A,  ferie,  Feriedagbog,  K,  Mad,  snaksnak,  snygge

Sviptur til Flensburg

Endelig blev det mulig at gentage vores årlige Flensburg-tur – sidste år blev den aflyst, men i år nøjes vi med en udskydelse. Det var tiltrængt og helt vidunderligt at kom ud og vrikke lidt med ørerne i fællesskab.

Vi startede vores lørdag på Aalborg banegård. Togturen er halvdelen af fornøjelsen – særligt fordi den vitterligt er ca. 50% af tiden, men også fordi det bare er så hyggeligt at suse igennem landskabet med sladderen går og vi spiser os igennem alt hvad 7/11 har at tilbyde. Deres palæobrød med ost er en af de bedste mellemmåltider, der findes.

Da klokken slog 14 ankom vi til et regnvådt og menneskefyldt Flensburg. Vi er vant til at komme på hverdagsbesøg hernede, så det var sjovt at se byen en lørdag i sommerferien. Sådan må det være, når vores dygtige lillesøster har scoret sig et ægte voksenjob, hvor man arbejder fuld tid og i hverdagene. Det har ingen af vi to andre haft endnu.
Selvom regnen var noget agressiv de første par timer, var humøret højt og solskinnet lå og ventede ude i horisonten.

Vi søgte ly for regnen i nogle af de butikker som vi havde set frem til at gense – særligt Euroshoppen, Rossmann og DM er højt på listen. Denne gang var vi dog også et smut forbi Gandalph. Et hyggeligt univers med et væld af nørderier som kunne varme de fleste fantasyglade hjerter.

Hvad er du din tyskerliste? Hvilke butikker plejer du at besøge?

Efter shopperiet trængte vi til lidt forfriskninger – vi skulle lige diskutere os frem til, hvor aftensmaden skulle indtages. Lillesøsteren bød på fadøl, irsk kaffe og varm kakao med sprit. Det kunne vi jo ikke takke nej til – og det føltes dejlig ferieagtigt at sidde der under parasollerne i regnen og nyde tilværelsen.

Vi havde egentlig talt om tapas hjemmefra – eller at prøve det fancy burgersted, som vi så ofte er gået forbi når vi har været her. Men det viste sig at der var godt søk i de tyske fadøl, og før vi vidste af det cravede vi alle bøffer med sovs og kartofler. Valget falder derfor på Cafe Central, hvor vi altid ender når vi er i Flensburg. God betjening, gode pris og fantatiske portioner mad. Vi spiser nærmest aldrig oksekød i det daglige, så det var en kæmpe treat at frådse i det på vores ferie.

Som afslutning på dagen slæbte vi os en tur i supermarked. En af de helt store højdepunkter på sådan tur – både fordi der skulle skaffes natmad, men også fordi vi elsker udenlandske supermarkeder og kan gå rundt der i timevis bare for at kigge.

Som natten skred frem kom vi begge i tanke om, at der jo egentlig er noget der hedder søndaglukket i Tyskland. Dette betød at vores planer for dagen måtte ændres en smule – dog ikke planen om hvor vi skulle indtage vores morgenmad. Vi havde glædet og til et gensyn med Kritz, og vi blev slet ikke skuffede. Vi forkøbte og forspiste os til gengæld. Det er altså bare umuligt at gå udenom en brunch, som har mælkesnitter, hjemmelavet kvark og ekstra store kopper kaffe på menukortet. Derudover stod solen højt på himmelen ved det lille torv, så det var virkelig lige hvad vi drømte om.

Planerne om at søndagsshoppe i Flensburg blev i stedet erstattet af jagten på en kiosk og en smule grænsehandel, for selvom man ikke har bil, kan man stadig hyre en vogn og fylde sin minimale IKEA-trolly til bristepunktet.

Da vi drønede rundt i Skandinavian Park med en indkøbsvogn blev vi faktisk enige om, at det også var sjovt at prøve nu, hvor ingen af os kører bil eller handler ved grænsen generelt. Tiden fløj i hvertfald afsted, og før vi vidste af det var det tid til at vende snuderne mod banegården, så vi kunne fange vores hjemturstog.

På banegården kunne vi bruge vores sidste mønter i automaten, få handlet drikkevare til hjemturen og glæde os over alt det vi endte med at nå. Toget vi skulle med mod Frederica kørte nemlig hjemover noget nær nøjagtig 24 timer efter, at vi var stået af på banegården i Flensburg. Så selvom tiden gik hurtigt, så nåede vi alligevel at få mast alt det hygge ind der overhovedet var muligt.

3 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *