Ferie i KBH 2021, dag 3

Fik du mon læst med på de to sidste dage (se: 1, 2)?

Hvertfald er vi nået til torsdag på den dejlige københavnertur.

Som nogle af Jer måske husker, så har der gennem årenes rejseindlæg, altid været en “Skægaben”-dag i løbet af ferien, og det var der naturligvis også idag.

Han elsker nemlig at ha’ en dag hvor han skal være boss på hvad der skal ske, og forkæle mig til op over begge næsebor med både oplevelser, mad og hygge. Stod det til ham, skulle det helst være hele ugen, at han hev kortet op af lommen, men det har jeg nedlagt veto mod for 10 år siden, da vi sad på vores første ferie i Tyrkiet – jeg, 21 årig, ludfattig og stædig – forhandlede mig frem til denne nu også temmelig fantastiske ordning.

Jeg glæder mig derfor altid helt vildt til at se, hvad han har fundet på og denne dag var naturligvis helt uden undtagelse. Og selvfølgelig blev den også helt fantastisk skøn, hyggelig, sjov og overdådig.

As allways.

Dag 3:

Vi stod derfor op og hoppede i det fineste tøj kufferten bød på, og vendte næsen, modsat vanligt, mod Langebro.

Skægaben bød nemlig på byg-selv-brunch hos de berygtede Wulff og Konstali, og vi forstår absolut hypen. Vi elsker konceptet, og værdsætter også at udnytte mulighederne herfor hjemme i Aalborg.

Skægaben var særligt imponeret over hans lillekonditor-stjerne – en key lime kage på glas, hvor den smørbløde burrata på søde tomater og smoothieskålen særligt vandt mit hjerte. Og så er den “lille” kaffe, slet ikke lille, så da vi ville ha’ to små fremfor en stor, fik vi os en dejlig positiv overraskelse.

Kan man ikke få det i kandevis, er store små kopper da noget, end nordjyde kan forstå!

De næste timer brugte vi længere ude på Amager, nærmere betegnet Den Blå Planet, en lille metrotur væk. Virkelig fint sted, som vi begge har haft lyst til at se – Nordsøocenariet og Silkeborg Aquapark har vi nemlig været i gennem af et par omgange.

Så vi fik kigget på fine fisk, grimme fisk, elektriske ål og søstjerner, og sluttede af med en kold drikkevarer i deres betagende smukke udsigtspost mod Øresund.

Der kunne vi godt ha’ siddet et par timer, hvis ikke at den berømte kærestedag naturligvis havde et skema, der krævede at vi skulle tilbage til KBH C.

Vi tog derfor metroen hjem igen, til indre by.

Her var det blevet tid til eftermiddagskaffe og vi hoppede på Original Coffee. Virkelig dejligt, uformelt sted, hvor priserne er særdeles rimelige.

Den ligger mange steder i byen, og kan varmt anbefales.

Næste punkt på dagsordenen kendte jeg til dels godt. Den hed helt sikkert “Mad og Vin”. Og i solide mængder, hvis jeg kendte herren ret.

Og traditionen tro skulle vi derfor dele en flaske bobler over en omgang slik – det er proletaropvarmningen, som vi elsker så højt, især fordi vi kan skråle med på egen playliste, som pudsigt nok aldrig ligner den, på de fine spisesteder.

Så vi svingede naturligvis forbi hotellet til netop den menu.

Så kunne jeg også rette mascaraen, opfriske parfumen og putte den fine fingering på, jeg fik lov at vælge på shoppeturen, der blev nævnt i gårsdagens indlæg. Han mente åbenbart, st jeg ikke kún skulle have øreringe som årets feriegave, så at en “vælg selv ring” var en supplering hertil.

Skøre, søde mand!

Så med mere glitter på fingrene, bobler i blodet og skønt humør, gik turen mod dagens sidste udflugtsmål, på Skægabens liste.

Vi ankom derfor på slaget 18 på Kokkeriet – en af byens Michelin Restauranter – som Skægaben havde valgt, vi skulle prøve. Forrige år, hvor vi sad på Formel B, var vores første danske besøg på et sted med stjerner, og han var nysgerrig på, hvad vi ellers kunne her til lands.

Og vi blev ikke skuffet.

De næste 6 timer fløj simpelthen afsted.

Der herskede en diskret luksuriøs stemning, uden det var den mindste smule formelt og alle vores tjenere var nærværende og charmerende selskab, der tog sig god til til at småjoke med os, introducere mad og vin med stor engagement og var generelt opmærksomme og kom med mange sjove og fine anekdoter undervejs.

Det er netop det, der løfter niveauet til det, der for mig gør det til en reel oplevelse – en attraktion i sig selv – udover den fantastiske mad.

For fantastisk var det. Helt fuldstændig fantastisk. Og der gemte sig helt sikkert nogle af de smukkeste anretninger jeg har set i mit liv, som snildt kunne matche dem de servere på Costes i Budapest, som jeg uundgåeligt holder alt op imod.

Vinen var et helt kapitel for sig, og jeg fristes helt til at lave en reelt restuarant-anmeldelse, fordi jeg ikke vil kede jer med alt mit madsnak, for det ville være en plade med en rille i, der sagtens kunne fylde et helt indlæg i sig selv.

Skøn, skøn oplevelse, og vi opdagede pludselig, med en nu temmelig høj promille, at vi vist var de eneste gæster tilbage.

Og da klokken nærmede sig midnat, og tjeneren Antonio havde hunget de sidste tyve minutter ved vores bord og hyggesnakket efter serveringerne var ovre, satte vi således kursen mod hotellet.

Og der gik vi. Helt og aldeles høje på højt humør, fuldekys og lun sommeraften luft.

KBH kunne absolut ikke ha’ været smukkere, end den var lige der.