A,  afslapning,  åh nej,  antivoksen,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  hverdag,  voksenpoint

Om at balancere på et knivsæg, hjemmeisolations-tidsfordriv og småhysteriske husmødre.

Så er vi så godt som halvvejs gennem december, og en stor del af landet er havnet i kulturel eksil, lige i røven på Nordjyllands nedlukning.

Indtil for kort tid siden, var Aalborg gået fri begge gange. Men trods vores relativt lave smittetal heroppe, havde jeg også tænkt, at vi blot balancerede på et knivsæg, og nemt at nå med i den kedelige statestik. Vi er jo en stor by – og landets tredje største kommune – så selvom vi kan bryste os af at ligge hvor vi gør smittetalsmæssigt, handler det jo også om at forebygge.

Heldigvis er det luksusproblemer at ha’ sig, for så længe skidtet virker, og tempoet trappes ud af spredningen på den måde, er det selvfølgelig det vi skal. Også selvom jeg føler mig fanget og tiltider som en tidsindstillet bombe, når tanken slår mig. Det er gudskelov bare fordi, jeg er en røvforkælet dansker, der normalvis er privilligeret, at jeg kan bilde mig ind, at jeg har det hårdt.

En stakkels kollega – der var smittet i egen familie – gjorde at jeg blev foræret tre dages isolation derhjemme fra onsdag til fredag aften, hvor testsvar 1 kom negativt tilbage. Men de sølle døgn, bliver jeg jo fluks som en løve i et bur, selvom vi jo sådan set, bare skulle hygge os herhjemme. Og også selvom jeg véd, at jeg sad 1,5-2 meter fra hende, ved et ottemandsbord, som vi sad fire om, med udrykkede stole, de ti minutter vi sås. Og at både hun og jeg, selvfølgelig følger alle hygiejne og mundbindsregler. Det kan jo glippe, det ved man. Så irrationel frygt spiller også en rolle, når ventetiden snegler sig afsted, for mig.

Men dele af Europa står i Helveds Foregård, med kæmpepres på sygehusvæsnet, manglende sikkerhedsnet, generel økonomi i laser og et komplet lockdown, med meget strengerer regler end herhjemme. Den grundfornemmelse af, at det hele ramler, de må ha’, er rædsom. Og er slet ikke at sammenligne med: “Øv, tænk at jeg ikke kan gå ud og spise brunch med min kollega, besøge min mor og far, eller tage på udflugt til “Magisk Jul” i Blokhus”, som mine tre dages planer havde lydt. Det er faktisk helt pinligt i sammenligning.

Ikke at negligere, at den landesorg over at sætte sit liv på pause, her til lands er til at tage fejl af, men ikke destomindre ér det stadig et I-landsproblem. Det synes de fleste heldigvis, at være enig med mig i.

Så selvom det er kedeligt, glædes jeg over at vores regering er så kompromisløse og dygtige – ikke fejlfri – men branddygtige. Det husker jeg mig selv på, hver gang jeg hanker op i mig selv, for igenigen at gøre mig umage for at følge alle anvisninger – også når de synes overflødige, eller det lave gærde lokker, fordi jeg ikke lige synes, jeg orker mere.

Og nu hvor jeg gik fri – sammen alle kollegaer og beboere, jubii – kan I jo se hvad ugen blev fordrevet med, både i isolationsdagene og dem, med den tilbageværende frihed, vi har os.

Jeg fik fx:

.. at starte ugen med en praktisk mandag, hvor der blev handlet ind til ugen, inden aftenvagt, så min tirsdag kunne bruges i selskab med sødeste Søster E og caféhygge.
.. plus en skøn biograftur, for at se en af vores fælles favoritter på storskærm, aka. Edwars Scissorhands. Øj, den er bare så sød og sørgelig.
.. vågnet op onsdag med besked på indeburing, og meldte afbud til mine forældre, og lagde slik og småkager tilbage i skabet, jeg ville have haft med. I stedet svingede jeg min nye dejskraber fra Nisserne, og bagte engang trøste-havregrødsboller.
.. senere gik jeg så i haven. Denne dag for at høste de sidste gullerødder og tømme potter, og dagen efter for at dække det store højbed til med blade. Endte også med at tage den ugentlige hovedrengøring for Skægaben (der har den tjans), der jo pligtskyldigt fra 7-15, sad på hjemmekontoret. Kunne jo ligeså godt gøre mig nyttig, og lege små hysterisk husmor, til vi blev løsladt.
.. og de næste dage, var der defor svampede boller og hjemmesyltede rødder, at glæde sig over.
.. resten af tiden gik med bla. at bygge Lego (ham) og tegne (mig), ringe til hotlines i et væk (“du er nummer 95 i køen”), tage til testning torsdag, køre turer i bil og glo på grimt og pænt pyntede julehuse om aftenen (fast tradition) og se Matador.
.. og for at sparer lidt på reserverne, blev der bestilt mad til dørtrinnet et par gange. Meget klogt, ikke?
.. 19.20 kom mit negative svar så, og der blev jubel. Vi strøg ud i det milde vejr, og fik hentet Skægabens kammerat’s gave i Spar (et Playstation spil, han havde glædet sig til), samt fik handlet lidt slik, sodavand og en lille sjat reel mad, at fejre det med.
.. perfekt! Og så kunne vi annoncere til både min vagtplanlægger, svigerfamilien og mine forældre, at jeg havde fundet helle og kunne komme til gløgghygge dagen efter, når jeg da lige havde turet byen rundt efter pakker, hentet juletræsfod i Harald Nyborg og taget test to.
Og hurra for det! Der blev hygget til den store guldmedalje!
.. Konkludere at kebab og fyldte køleskabe rocks.
.. taget min søndagsvagt, der sluttede klokken 18 og kommet hjem til julepyntshyggeri.
.. og hjemmelavet hønsesuppe, samt Alene Hjemme på skærmen. Bedre bliver det ikke.

Hvad har du fået tiden til at gå med? Og har du i den seneste tid, måtte isolere dig for en stund, pga. nærkontakt?

8 Comments

  • Louise M

    Vi er også ramt af nedlukningen her i Odense. Sådan må det være når smittetallene stiger. Så vi passer på, spritter af og holder afstand.

    Og gør helt som jer – nemlig prøver at holde gejsten og se de positive ting og holde fokus på de ting vi trods alt stadig kan🙏🏻✨

    Ha’ en skøn uge😘

    Kh
    Louise

    • venterpaavin

      Det lyder klogt – både at følge anvisningerne, og at smile lidt af det hele😁. Medmindre ens kære er hårdt ramte, eller man selv er, har vi det jo rigtig godt her til lands, sådan set 💕😀

      Og tak – håber din også bliver fyldt, med gode ting 🥰👏🏻

      – A

  • Birgitte B

    Jeg er sendt hjem og arbejde og min yngste er i skole hjemmefra også. Så vi bruger denne uge med gode frokoster. Både rester fra fryseren som opvarmes og så skal vi have frokost pizza i morgen fra den lokale biks. Måske noget smørrebrød onsdag. Man må benytte de muligheder for at lave noget godt for sig selv 🙂 kh. Birgitte

  • Piskeriset

    Aaah, det er hyggeligt at læse lidt om noget, der ligner en almindelig hverdag <3

    Trænger godt nok til at komme mere ud. Jeg har arbejdet hjemme i tre måneder nu (med undtagelse af to dage i november, hvor jeg var forbi hovedkontoret sammen med et par kolleger). Ser kun den allernærmeste familie samt et vennepar indendørs og har derudover gået nogle ture med andre venner. Har ikke haft kulturelle oplevelser siden august. Og synes pt, at noget af det mest eksotiske er, når jeg ind imellem kan lokke min bedre halvdel til, at vi kører en tur, så jeg ser andet end det, jeg kan nå til fods her i byen. Er ikke selv i risikogruppen men prøver at gøre mit til at forhindre smittekæder.

    Glæder mig virkelig til fredag, hvor jeg går på juleferie, for så skal der slappes af med bøger, tv-serier og forhåbentlig nogle krea-projekter (som ikke nødvendigvis er i køkkenet :D). Og nok også skrues ned for nyhedsstrømmen, så man ikke bliver helt bims af alle de dystre historier.

    • venterpaavin

      Jeg forstår det så godt – jeg forsøger også virkelig, at gøre mig umage, og det er en lidt svær balancegang, når der opfordres til at se få og til stadig at holde Danmark åbent og i live ved at benytte deres tilbud 😅 Men Skægaben og jeg ser også kun 10 mennesker, sammenlagt, som vi ikke fysisk røre ved – vores forældre, mine søstre og et par enkelte venner. De andre, er der blevet til få gåture/udendørs snakke med – og øv, det er altså kedeligt, men nødvendigt.
      Så ja, jeg forsøger også virkelig at bryde smittekæder, og er der mange i en butik, ja sågar bare på p-pladsen, går jeg også udenom.
      Det giver ro i maven og er sikker på, det hele må vende snart – det skal det sgu. Jeg håber det bliver til sommer!😍

      Men hvor lyder det tilgengæld også bare hyggeligt med juleferie – bøger og krea holder altid! Jeg har også takket nej til Nyhederne for længst 😅 Mer’ hygge må være vejen frem.

      – A

Leave a Reply to Lene Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *