A,  afslapning,  der er altid noget at fejre,  ferie,  gaver,  inspiration,  snaksnak

Ferienedtrapningens glæder, byens bedste burger og en himmel i brand.

Godmorgen, og glædelig pinsemandag.

I det døgndækkede segment er der som bekendt intet der er helligt, så jeg har en aftenvagt oppe i ærmet idag, ligesom jeg var på vagt lørdag – det passer mig ganske fint.

For tilgengæld har jeg så fri de to kommende dage – jeg har derfor hhv. en “Underlig Filmklub” date med K og Skægaben i morgen, og en svigermor der fylder år onsdag, der formentlig skal forkæles, samt andre gode planer med søde damer i ugens løb, så det går vist lige.

Hvad med dig? Har du fået brugt højtiden på rart?

Jeg håber hvertfald du nyder din mandag, uanset om du skal på job, til pinsefrokost, eller slænge dig på sofaen.

Her kommer – som altid – i “Ugen der gik” herfra Dukkehuset, med lidt af dt hele.

Mine sidste 7 døgn gik bla. med at jeg:

.. haft besøg af vores far til frokost, hvor byens bedste burgere stod for skud.
.. smilt hver dag, over at æbletræet er blevet lyserødt, til vi kom hjem fra Bornholm. Det her billede er taget i gråvejr, sidst på eftermiddagen hvor vi lige var ankommet, så nu er det bare endnu vildere.

.. nydt at spise Caspars hele to gange i ugen.
.. haft sød veninde på besøg, samt hendes bedårende dreng. Der blev sladret, spist takeout og hun fik en lille souvinier fra solskinsøen.
.. nydt det pæne vejr, de dage, det har været smukt.
.. været inviteret til svinsk lækker frokost, samt uddeling af Bornholmergrej, som tak for hushjælpspasseri, hos søde K.
.. og aftalt tid til del forestående biograftur.
.. haft det gode hold på besøg – Lillesøster E og Svoget T – til smørrebrød og playstation. De blev også glad for deres specialiteter fra øen (som dukker op i det “Bornholmerferie dag 3”-indlægget, som jeg brygger på pt.) – særligt Svoger T må siges, at ha’ været temmelig misundelig op til, vores besøg på Pennyllan, så en trøstepræmie faldt i god jord.
.. Skægaben var hvertfald mere spændt end jeg, på at overrække pakken, og glæder sig vist også til at smage sin selverhvervelse derfra.
.. været til søndagsbrunch i det fineste sommerhus, som mig, E og K’s moster og onkel har købt sig.
.. vejret var lidt ustadigt, men det meste af gåturen tør, og maden, kaffen og selskabet kunne der selvsagt ikke sættes en finger på.
Her kunne det sidste Bornholmer-guf således også uddeles i hyggelige rammer – både til værterne, samt egne forældre. Det er simpelthen noget af det hyggeligste efterspil, når ferien er ovre, med de små hyggelige gaver.
.. plejet forholdet med sympatitømmermænd senere på dagen, låst fast i sofaen med Skægaben. Vi havde ikke set hinanden i mere end omkring 15 vågne timer i ugens løb, så det var hyggeligt bare at flade ud til Die Hard og Disneyfilm.

Rigtig god uge til Jer!

4 Comments

  • Mia N

    Jeg elsker det her indlæg og alle billederne. Bio, æbletræer, slik, ostehaps! Og hvor er byens bedste burger fra? Den må jeg have, når jeg er hjemme igen!

    Rigtig god mandag 🙂

    • venterpaavin

      Årh, hvor er du sød Mia 😍 – det gjorde mig glad, at læse din besked. Det er også nogle af mine favoritting!

      Jeg synes ovenstående fætter fra DinVitaminBar (lyder helligt, er det egentlig ikke) er så god – men jeg hader så også de der sødlige sødmælksbrioché-boller der bruges überalles i disse dage. Men her kan man vælge den mest himmelske, svampede proteinbolle – dertil er der giga håndformet bøf, cheddar, kalkunbacon, rødløg, knasegrønt, spicy dresing og masser af mayo. Kan også fåes i 4 andre varianter https://dinvitaminbar.dk/bestilling#burger/varme%20retter 😁.

      God dag til dig også <3

Leave a Reply to Mia N Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *