Bornholmerferie, dag 4

(Fik du læst med på de forrige dage? Ellers så tjek evt 1, 2 og 3)

Så synger Bornholm-føljetonen på sidste vers, nu hvor vi er nået til fjerdedagen.

Den sidste og femte dag, brugte vi nemlig blot på at praje en taxa, mellemlandings-morgenmad i Kastrup lufthavn i en times tid, inden vi tog de sidste tre kvarter i luften, til vi var hjemme i Aalborg.

Dén del vil jeg nødig kede Jer med, så jeg tænker, vi kvitter et indlæg med den beretning, og i stedet slutter eventyret på solskinsøen af med manér.

I får derfor fjerde dagen her – endnu et herligt døgn i Rønne, hvor vi fik suget det sidste ud af den dejlige by, med ligedele kulturliv, lokal is, keramikviden og innercity naturoaser.

Som det fremgik i indlæg 1, købte vi på Rønne Bymuseum en smart “3-i-een”-museumsbillet, og med lejebilen tilbageleveret, var det idag, vi ville udnytte de to sidste klip.

Således hoppede vi direkte fra morgenbadet i tøjet og gik de få hundrede meter fra vores hotel, og hen til den gamle, fine keramikfabrik ‘Hjorth Stentøj’.

Fabrikken viste sig at være et charmerende og interessant sted, der både fungerer som museum, værksted og shop. De gamle værksteder står, som fra gammel tid, og små skærme kan enten berette om brugen af de mange redmedier og manuelle maskiner via videoer og/eller skærm.

Derudover fik vi også snuset til den nuværende udstilling om kvinderne i faget, og kigget lidt på de fine sager i butikken.

Perfekt med en times udflugt til at samle appetit i.

Her fik jeg igen glæde af Jeres gode tips, og Viola’s smørrebrød var ligeså gode, som man overhovedet kunne håbe på.

Vi fik den lille salon’s bedste udsigtsmulighed, kaffen var med refill og den søde værtinde, var nærværende og oprigtig i sin smalltalk.

Det er en klokkeklar genganger, hvis vi ender i Rønne igen.

Mætte og glade, besluttede vi os for at tjekke byens “Torvehallerne” ud – et dejligt sted, med masser af lokale råvarer, specialiteter, sæber, håndværk mv.

Her fik vi igen nappet lidt med hjem – også noget rigtig lækkert kaffe, fra Risteriet, der lå i samme gårdområde.

Tilbage på byens torv, slog den søde tand så til.

Først og fremmest skulle vi lige blande slik – “ah, der er da hele syv kroners forskel på hver pose”, som slikdamen sagde, da Skægaben pungede ud med knap hundrede kroner – og pludselig var der lang tid til vi skulle spise det, til biograftid. Kender du det?

Derfor kom vi på en nødløsning og fandt en solhed bænk på torvet, og fik smagt is fra Chris & Mario. De bød på både klassiske og lidt mere specielle smage for de mere eventyrlystne, og kan varmt anbefales.

Herefter var der en enkelt billet-adgang tilbage på papiret, og vi gik derfor de få hundrede meter, for at besøge Erichsensgaard.

Nydelig og meget overskuelig aktivitet, hvor man får en oplevelse af, at blive fanget i en lille tidslomme i hos byens fine klientel. Der er både vært i huset, pandekagebageri og tjenestefolk at følge, og det er rigtig hyggeligt.

Vi tabte særligt hjertet til haven, hvor den velklædte gartner trissede rundt, og holdt det så smukt.

Den næste time, efter vi forlod ovenstående museum, boblede vi en tilfældig park og fik lidt ekstra sol i krydderen, indtil det var tid til at vende tilbage til torvet.

Vi havde nemlig bord på Gustav – den første café vi visiterede på ankomstdagen – hvor vi igen blev trakteret med manér.

Det var desuden prioriteret så snedigt, at vi havde omtrent 50 meter hen til biografen, og kunne således trække caféhyggen mest muligt.

I den søde, huleagtige landsby-biograf brugte vi dermed de sidste lørdagstimer i selskab med en 5-6 rækker af biografgængere, på at se Chaos Walking.

Et rigtig spændende og sjovt scifi univers, som vi var opslugt af fra start til slut, og som snakken gik om hele vejen gennem Netto efter natsnacks og hjem til vores bløde dyner.

Og efter en masse omrokering i pakkeriet, taxabestilling og onlineindtjekning af fly, krøb vi ned i sengen på Sverre’s hotel.

Endnu en oplevelsesrig, afslappende og skøn dag var nået sin ende.

Ingen af os var derfor særlig opsat på at skulle hjem, hvilket i min optik er den bedste fornemmelse at sætte sig ind i et fly med – så ved man helt bestemt, at man altså må vende tilbage en anden gang.

Og det må vi helt sikkert, hvad angår Bornholm.

Det var derfor betryggende, at det kun var et “på gensyn” vi forlod Sverre’s hotel med, da taxaen dukkede op søndag formiddag klokken 10.

Tak, fordi I ville med på ferie, nok en gang.

Har du mon nogle udflugtsplaner lagt for den kommende fremtid? Fortæl endelig – jeg vil elske lidt inspiration.