Den forkerte hest

Dette er min første måned helt uden sikkerhedsnet af den økonomiske slags. Eller jo. Der kommer selvfølgelig su ind på kontoen, når det bliver den første – og gudskelov for det!

Jeg har også en lille opsparing i baghånden osv., men luksuslivet med en deltidshjemmehjælper løn er helt slut nu.

Det er bare som om, at den SU lige knap dækker huslejen. Og det jo desværre ikke den eneste udgift, som jeg sådan går og har.

Så nu må jeg satse på mig selv – og mine egne evne. Det lyder jo egentlig ganske fornuftigt, og en smule selvtillidsagtigt. Problemet er jo nok bare, at jeg føler mig lidt som den forkerte hest. Ikke den der seje, hurtige hest, som hiver sejr efter sejr på væddeløbsbanen. Jeg føler mig mere som den dorske hest, som ikke rigtigt ved, hvordan man kommer ud af båsen – og som bruger lidt for meget af dagen på, at tænke på hvornår det er tid til friske æbler. Eller hvad nu det er heste spiser.

Men nu er det altså sådan her – jeg har placeret mit væddemål og starten er gået. Så nu skal jeg forsøge mig med, at ride en sejr hjem. Altså ikke førstepladsen eller noget – bare noget til at holde foden fra døren.

Om det lykkes vil tiden vise. Jeg er grænsende til fortrøstningsfuld – og så har jeg heldigvis været fattig rigtig rigtig mange gange før. Så det skal jeg nok få lært igen.