Han tog sgu ossé røven på mig #2

Nu hvor jeg fik lavet indlægget om min fantastiske “30 års suprise” der faldt ned i min turban, da jeg fejrede fødselsdag sammen med K og det nærmeste familie, synes jeg også næsten I skulle med på selve dagen.

Det var nemlig også en hele vejen igennem fantastisk, sjov og hyggelig dag, hvor Skægaben havde planlagt hele dagen, og jeg bare skulle følge med. Det er simpelthen det sødeste, at nogen har lyst til at forkæle en på sådan marathon-manér.

Især fordi jeg vågnede op til et absolut værdig startskud; en smuk gave på sengen, før jeg overhovedet havde fået øjne.

Herefter kunne jeg vælte direkte i bad, hoppe i en kjole, og tage til champange-brunch på CafeMinisteriet. Det er vist hvad kan kalde en fremragende start på dagen.

Herefter gik turen til en af vores fællesfavoritter, som vi ikke havde besøgt siden april pga. corona. Smukke Aalborg Zoo. Vores årskort udløb i foråret, og rygtet sagde, at de under sommerferie-pakken’s rabat, i perioder på dagen måtte lukke indgangen for flere besøgene, så der tog vi ikke afsted.

Derfor synes Skægaben at fødselsdagen var en perfekt anledning til er glædeligt gensyn og jeg kunne ikke være mere enig. Vejret var helt perfekt, og Skægaben tryllede som dagens næste gave, nye årskort ud af ærmet ved kassen. Protester nytter ikké noget, når man er med den mand på tur, selvom jeg forsøgte. Men mit mastercard måtte ikke forlade tasken, fik jeg at vide, hvis jeg ville med på fødselsdagstur – og det ville jeg jo helst, ikke?

Så hånd i hånd svingede vi gennem den dejlige park og kunne glæde os over, der var et år mere, at gøre det i nu.

Vel hjemme og med overordentlig højt humør, gik vi ombord i “eftermiddagskaffen”, da vi havde hentet kage på Penny Lane på vej til matriklen.

Kaffe blev så til et par flasker rosé i stedet og den totale ro til heftig rapmusik, men hey – det er vel så godt som det samme?

Her trak Skægaben, endnu en helt fantastisk gave frem. Jeg tænkte nu ellers, at vi måtté være over gaveræset nu, men nænej.

Med sit skælmske smil forsvandt han kort, mens jeg linede vin op og kort efter, modtog jeg (med blussende kulør) et fantastisk hyggelig og overdådigt gourmetophold, som vi nu har at se frem til. Alle der kender mig ved, at oplevelsesgaver er noget af det, jeg altid, altid elsker at få. Denne ingen undtagelse!

Sammenlagt med gaverne fra hans søde mor og stedfar, far og stedmor, var jeg helt rundtosset og rødkindet, hvilket tydeligvis var den tilstand, Skægaben sigtede efter. Det krævede liiige et par ordentlige tåre vin.

Så vi fik skålet, fjollet og sunget lidt ekstra, før afgang.

Den bestilte taxa holdt der heldigvis på pletten.

Sidste mål var jf. Skægabens plan, byens fineste restaurant “Mortens Kro”, og det var den mest luxuriøse prik over i’et.

Det var helt og aldeles uovertruffent alt sammen – servicen var i top og hver af de seks retter (med tilhørende vinmenu) var simpelthen fantastiske. Nu sad vi jo for nylig på skønne Formel B (læs med her), og var blæst bagover, men vi synes altså at det vi fik på tallerknerne her, smagsmæssigt godt kunne matche Michelinstjernerne. Og så er jeg en sucker for at man til “ostetallerken” får en RULLEVOGN kørt ind med udvalget, og så må du bare pege.

Jeg spurgte, med forsøgt ironi, om man måtte pege på alt, og det måtte jeg så faktisk. Øj, det var gódt! Den slags mulighed, lader jeg ikke gå forbi.

Selvfølgelig gik der fest i den, så hverken af maden eller dagens sidste gave (der var “selvfølgelig” liiige en mer’), fik jeg taget billeder af, så det er jo lige som det skal være.

Det er svært ikke at rette fjæset mod ham den pæne mand, når man nu sidder der, men til mit held fik han knipset de ovenstående, før det stak helt af i høje procenter, højlydt snak og grin, lige til vi blev vist kærligt ud, få minutter i lukketid.

Og så var det jo lige til, at svinge hjem i den lune aften, med varme i blodet og hjertet ved at løbe over af glæde.

På den måde, er det altså ikke så hårdt, at blive 30, når selskabet er så suverænt.