A,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  ferie

Sandhedens time, en slik-anbefaling og gaver til mig selv.

Puh, jeg synes lidt, det føles lidt som dommedag idag – altså, på den knap så dødbringende måde, men mere på den der hvad-nu-hvis-karma-er-en-bitch-idag-manér.

Om få minutter skal jeg nemlig ud og få taget den PCR-test, der skal bestemme om vi må rejse til Bornholm onsdag morgen, og jeg kan blive helt nervøs for at jeg – helt uden at ha’ forbrudt mig mod nogle anbefalinger eller været et svin med fuldeknusere på diverse værtshuse – på en eller anden måde skulle ha’ tilraget mig noget. Det er nok bare mit forkvaklede sinds helt egen måde, at glæde sig på.

Udover testen, skal idag gå med at vaske det sidste tøj, en kop kaffe med K og derefter en aftenvagt – hertil skal der blot gøres lidt rent og pakkes kuffert i morgen, således jeg kan nå lidt tøsesnak og foredragshygge med Lillesøster E. først på aftenen tirsdag, inden jeg kryber under dynen med min rejsemakker.

Han skal tilgengæld bruge de kommende døgn op til, på være klog og kontraktforhandlende, så han er i “mål” inden afgang, men kender jeg hans kollegaer ret, bliver han stadig ringet op x 100 i løbet af ugen. Vi er aldrig afsted på en hverdag uden et minimum antal henvendelser – med lidt god vilje, bliver det kun 2-3 gange om dagen – andre gange, skal vi lige gange det tal med to. Pyh, hvor er jeg glad for det ikke er mig – på den måde er det nu temmelig komfortabelt, at være kommunal lønslave og jeg kan hvertfald slet ikke få hænderne ned med tanken om 5 dages fri, ferie og fornøjelser.

Men først et lille kapløb med fornuften, så det hele spiller før afgang, samt en lille ugeopsamling til Jer, fra de seneste 7 døgn.

Her fik jeg varmet op til ferie, med en lille kærestetur, fik familiehygget og fejret lidt, og det er jo aldrig værst.

Det så således ud, da jeg:

.. spist lækre smørrebrød og ligeså lækre lakridser, da den søde far var til frokost.
.. købt kontorpynt, slik og en lille ørering, til den sejeste Lillesøster E, der har landet sit første voksenjob som tekstforfatter.
… hvilket selvfølgelig blev fejret med god cafémad ovenihatten.
.. foræret mig selv en lille gave eller to.
.. spist alt-mulig-tapas med Skægaben, for at rydde ud i køleskabet. Det er altid en god fællesopgave.
.. taget en sviptur til dejlige Århus for at se teater.
.. holde i hånd, og spise god mad. Det er faktisk noget af det, jeg er bedst til.
.. Og så tog vi sgu lige et smut forbi Fyn på hjemvejen – bare fordi vi ku’ – og fik set den fineste attraktion, som ingen af os havde besøgt før.
.. nydt at de sammenhængende fridage tillod mig ligedele glimmerneglelak og smykker, flere døgn i træk. Det elsker jeg.
.. smilt af, de fine æg jeg fik af min moster for nylig.
.. spist de lækreste skumfiduser nogensinde.
.. både min mor og far, der var på besøg, var også fans, men selv Skægaben, der normalvis ikke giver noget for skum-slik (utroligt nok), var også svært imponeret. Dém skulle du tage at prøve.

Hvad med dig – har du nogle gode planer for ugen? Eller nogle slik-anbefalinger, du vil af med?

2 Comments

Leave a Reply to Piskeriset Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *