gave,  gaver,  inspiration,  jeg elsker det,  Jubiii,  juleri,  K,  snygget

Pakkekalender #2

Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det lavede jeg også for cirka 3 år siden, og jeg synes det var rigtig hyggeligt.
Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende.  
I vores familie får vi gaver hver anden dag – plus den 1. og 24. december. For ja, vores mor laver (nogle af dem med hjælp fra far) pakkekalender til alle andre i familien.

I denne uge er der blevet pakket 4 pakker op:

7. December var der gemt et nøgle sokkegarn bag papiret. Vores mor er jo den vildeste strikker, og jeg synes dette garn var så smukt, da jeg faldt over det på min stik-af-dag tidligere på året. Glæder mig allerede til, at se det strikket op.

Den næste gave var måske lidt en underlig kombination, men man bliver nødt til være lidt kreativ, når man skal have sammensat de pakker, som man har brugt første del af året på at indkøbe. De faldt heldigvis begge i godt jord, selvom salten måske egentlig skulle være til min far. Det er jo trods alt ham der altid står i køkkenet.

Denne gave var faktisk den allerførste jeg købt. Mor havde investeret i en masse fint keramik fra Hampen Keramik, og fortalte at han ikke længere lavede nyt, og derfor solgte ud af det resterende i butikken. Jeg skyndte mig derfor ind for, at lure på udvalget. Disse fine hjerter passede lige til kalenderpakke og har derfor ligget på lager i noget der minder om et lille år.

Den sidste pakke på listen var et glas marmelade. Det er en af de ting, som næsten er i kalenderen hvert år. Der er så meget sjovt og lækkert marmelade derude – og så giver det lidt luft i budgettet til de større poster.
Mor er heldigvis ikke for fin til den slags. Hun nyder at have noget lækkert til sin ostemad.

Fik du læst første del? Find den her.

4 Comments

  • Piskeriset

    Eeeelsker pakkekalender-indlæggene <3
    Jeg kan ikke administrere pakkekalendere – bliver nødt til at lave mindst én hvert år og har flere gange brugt det som 'værtindegave' til et vennepar, vi plejer at lave juleølssmagning med 🙂

    • venterpaavin

      Det er altså også vanvittig skønt! Jeg lavede til min eks i flere år, har lavet til mor i knap 15 år og har givet til flere af mine veninder igennem årene. Det er bare så hyggeligt🥰

Leave a Reply to Madame Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *