A,  åh nej,  antivoksen,  der er altid noget at fejre,  gaver,  Idiot,  kender du det

Mest om årets gavehøst, og om forfængelighedens værste side.

Igen i år, er jeg blevet vanvittigt begavet juleaften – både ønskeseddelsønsker og skønne overraskelser har fundet vej til Dukkehuset, og jeg værdsætter dem alle.

I min bunke finder du Nike sneakers, to stavblendere (hvor jeg tryller den ene om til en lækker elkedel eller en taske i Bahne), sorte tanktops, øreringe fra Månesten, Nivea creme, Stelton pynt, Nilens jord Jumbo mascara, læderhandsker, glimmerneglelakker, fine hårelastikker, billetter til foredrag med Bent Isager til september sammen med Lillesøster E., Matas’ ansigtscreme, en smuk ring, forgyldte kagegafler og en hövding airbag.

Sidstnævnte har jeg sendt lange blikke i årevis, da min forfængelighed hverken rækker til cykelhjelm (eller regntøj, foreksempel), hvilket jeg godt ved er både selvhøjtideligt og kikset. Værst er det dog at jeg ikke kan have knold (som jeg har hver dag) og at den skal spændes i kvælergreb lige der efter hagen, hvor min brækrefleks sidder. Ydrk!

Jeg har dog altid kunne skyde det med at “jeg får en når jeg bliver 30”, lige indtil jeg så rundede det hjørne i oktober.

Heldigvis passer Skægaben godt på min hoved, og synes at argumentet om at 2.000 kroner i for mange, for min hjerne, ikke er helt sandt.

Og det er jo dejligt – og helt rigtigt. Men hvis ikké den var under træet i år, kan jeg stadig ikke love, jeg havde købt en, før måske årets feriepenge dukkede op. Og endda kun måske. For har været så bange for, den også klemte det der sted på halsen, der giver mig et mindre panikflip. Så har leget “tør, tør ikke” rigtig længe, og har indtil nu mistet modet hver gang, den er puttet i kurv og et “bekræft og køb” har været det sidste skridt.

Men nu har jeg sørme sådan en “hjelm” aka. pis’dyrt halstørklæde, som en ‘rigtig voksen’ og alle mine kollegaer i hjerneskade-bostøtten klapper også, ligesom jeg selv kan mærke, jeg allerede er så glad for den. For selvom jeg kan lide mit job og mener mange af mine søde beboere har en del livskvalitet, håber jeg stadig ikke, at skulle reservere en lejlighed dér nogensinde, og med sådan en om halsen, nedsætter jeg jo hvertfald risikoen herfor, med x antal procent.

Og den hverken genere eller er synderligt bemærkelsesværdi, og min indre forfængelighedsdjævel kan sagtens leve med dens urban cirkelskarf-look, der hvertfald på afstand bare ligner et tørklæde og ikké aktivere opkast-knappen.

Hvad var der i din bunke i år?

Og hey, har du lært at køre med hjelm som voksen, eller er du ligesom mig? Eller har du måske bare været go’ og altid har haft en på?

12 Comments

  • Abildjyden

    Hvor er det nogle dejlige gaver du blev beriget med.
    Jeg fik sørme også en mascare/Nilens Jord 😊. Derudover mormor gaver, altså lækkerier fra guldet, hjemmelavede ting. Lækkert nattøj, en stegegaffel mm.
    Yngstebarnebarnet har fået en cykelhjelm hvor knold/høj hestehale kan komme ud, samtidig med en hagebeskytter fremfor klemmen ved halsen. Den fik hun sammen med et MTB cykel, hun fræser som 4 årig rundt i skoven med far og storbror 🥰

    • venterpaavin

      Hvor dejligt – tror også der generelt er langt flere der bruger dem nu om stunder, og dejligt der er nogle smarte modeller til børn. Var det lovpligtigt (om ikke andet så til de var 15), tror jeg det var nemmere – så havde jeg selv beholdt den på, for en lovbryder, bliver jeg aldrig 😁

      Det lyder til, du har fået nogle fine gaver! Jeg ønsker mig den mascara hvert år, så jeg bare kan trække en ud af skabet, når den er tom 💕.

      – A

      • Janet

        Sikken fin gaveregn👍Her i huset er det kun hunden, der får gaver – og det er ikke fra os, men hundelufter og veninder, der forkæler kræet🐶. Jeg har længe haft kig på den der høvding, er nemlig heller slet ikke til hjelm, hvilket faktisk er underligt, for på ski har jeg altid snublekyse på🤔. Men det går også noget hurtigere ned ad bakkerne i forhold til mit adstadige cykeltempo. Kører udelukkende på kagebrød🚲🍰. Med din anbefaling, må jeg vist få taget mig sammen til indkøb😉.

        • venterpaavin

          Hah, ja, det er skægt ikke? Jeg er også forfærdelig dobbelt moralsk, for i tusinde andre sammenhænge, kan jeg simpelthen ikke begribe at folk sætter livet på spil – ville da aldrig kører uden sele, gå fra et tændt stearinlys for at handle ind kort, eller cykle uden lys 😂
          Du må lige give en melding, hvis du får taget skridtet – jeg synes hvertfald den er lige akkurat så lidt besværligt at lade den op, og så lidt bøvlet at ha’ den på og med, at jeg er fan 😁

          Dejligt at hunden bliver forkælet med manér! Det er da ikke værst, at være så charmerende 👏🏻

          – A

  • Helle

    Hvor er det dejligt, at du har fået en sikkerhed mere til cykelturen.
    På med cykelhjelm eller kraven. Forfængelighed eller lign. er hul i hovedet i mere end en forstand, når det handler om sikkerhed i trafikken som cyklist. Vi har jo også lys og reflekser på cyklen eller os selv!

    Ps.: Ser det ikke mere fjollet ud med vådt tøj fremfor regntøj? 🙂

    • venterpaavin

      Du har helt ret; mine forældre er pædagoger med både hjelm og regntøj, og de har på alle måder fyret alle argumenter af og ladet mig gå til alting og inddrog min cykel i et år, da jeg nægtede at kører med en, i 13 års aldreren, dog uden held 😁
      Det er både dumdristigt og uforsvarligt, og det er skægt, for alt andet i livet, der er det, holder jeg mig fra 😄

      Jeg har en regnfrakke, men et regnsæt nægter jeg. Våde skinneben og vridbare sko, er klart pænere end regnbukser 😇.

      – A

  • Louise M

    Wow, sikke dog en dejlig gavehøst🙌🏻 Og jeg er sikker på du har fortjent hver og en af dem🎁🎄

    Og fedt med din cykel airbag👍🏻 Her er der dømt alm cykelhjelm, men glæder mig til at høre dine erfaringer med den. En af vores nevøer fik en sidste år og kan huske at jeg tænkte at det var lidt af en kolos at have med ind (eller kan den låses fast på cyklen, når man ikke bruger den🚴🏻‍♀️)

    Her stod gavehøsten på 🍏 Watch, nattøj, jeans, øreringe, creme og noget køkkenudstyr, som stod på ønskesedlen🎁

    Fede sneakers i øvrigt💛

    God lørdag aften💖

    Kh
    Louise

    • venterpaavin

      Jeg er også ganske benovet 💞 Og skoene har en særlig plads i hjertet.

      Jeg synes ikke den er stor, men er også en praktisk gris, og går aldrig nogen steder uden min Malene Birger Shopper, med pung, vandflaske, deo, tamponer, ekstra plastikpose mv., og der er stadig snildt plads til en høvding heldigvis 😁

      Lyder til du også blev forkælet, lige akkurat som det hører sig til 😍👏🏻

      – A

  • Piskeriset

    Jeg kørte med cykelhjelm, da jeg var teenager (hvilket jo kun er et par år siden *HOSTHOST*). Da jeg begyndte at cykle i fritiden igen for nogle år siden, tog det mig en måned eller to, før jeg tog mig sammen til at købe en hjelm. En af mine kolleger kan en rigtig horrorhistorie om, hvordan hun måtte udskyde sit speciale på uni i et halvt år, fordi hun var involveret i en ulykke, hvor hun fik hjernerystelse – noget en cykelhjelm havde ville have skånet hende for.

    • venterpaavin

      Sådan føles det nemt 😆. Men hvor er du go’, altid at have gjort det – det er også vitterligt dumt andet, jeg tror det er mit eneste teenageoprør, at jeg nægtede fra jeg var 13 af. Måtte gå til alt i over et år, før min mor sagde: “Så cykel dog uden, hvis du skal væte så stædig. Men vid: Hvis du falder og slår hovedet i småstykker, sparker jeg til det, fremfor at hjælpe dig op, så dumt er det”.
      Kan dog mærke, det altså giver noget ro alligevel, nu jeg har høvdingen – især fordi jeg gerne cykler 30 km i timen på min elcykel. Så kan det altså gå ræddi galt 😅

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *