A,  afslapning,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  forkælet

Flugt fra personalestuen, varm whiskey og voksenpoint på (feriepenge)kontoen.

Så kom vi midtvejs i november, og har rundt regnet kun to uger til, at december banker på døren.

Kæft, hvor jeg dog glæder mig – Skægaben har allerede planlagt peberkagehuspyntedag og småkage-bagning, og selvom nogle af de større samkomster nok ikke bliver i år, er der stadig massér at glæde sig til og over. Vi har allerede i familien fundet dato til vores “præ-julemiddag”, “jule-cafébrunch-dag” og “Far’s glöggdag”, her i ugen. Alle de ting, jeg allerbedst kan lide!

Og samtidig er jeg helt sikker på, at julefrokost samt “Jul i Aalborg Zoo”-traditionen bliver til noget (og med lidt held også udflugten til Blokhus Skulptur-park), hvad angår svigerfamiliehygge.

Men først har vi lige en november, der skal gennemføres og denne uge gik bla. med følgende:

Jeg fik..

.. holdt forsinket og ‘falsk’ Mortens Aften hos K, med helt igennem fantastisk mad, og både bobler, øl og whiskey i glassene.
.. og vi fik desuden afprøvet karamelflødeboller til den perfekt ramte Irish Coffee – næsten et åbenlyst match made in heaven.
.. oplevet blå himmel og skriggule rapsmarker på udflugt til Egholm. Har de ikke brugt deres forårskvote op, eller havde Jomfru Maria fødselsdag i weekenden?
.. hygget med store fadøl og smørrebrød, sammen et par søde kollegadamer på café, fremfor med madpakker og sved på panden i personalestuen. Vildt hyggelig aften, der efterlod mig helt hæs, af at grine.
.. boet i min smukke strik, lavet af Fru Mor.
.. kagehygget derhjemme.
.. spist fler’ smørrebrød; denne gang sammen med K, på altid skønne Penny Lane.
.. forsøgt at sove føt nattevagt uden det store held. Det er altid nemmere på 2. dagen, hvis jeg har et par i træk.
.. spist smuk og lækker søndagsmorgenmadpå Vi2.
.. besluttet at investere de der hemmelige feriepenge, i noget “badeværelsesfornyelse”. Voksenpoint, lige der! Når man ikke kan rejse, må man vel købe lokummer for pengene. Skægaben er for vild gåpåmods-person uden den mindste snert håndværker i blodet, og har arbejdet som en hund i en hver ledig time her i ugen – jeg er så imponeret, over at han både tør og gider – så det skal nok blive rigtig godt, og nu er der endda ikke lang vej igen, før det er færdigt. Nogle af Jer husker måske fra Rundvisningen i stueetagen at vi heldigvis har to badeværelser at gøre godt med, og det er netop det lille, og “ældste” af dem, der får en makeover.
.. inviteret min pæne mand i biffen og meget overlagt valgt en 18.10 forestilling, i håb om få publikummer. Og bingo – vi var 6 mand! Det er sgu bare hyggeligt, med stor skærm!

Hvordan gik din uge?

Er du begyndt at glæde dig til Jul?

8 Comments

    • venterpaavin

      Tak skal du ha’ – fik ringen af Skægaben til min fødselsdag, og er også så glad for den 😍

      Og ja, det tror jeg også – den hygge det bringer med, er ikke målt og vejet i corona, heldigvis 🥰.

      – A

  • Piskeriset

    Det der jul kommer snigende. I dag tog jeg mig selv i at nynne en julesang, og i eftermiddags drak jeg årets første kop gløgg! Håber vi får sat udendørskæden op i weekenden, og så vil jeg så småt lægge an til, at der kan pyntes op dagen før første advent 🙂

    • venterpaavin

      Ih, det lyder pragtfuldt – jeg pakkede Skægabens kalenderpakker ind sammen med Lillesøster og mor igår, der også skulle have deres mænd’s indpakket, hvor julemusikken drønede derudaf. Det er bare hyggeligt!
      Håber, du får pyntet op i smukkeste stil ✨😍.

      – A

  • Tine

    Den strik er simpelthen så smuk <3
    Hilste I slet ikke på trolden på Egholm? Hun er altså virkelig fin.
    Sejt med renoveringsprojekt – vi er også i gang herhjemme, og min mand fuger på livet løs i øjeblikket. Det er så fedt at se de små (eller store) fremskridt. Vis endelig frem, når det er færdigt – eller undervejs, haha! 🙂

    • venterpaavin

      Jeg er helt enig, den strik er et mindre mesterværk.
      Og I er så seje – herhjemme må Skægaben siges at have 98% af æren for projektet, og han gør det virkelig godt. Jeg lover, at vise frem. Tror, vi glemte et førbillede godt nok 😄.

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *