A,  afslapning,  der er altid noget at fejre,  fest fest fest,  hverdag,  jeg elsker det

Jesus’ fødselsdag, pommesfrites som opvarmning og obligatorisk dovenskab.

Så sluttede den famøse juleuge; og ‘Nytårsugen’ er skudt igang.

Mon I havde Jer en god en af slagsen, og fik fejret Jesusbarnet med manér, trods restriktioner og lidt ekstra forholdsregler?

Her gik det fremragende og som I måske så i fællesindlægget Juleglimt, var der virkelig lagt i kakkelovnen til nogle rigtig hyggelige dage i barndomshjemmet. Afsavnene var få, og når samværet, maden, drinksene og forventningsglæden er i top, gør det ingenting at vi hørte julemusik, fremfor at gå om træet, at julemaden og juleguffet var linet op i buffetstil i køkkenet, håndsprit var fast del af bordpynten og gaverne lå indelt i bunker, fremfor i et herligt vivar under træet.

Det var virkelig en ligeså skøn aften, som det altid har været.

Selv har jeg efterfølgende haft to vagter på job, men har fri idag, før de næste to arbejdsdøgn inden nytårsfri. Så vi runder lige juleriet af med manér idag, med en mini-julefrokost, hvor Skægaben og Svoger T, samt vi tre søstre igen indtager vores forældres hjem, til lækker mad og hygge.

Men før jeg hopper i bad, svinger en kjole med noget glimmer på, og fisker både panerede rødspætter og rejer ud af køleren, får I lige “ugen der gik”.

Mine 7 sidste juledøgn gik med at jeg bla.:

.. drukket lidt rødvin og nød nogle fridage op til Jul.
Plejer kun at tage fri d. 24./25./26., men for første gang siden jeg var studerende (for 6 år siden), tog jeg også nogle fridøgn op til. Turde simpelthen ikke andet, for kunne ikke bære at blive ringet op den 23., og få at vide, der var corona på job igen. Det skete gudskelov ikke, for nogen af mine kollegaer, og min arbejdsplads har været ualmindelig forskånet med kun fire tilfælde siden marts, der ikke har spredt sig til andet personale eller beboere (det er altså godt klaret, af at der er tale om 62 handicapboliger, og alskens personale der døgndækker disse, samt dagscenter, fysioterapi mv., synes jeg).
.. lagt lidt pyntegran til Farmor og Farfar.
.. pakket ind i vildskab, her holdte jeg lige halvleg.
.. bestilt “anti-julemad” som opvarmning til den 24.
.. haft Svoger T og Lillesøster E til kaffe – de ville overraske Skægaben med en forsinket julegave, og det var et kæmpe hit.
… taget ud til de gamle, sammen med K d. 23., og vågnet op til fælles pakkekalender-oppakning og skraberi. Lille E dukkede også op, og tog fusen på alle, og hev tusind kroner hjem.
Jeg fik tilgengæld det smukkeste Corydon armbånd af Nisserne, som skulle vise sig at matche perfekt til aftenens gaver (måske, de skulle ha’ et indlæg også?).
Og så gik dagen ellers slag i slag, med dejlige nytestede gæster, god mad og hygge til jeg lå under dynen hen ad 2.30.
Den 25., var jeg hjemme hen af formiddagen, og fik pillet julepynt ned og kysset Skægaben, inden han skulle til hygge og gavebyt hos sin far og stedmor. Så kunne jeg fylde lidt i køleren, nyde det milde vejr og chille på sofaen, som altid passer sig for netop den dato.
De næste dage fik jeg ikke udrettet det store før mine aftenvagter – fik bagt bananpandekager, kigget på pakker, lagt i ske, og fået set den nye (meget søde) film på Disney +.
.. og på job har jeg spist julerester, på de altid smukke gråhvide kommunetallerkner, og nydt at høre, at alle kom godt og sikkert gennem helligdagene.

Håber, det samme gælder for alle Jer søde folk derude, der kigger med.

2 Comments

  • Birgitte B

    Jeg fik pommes frites i søndags, hvor børnene var så søde at hente pizza og fritter hos den lokale pusher… Og ellers har vi slappet virkelig meget af og spist virkelig mange rester… God bag-jul og godt nytår. Kh. Birgitte

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *