A,  bøger,  brok,  dagens humør,  forkælet,  kender du det,  snaksnak

Nogle gange tænker jeg på..

.. at Mads Skjern måske var en ægte Nåsår, sådan for real?

.. hvor mange gange jeg mon har gennemgået Harry Potter person-kartoteket slavisk med facts (hårfarve, øjenfarve, familie, tryllestav, kollegium mv) ved sengetid, fremfor at tælle får. Perfekt indslumringsritual.

.. Om jeg er den eneste på hele Arto, hvis profiltekst bestod af hele lyrikken fra Østkyst Hustlers’ Håbløs, og ikke andet, der i 2003?

.. Hvordan jeg indtil nylig først har fattet, at Sarah Grühnewal og Cecilie Lassen ikké er den samme person? Kan stadig ikke helt regne ud, hvem de så er, men åbenbart er hun ikke en smuk person, der er tv-vært og balletdanser, med et cute barn med medfødt ganespalte, der laver stilfulde nøgenbilleder, har haft et let alkoholproblem og har døjet med en håndsygdom, i sit første år som mor. Det er tilsyneladende facts, der skal sorteres i to kvinder nu. Oh well. Jeg fatter aldrig noget med kendiser.

.. Er en af mine guity pleasures at stene jobannoncer, til jobs, jeg slet ikke skal eller vil ha’. K gør det samme, så vi sender tit opslag med potentielle hade eller drømme-jobs – også dem der slet ikke vil give status i samfundet.

.. Og i den forbindelse, har det slået mig at jeg edderbankme godt gad stå bag ved disken i Delikatessen i Føtex. Du ved – lave et ton stjerneskud, smile til kunder, rådgive om valg af fødselsdagsbestillingen til weekenden, tage opvasken i industri-stil, og feje gulve. No shit – det kunne jeg altså godt se mig, blive gammel i. (Nogle dage er jeg vitterligt kun et my fra at sende en ansøgning, når de søger elevere og droppe et job der er både sjovt og udfordrende hver dag, med verdens sødeste, men også stressede kollegaer, få hænder, sure pårørende og gigantisk ansvar på liv-og-død-måden mv.)

.. om det kun er mig, der ærlig talt ikke aner hvad Prins Joakims børn hedder, udover de to første? Og hvor mange der ellers er?

.. Om jeg er den eneste der sagtens kan spise en hel ost, i stænger/bidder på en eftermiddag, de få gange, jeg giver mig selv lov? Altså, jeg spiser også dagligt et par stykker slik fra den evigt fyldte snolder-skuffe, men det er helt uden at skulle lægge bånd på mig selv. (Bonusinfo: Is, kage, småkager og chips, er tilgengæld nemme at lade stå – de frister nemlig sjældent over evne. Men ost, salte nødder, mørk chokolade, skumfiduser, barebellbarer, marcipan, lakrids, popcorn, og kolde frikadeller, de skriger på at blive snacket).

.. hvorvidt jeg bare skulle eje sorte strømper, så de bare altid passede sammen? Mangler bare den del sokkeglimmer i mit liv, hvis jeg bliver så voksen, kan jeg mærke.

.. hvormange ting, jeg aldrig får lært, fordi Skægaben kan det allerede, på 50’er-husmormåden. Kæft, hvor jeg får et chok, hvis han stikker af med sekretæren en dag, og skal til at fikse lamper, pumpe cykel og åbne apps på TV’et.

.. hvorfor der er nogle mennesker, der har synes at “Thorsten” var det allersødeste babynavn, da de så på deres nyfødte? Altså af ALLE navne??

.. om det der “kørerkort” nogensinde kommer til at ske, for mig? Har nul interesse.

2 Comments

  • Madame

    Hihi, ja, der er meget, man kan undre sig over.
    Jeg har det præcis som dig med ost, salte nødder, mørk chokolade og lakrids – de skriger på at blive snacket.
    Og jeg får også et chok, hvis jeg en dag skal til at fikse lamper, pumpe cykel og åbne apps på TV’et – gys 🙂

    • venterpaavin

      Haha, vi lyder bestemt til, at have samme gufsmag 😂!
      Utroligt, som man kan være forskellige på det punkt.
      Og pyh ha, ja, på det punkt forefindes der virkelig ingen ligestilling herhjemme 😇. Det må blive i mit næste liv, jeg lærer det.

      – A

Leave a Reply to Madame Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *