A,  brok,  dagens humør,  kender du det,  snaksnak

Snigende panik, glæderne ved at være nogens kollega og scoretricks i køkkenet.

To dage. Så vender det.

Ikke mere sommer, men derimod efterår. Som jeg synes, at 50% elsker, fordi “det gør vi her i norden – det er så hyggeligt med lidt mørke og hulestemning”.

Og det er rigtigt. Jeg ved godt, at alle årstider har sit charme, og at efterår både byder på fødselsdag for både K og jeg, ferier og at stearinlys i skumringstid, gullasch på komfuret der dufter i hele huset, og at brune blade der danser af træet i gyldent septembersolskin, næsten er det pæneste der findes.

Men det behøver virkelig stadig ikke skynde sig for min skyld. Jeg får altid en helt mental blokering, når vi får her til – og det er nok mest fordi, foråret synes så langt væk. Og tænker at det så er den anden 50% af os, der har det sådan.

Gudskelov, har vi julen, at bløde elendigheden op med. Dét elsker jeg. Og gudskelov har DMI udsendt en vejrudsigt med 19-23 grader at trappe ind i den nye sæson med. Det er helt sikkert kun for at glæde mig, tror jeg – tak for den.

Men nok efterårspanik. I får de sidste sommerglimt ala A herfra “ugen der gik”-kamerarullen.

Mine sidste sommerdage gik med at jeg:

.. var på Ulla T med min søde kollega, som besluttede at skolen, hun var startet i slet ikke fungerede for hende, og er kommet tilbage på gulv. Det glæder mig helt vildt og hun var så glad og lettet.
.. besøgt sødeste Lille E og kongekatten.
.. som slet ikke følte sin manddom eller popularitet truet af Swayze på skærmen.
.. været på dejlig cafétur med K, som fortalte om den lille perle i indlægget her, som udkom i ugen.
.. fået perfekt banankage i aftenvagten, tryllet frem af anden kollega, der reddede de tristeste bananer fra skraldespandsdøden. En sand vinder.
.. nydt klatrerosen blonstre.,
.. haft Far forbi til frokost, før aftenvagt. Sandwiches og DR-tv slår aldrig fejl.
.. haft en Skægabe, der har overarbejdet hele forrige uge, og derfor trængte til en hyggelig aften. Så købte en lille gave.
.. og lavede steak bearnaise, som er hans favorit. Bevares, med snydesovs, men den ægte er altså hans scoretrick i køkkenet – ikke mit.
.. været ude i det gode vejr mest muligt.
.. haft Underligt Filmklub (læs evt om konceptet her) part 10, som vi fejrede med Vestbyen Pizza.
.. og selvfølgelig et ton snack. Der er altid for meget til tre og sådan skal det være!

Hvad med dig? Glæder du dig til efterår, eller er du på semipanik-holdet som jeg?

4 Comments

  • Mia N

    Jeg har det på samme måde. Selvfølgelig er der hygge ved efteråret, og jeg elsker regnen og at kunne bruge alle mine fede efterårsfrakker. Men det er sgu lidt trist at tænke på, at der er SÅ længe til forår igen. Især fordi vi aldrig rigtigt kan regne med foråret og sommeren i DK. Vi må kompensere med massive mængder varm kakao og kage.

    I øvrigt er snydesovs god sovs. Al sovs er god sovs.

Leave a Reply to Birgitte B Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *