A,  afslapning,  anbefaling,  dagens humør,  ferie

Kæresteferie i coronavenlig stil, dag 2.

Fik du læst med på Dag 1?

Dag 2:

Som det ofte går, når man sover i anden seng end sin egen, vågnede vi i god tid i vores lille ‘lejlighed’, og vi havde god tid til et lynhurtigt og nemt digitalt check-out, efter morgenbadene.

Straks efter satte vi kursen mod en rigtig Århus klassiker, nemlig Den Gamle By, som er åben for gennemgang.

Badet i det smukkeste forårslys, stod den lille historiske perle næsten flottere end nogensinde, og selvom de små værksteder og butikker ikke er åbne, kan man sagtens få en time eller to til at gå, ved blot at kigge på bygninger, læse skilte og beundre vinduerne hos boghandlen, manufakturforetninger, sæbeshops og porcelænsbutikken.

Det passede derfor helt perfekt, at få samlet appetit med en gåtur der, før turen gik mod min veninde og hendes familie – en veninde, jeg har kendt siden jeg var 13, og som Skægaben derfor også har kendt temmelig længe. Hende og hendes søde kæreste besøger vi i et par gange årligt, og nu har de tilmed fået den sødeste lille datter, som jeg fik mødt i efteråret, da hun blot var få uger gammel. Og nu skulle det altså være på tide med et lille genvisit, med et coronatal under bekymringsgrænsen i Århus, og et Aalborg med udsigt til landets første genåbning.

Heldigvis er de to værter altid gode til at gribe muligheden, når den byder sig, og der vankede hele to kander kaffe (de kender mig tydeligvis godt), lune røræg med persille, ristet brød, ost og bananpandekager, da vi ankom.

Det var kongelige forhold, og selskabet ligeså.

Men det er jo ikke alle der lige har nogle gæstfrie venner i byen, som vi, og der er jo ingen garanti for, at vi alle stod friske søndag morgen.

Så selvom vi alle var testet negative fra fredag af, var det jo med at have en plan B.

Dertil jeg kan fortælle, at hvis planen gik i vasken, havde jeg denne lækre takeaway brunch i baghånden. Den havde vi i såfald hentet og nydt hotellet før afgang, eller også havde vi fundet en lækker sandwich hos Anette’s, at indtage på en af de mange bord/bænke steder, inde i Den Gamle By.

Efter den sublime morgenmad, foreslog familien, en gåtur i det Århusianske, og med den lille i ergosele, kom vi med på en dejlig rundtur, hvor det endte som en mindre rundvisning i midtbyen på et par timer.

Jeg er stor fan af den aktivitet – jeg har nemlig flere gange tænkt at smide et beskedent beløb efter byens Poverty-walk, for elsker ideen med at få nogle insider historier og se byens perler og anderledes end det, man lige kan finde anmeldt på tripadvisor. Disse walks, ser desuden ud til at køre i disse dage, så det bliver måske akutuelt til næste gang.

Heldigvis var herren i huset heldigvis leveringsdygtig for en byvandring, og kun let distraheret af den søde og storsnakkende lakaj der hang på hans brystkasse, fik han vist både nybyggeri, bykunst, oaser på havnen, fine baggårde og slutteligt rundede vi legepladsen “Børnenes Jord”. Et lille paradis for brostensbørnene, med en stille og aflukket område, med et slaraffenland at boltre sig i.

Selve legedelen er naturligvis lukket pt., men i bunden af pladsen, er dyrene stadig ude og en af dem, der passer dem, var glade for at se, de stadig blev besøgt. Både geder, kaniner og fugle tøffede rundt og hyggede sig, og det var virkelig et sted, jeg virkelig forestiller mig ville være et kæmpe hit, for byens børn.

Efter de dejlige timer i det blå, var klokken rundet 15.15, og de mere end fire timer i godt selskab, var fløjet afsted.

Vi sagde derfor pænt farvel og på gensyn, da vi var tilbage på dørtrinnet til deres fine lejlighed.

Endnu en dejlig og hyggelig Århustur var tilføjet til porteføljen, helt uden afsavn, trods corona.

Heldigvis har vi allerede den næste planlagt – det bliver til maj, hvor vi netop har købt billetter hertil, hvor min ultimative favoritfilm bliver opvist i Aarhus Teater.

Jeg glæder mig allerede.

2 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *