A,  afslapning,  antivoksen,  dagens humør,  smukt,  snaksnak,  VinSvin

Formiddags-rosé, fem runder blandet slik og nedbidte negle

Godmorgen og glædelig mandag.

Er I klar på juni, og vaskeægte sommer fra i morgen af?

Jeg er, og er helt nyforelsket i verden med al den solskin. Er du gal, det gør bare en kæmpe forskel – havde slet ikke opdaget hvor lyse aftnerne var blevet, pga. alt gråvejret.

Min mandag skydes i gang med en frokostaftale hos K, efterfulgt af en nattevagt, så jeg skal helt sikkert nok nå, at få lidt lys i fjæset.

Først smider jeg dog lige “ugen der gik” her på domænet, og den får I lige her.

Jeg fik bla.:

.. været inviteret til svært hyggelig og overdådig damehygge i kollega og hendes pigers nye hjem.
.. minismørrebrød og kage fra Fandanko, salte nødder, chips og slik, samt jordens pæneste drinks blev serveret, og tiden gik alt for stærkt.
.. sukket højlydt af fryd over haven, som den ser ud i de her dage.
.. og virkelig heppet på særligt æbletræerne.
.. været på udflugt med “Underlig Filmklub” (et coronakoncept med K og Skægaben), hvor vi fik prøvet det nye Luna. Jeg fik også hér rosé, samt en sandwich på lyst smørristet surdejsbrød, og var ovenud tilfreds.
.. og vi anbefaler også varmt “Retfærdighedens Ryttere”. Kneb man øjnene sammen, var Mads Mikkelsen – for første gang ever – en lille smule lækker. Har noget for gråt i skæggen, samt sure mænd med mentale udfordringer, mener Skægaben, der så ikke helt ved, hvad jeg vil med ham.
.. serveret resteslikket derfra til tøsebesøg, hvor der blev bestilt Wolt mad og hygget.
.. nydt endnu en festlig stream fra Aalborg Teater.
.. haft nogle aftenvagter med gang i den – i mandags kom første åndehul 20.30.
.. været på Aalborg Museum til en spændende rundvisning, og synes Bertha på 5, var den bedste, på “hvad mener du?”-boardet.
.. bagt lidt med Skægabens surdej.
.. fået nyt betræk på puderne i Dukkehuset. Vi købte dem i Århus for tre uger siden, men fik Bornholm på hjernen, og kom helt fra dem.
.. blevet forkælet af Skægaben med date på Ministeriet, før vi skulle til hans søde mor’s fødselsdag. Den dag var der bare sommerstemning hele vejen igennem, og aftenens grillmad-mekka var himmelsk.
.. indset at den t-shirt jeg havde bestilt, havde en ægte piercing. Så ku’ jeg endnú bedre lide den.
.. inviteret mig selv (og herren) på kaffe til AaB-kampen, men lovet at medbringe snacks. Det er kun flyture, Superhelte film, massivt fuldskab og spændende fodbold, der kan få mig til at bide negle, efter jeg stoppede i start 20’erne. Med andre ord, røg der nogle stykker der fredag.

Håber du får dig en god mandag!

Hvad skal din uge mon gå med?

4 Comments

Leave a Reply to Lene Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *