der er altid noget at fejre,  fest fest fest,  forkælet,  gave,  gaver,  K

Gaven til manden der har alt?

Vores søde far fyldt 60 i januar. Han er ikke mest krævende mand – så efter en december fuld af kalenderpakker og en indbringende juleaften vidste vi godt, at ønskesedlen ville være lidt svær at fylde op allerede 9. januar.  

Vi tre søstre havde derfor allerede længe før jul allieret os i håb om, at finde den helt rigtige gave til ham. Jeg havde forslået en “farkalender”, og det var de andre to heldigvis helt med på.  

En “farkalender” er, som ordet indikerer, en kalender dedikeret til far. En kalender med planer og invitationer – en for hver måned. Det betød, at vi delte året op sådan et vi søstre fik tre far-dates på egen hånd og tre fælles-dates.
Så var det bare at gå i tænkeboks, og finde de 12 aktiviteter, som vi håbede han ville sætte allermest pris på. Det hele skulle selvfølgelig kunne gøres corona-venligt, kunne ændre, aflyses eller det der ligner. Vi havde nemlig bestemt, at de månedlige hyggedage skulle afholdes uanset. Det var det vigtigste. Så ingen koncertbilletter, sportsbegivenheder, teaterbesøg eller hvad vi nu kunne have hevet op ad hatten. Ikke, at fødselaren ikke også hellere vil have en lækker frokost i hjemlige omgivelser, en julemiddag i august med alle sine unger eller en is i solen.

Denne kalender skulle selvfølgelig også præsenteres, så man kunne se hvad den var – men også så de ikke var så grim, at den blev forvist til en eller anden skuffe i vores forældres pæne hjem.  
Vi endte med en lille bordkalender. Hver måned er der et billede af gavegiveren og en beskrivelse af gaven.  

Vi synes det var verdens allerhyggeligste gave! Og den faldt heldigvis også i god jord hos modtageren. Vi har allerede afholdt de første dates; Stjerneskud & Slap-af hos mig – og Pariserbøf & Pilsner hos A. Biograf & Blandselv, som var originalplanen for februar, kunne jo heldigvis let byttes ud med Pariserbøf & Pilsner.
Når landet åbner op senere på året er der andet på tapetet, men indtil da nyder vi bare selskabet i hjemlige omgivelser.  

Hvad giver du til dem der har alt? Oplevelser er altid et hit her – for tid er noget fineste vi kan give hinanden.  

8 Comments

Leave a Reply to Madame Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *