hyggeligt guf til førstegangs-moren, selvfølgelig.

Husker stadig, at jeg selv var oprigtig glad og stolt over alt det seje hjemmesyede tøj og fastelavnskostumer, vi havde som børn – særligt når de andre mødre eller børn spurgte mig, hvor det var købt. Og nu tildags er jeg lige så stolt, når folk især spørger ind til min sorbetcardi fra hendes hånd.

Grundet den evige håndarbejdsmølle i barndomshjemmet, har jeg derfor siden barns ben været helt betaget af min mor’s knappeskuffe, så da K købte alskens sjove ind til sin butik (se, da lige), var jeg akkurat som et barn i en slikbutik. Måtte(!) bare se på dem igen og igen.

Især fordi, vi skulle til Neu Marked og vise hendes sager frem netop den dag, jeg så dem, hvor de stod på disken og fristede hele dagen. K havde desuden til anledningen, købt de originale små røde og hvid stribede slikposer, som bagerkonen i vores barndomsby, puttede for 25 eller 50 øre slik i, mens man pegede, med svedige hænder (sæt, man nu ramte noget forkert, og fik vingummibamser frem for skolekridt). Det gik også rent ind hos køberne den dag, der straks istemte, at de var aldeles passende til formålet.

Derfor elsker jeg også, at min mor har udvalgt specifikke knapper, der matcher den pågældende veninde, og ikke bare har langet ud efter nogle tilfældige. Hun har virkelig så mange fine at vælge fra.

Den senest fremstillede cardigan, er ikke overrakt endnu, da moren fik en lidt hård medfart – men nu da hun er hjemme og på toppen igen, går der nok ikke længe før, jeg tiltusker mig lidt babyfod-nusseri og en kop nescafé på matriklen. Hun synes i hvertfald, jeg skal komme som en af de første, efter familien, og det takker jeg absolut ikke nej til.

Hvad med dig? Er du til gi’/få hjemmelavede gaver, og i såfald hvilke?