anbefaling,  der er altid noget at fejre,  jeg drømmer om,  snaksnak

En magisk sviptur #1

Nogle gange ser man et meget event, hvor man ganske enkelt bliver nødt, til at stable en kærestetur på benene, for at tage afsted – kender du det?

Sådan fik jeg det, da min og K’s mor tippede mig om, at Aarhus Teater ville opfører min ultimativt yndlingsfilm på Den Store Scene – nemlig Tim Burton’s version af “Charlie & Chokoladefabrikken.

Mage til magisk univers, sange og quirkyness, kender jeg ikke og han balancere altid den sympati, man ender for at nære for alle, til trods for deres fejl, helt perfekt. Det værk skulle jeg simpelthen se forsøgt genskabt på en scene. “Altså, hvordan?”, spurgte jeg bare

Og nu da jeg jo altid – hele året rundt, 24/7/365 – søger en hver undskyldning for at opleve, søge hjemmefra og lege man er i et limbo af luksus og pligtfrihed, var det endnu mere oplagt, at lufte ideen for Skægaben, der gerne tænder op i bilen, bare for at se solnedgang over havet en tilfældig tirsdag.

Påfundet var han heldigvis ikke sen til, at takke ja til, og at fifle sig en fridag – han er selv glad for Burton, og særligt “Big Fish” – og han ville desuden gerne tage roret, og finde på hvad vi skulle spise inden showet, og hvad vi skulle fordrive dagen efter med, inden vi ville skulle dreje næsen mod Aalborg igen. Det elsker jeg, når han melder sig til, for der er ikke det, jeg ikke er klar på, hvad angår tur-rundt-i-landet.

Vil du også med?

Så får du vores kæresteudflugt-dagbog, lige her.

Dag 1:

Vi startede bilen i Aalborg, belæsset med weekendtasker og rejsesnacks, og satte kursen mod Faust. I der plejer at læse med, husker måske, at det er vores favorit, og de leverede som altid varen, da vi ankom til skønne Århus.

Efter en kviktest, blev det tid til at tjekke ind, og denne gang skulle natten bruges på Cabinn, som ligger lige skråt for Domkirken, bag Århus Teater og således parallelt med Åen – mere centralt bliver det ikke, og jeg bor gerne småt men godt.

Skægabens favorit – no wonder.

Planen herefter var at ose lidt, og det der med ikké at købe noget, gik altså ikke helt godt – der røg både boliggrej og lidt tøj til Skægaben med hjem, samt en solid gang kaffe og kage på Starbucks.

Til aften havde Skægaben valgt, at vi skulle prøve Madklubben Grill – vi kender konceptet fra KBH, så vi ved, det altid er lækkert. Dét var det også den her gang, og de charmerende og smukke tjenerinder, var opmærksomme og uformelle – det gør altid oplevelsen et lille nyk bedre, med lidt smil og smalltalk.

Så godt bespiste, kunne vi hoppe ud i den lune forårsaften, og gå de få hundrede meter til Teateret.

Og hold nu op(!), hvor var det fedt! Jeg har mindst set Charlie & The Chocolate Factory 100 gange, og jeg havde allerede fabrikeret alt det, de måtte udelukke og som simpelthen ikke kán lade sig gøre, blot ved kulisser og sceneteknik, men næhnej. Jeg måtte sande at jeg i den grad havde undervurderet crewets opfindsomhed, tekniske snilde og effekter, for med undtagelse af meget få, ligegyldige drejninger, var det hele en 1:1 tro kopi af Tim Burtons fantastisk sjove og quirky univers. Manuskriptet og sangene fangede også den helt særlige dystopiske, akavede og syrede stemning, der er ligedele komisk og myrekryb-fremkaldene, og salen grinede og klappede alle de rigtige steder – voksne, såvel som børn.

Den er på mange måder alt for meget – præcis som håbet.

Med andre ord ville eufori’en ikke lægge sig, ej heller efter vi havde hentet natmad i 7-eleven og var krøbet under dynerne med en gang Netflix.

Var det i Aalborg, den gik, kunne vi sagtens ha’ tvunget begge mine søstre med ind, for at se den en gang til, blev vi enige om.

Heldigvis havde vi også et hyggelig dagsprogram, at se frem til, så da vi nogle timer efter, slukkede skærm og lys, var det med et smil på læben og fælleslovning om, at vi måtte gense filmen snart igen i stedet.

4 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *