ferie,  Feriedagbog,  Hyggeligheder,  jeg drømmer om,  Jeg glæder mig til,  Jubiii,  K

Stik-af-dag

Efter 8 måneder i eget hjem – de første 4 pga. invaliderende stress, de sidste 4 pga. stress og corona-samfundssind – var jeg ved at gå en smule fra forstanden. Så jeg tillod mig en lille fridag.
‘Hvad skal man have fri fra, når man bare går derhjemme med sit skøre hoved?’ kunne nogen måske godt fristes til at spørge. Og det forstår man jo egenlig godt. Men jeg var nyelig raskmeldt, og trængte virkelig til at se andet end indersiden af min lejlighed.

Så jeg bookede et togbillet – og pakkede tasken med mundbind, euro, et pas og en telefon fuld af lydbøger.
Mål var Flensburg – byen som vi plejer at besøge årligt, som vi aflyste vores forårstur til, da landet lukkede ned. Jeg ville ikke have mange timer til at snuse rundt, men tiden i toget er nu også dejlig. Jeg slapper så godt af, når Danmark blæser forbi mit vindue, mens lytter til en af de lyder bøger, som jeg har lyttet mindst hundrede gange før.
Skiftet mellem de to tog blev brugt på kaffe og ostemad i Fredericia – det var den gang, hvor man stadig måtte side inde i 7/11 og nyde sin mad.

Jeg var fremme på Flensburg station omkring klokken 14. For at være sikker på, at jeg nåede det jeg ønskede startede jeg i den gade, som jeg ville besøge, som lå allerlængst væk – de vil sige en kilometer eller to fra stationen. Dagens første butiksbesøg blev en slentretur i Musikpalast – elsker at bladre i vinylplader, og forsøger at opstøve vintagepladebutikker, når jeg er udenfor landets grænser.

Resten af eftermiddagen gik med, at shoppe det sædvanlige tyskerlir – jeg går altid benhårdt efter de små bradepander i Euroshop, shampooen der dufter af kokos i DM, de små fine chokolader i Rossmann og de vegetariske frikadeller i Rewe. Jeg havde heldigvis medbragt min trolly, som den kiksede pensionist jeg er. Det var jeg godt nok glad for, da jeg som altid overkøbte helt vildt. På den ultra grådige måde.
Der var jo både lidt kalenderpakker, lidt dullegrej, nogle lakridser og andet junk, som jeg bare måtte eje.

Som tiden skred frem slap mine kontanter op og solen tittede frem. Mine fem timer var ved at have nået sin ende, og det var tid til at vandre mod banegården. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle ind og spise et sted, men det blev til en sandwich i solen foran kirken. Det var nu heller ikke dårligt. Jeg nåede heller ikke hele vejen rundt i centeret. Det må jeg have til gode til, når det engang igen bliver muligt, at forlade landet på en sikker og hensigtmæssig facon.

Klokken 00:03 rullede togbussen ind på Aalborg station, og jeg var en lille smule klar til at gå brædderne. Så jeg måtte ty til en taxa hjem – for jeg orkede ikke rigtig vente på bussen, i 45 minutter, i den silende regn.

Det er nu et par måneder siden, at min stik-af-dag løb af stablen – og jeg kan godt blive en lille smule modløs, når jeg ser hvor lange udsigterne er til, at det kan lade sig gøre igen. Til gengæld er julen lige rundt om hjørnet, og det er nu også en vidunderlig tid at være lige her.

10 Comments

  • Emilie

    Det lyder som en dejlig dag. Jeg er vild med at høre om din trolley. I Paris var de en helt almindelig del af gadebilledet, da jeg boede der for snart 20 år siden. Jeg forstår slet ikke modstanden herhjemme – De er jo vildt praktiske… og okay, en anelse grimme, men det er der Jo så meget der er. (Cykelhjelme, plastikposer, lycra…)

  • Louise M

    Altid skønt med sådan en migtid og selvforkælelsesdag. Dem er jeg også stor fan af.

    Pensionist trolley’er har deres berettigelser på sådanne dage, hvor ham den søde ikke er med til at slæbe🛍🛒🛍🛒

    Og nu hvor hele verdenen er orange🟠😷🟠så må vi bare julehygge lidt ekstra🎄

    Kh
    Louise

    • venterpaavin

      Nu har jeg jo ingen sød mand til at slæbe for mig, sådan generelt, men jeg klare det nu også snildt med en trolley😉
      Og ja, masser af ekstra julehygge må være vejen frem💪🏻

      – K

  • Tine

    Det lyder som en helt fantastisk tur, og også noget jeg sagtens kunne finde på at gøre. Solo-tid på udebane er noget helt særligt, og jeg nyder også transporttiden i toget – selvom jeg de sidste par gange er fløjet hjem på familiebesøg. Jeg håber, at det går bedre med dig. <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *