antivoksen,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  fjoller,  folk er freaks,  jeg glæder mig,  tilbageblik,  voksenpoint

Nytårsstatus 2020

Burde ikke ha’ overlevet 2020:

Udtrykket “det er godt til mig” – lyder bare evnesvagt, ikke babysprogs-cute. Sig nu bare “for” ligesom du har gjort alle andre år, af dit liv, før det blev ‘sejt’ at lyde som en fire årig – du er 43, betaler skat og smører din egen madpakke.

Corona – selvsagt.

De der gennemsigtige stykker i pålægget hamburgerryg, som knaser lidt, når man glemmer at fjerne dem.

Lugten af brunet smør.

Mængden af saltkaramel i nogle ting, der mest af alt smager som en tår af vesterhavet i ens chokoladebar.

Vild med dans!

Vi har smilt af:

K’s evnesvag kat og dens evne til at underholde et helt selskab.

Synet af vores forældres juletræ – det er lige magisk og lykkebringende hvert år.

Ufattelig mange dårlige jokes i søster-tråden på messenger. Ordet “klasselæreren” klinger fx meget anderledes end sidste år.

Alle de ‘Harry Potter’-memes, som vi smider op her på bloggen, når det er fredag.

Artikelen om MC’s Fightnight – for to gamle, ihærdige hiphopkoncertgængere, var det et hyggeligt gensyn med det event, som vi altid så frem til.

Sommeren, hvor alt åbnede op, solen skinnede og vi fik set et glimt af det, vi skal kæmpe for, at få tilbage.

Årets grimmeste syn:

Hver eneste artikel, som der gang på gang viser, hvor lidt samfundssind nogle borgere er interesseret i at udvise.

Honninghjerter som “julegave” til sygeplejerskerne, fremfor løn og flere hænder. Sikke en forfærdelig hån.

Da cambodiansk mor blev udvist, efter ikke at have bestået danskprøven, grundet manglende undervisning pga. lockdown. Føj for søren, det kræver mange kvaje bajere til alle årets højtider, også selvom de lod hende flyve hjem, efter nogle måneder i medie-skammekrogen.

Giga highfive til:

Alle medarbejdere på corona-afsnittene, hospitalsvæsnet, dem der poder folk og alle andre i frontlinjen.

Mettemus, MC Brostrøm og co.

Sofie Linde.

Vi har lært:

Hvor meget vi egentlig har, selvom vi ikke har alt hvad vi plejer.

At once you go el-cykel, you can’t go back.

At man kán overleve uden at tage på cafe 2-3 gange ugentligt. Det er bare så kedeligt.

Burde sparkes i skridtet hver dag, hele næste år:

Sazeline, Vibeke Manniche og andre, som gør det endnu svære, at holde sig munter i en tiden som denne.

Støjberg. Med pigsko.

Folk der vil bande, og stadig ikke har lært, at “sgu” er med “g”.

De som køre hasarderet rundt i biler.

Ting vi hepper på til 2021:

Flere penge til psykiatrien.

En lang varm sommer.

Økonomisk opsving til de, som har mistet alt i år.

Ferie i udlandet – hvor som helst, der er solskin, storbystemning og ikké er krig.

Vi søger stadig svar på:

Om dem, der flejnede over Tinka-huerne sidste år, har fået lidt perspektiv i livet?

Hvornår tidsmaskinen bliver opfundet?

Hvordan får man lyst til at gå i stiletter?

Hvornår bliver man træt af ost?

Husker du 2019? Du kan læse vores status for året her.

4 Comments

  • Ellen Nielsen

    Hvor er det en fin status, hvor jeg kan nikke mig enig til mange af tingene – dem jeg ikke kan, må nok især tilskrives min fremskredne alder …
    Og jeg går ud fra, at du “hepper på til 2021” og ikke 2020? For der kan er i hvert fald ikke nå at komme en lang og varm sommer 😉

  • Piskeriset

    Til allersidste spørgsmål er svaret, at det gør man ikke! Min kære ægtefælle jokede gudhjælpemig her til frokost med, om jeg skulle have et nytårsforsæt om ikke at spise ost næste år, og lige der overvejede jeg at uddele smølfespark! Ost forever! <3

    Rigtig godt nytår – glæder mig til at læse med til næste år.

    • venterpaavin

      Det er klart smølfesparkskrævende med den slags krænkende vitser 😆 Ost for mega ever!

      Vi håber, I havde et skønt nytår og fandt på andre gode fortsætter 💕✨.

      – A og K

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *