alder,  fjoller,  fortællinger,  K,  snaksnak,  tid

35 år

Nå, men så lykkes det mig alligevel at fylde 35 år. Det lyder enormt gammel og voksent synes jeg. Men det var hverken frygtet, gjorde ond eller andet skabagtigt. Det var vel nærmest forventet – og det kan man da alligevel kun være tilfreds med. Det trods alt ikke alle der får lov at blive ved med at fylde år.

Jeg havde egentlig lidt tænkt på, om man burde have sig en såkaldt “bucket list”, men så kom jeg er i tanke om, jeg på alle måde er målløs og slet ikke har ambitioner om noget. Så ikke stedet blev det en “voksenpoint jeg godt gad få”-liste. Og jeg nåede hele 2 punkter på den, før jeg fyldte jeg år.

At købe sengetøj og sådan en vinduesskraber med både en blød og hård kant.

Det bliver ikke mere voksent, hvis du spørger mig.

Sengetøjet er allerede kommet i brug – vinduesskraber ligger stadig oppe på skænken, i rodet, og stirrer flabet over på de snavsede ruder. Mon ikke engang jeg får lyst til at kunne se ud, og så vasker vinduerne? Jeg krydser fingre!

Og nyt sengetøj er jo egentlig ret lækkert. Jeg har sovet i arvesengetøj alle mine voksne dage, men nu er det tilsynelandende slut.

Jeg føler på en måde også at der var et tredje punkt på der liste, men det er forsvundet fra min hukommelse, om det allerede er alderen, ønsketænkning eller bare min almindeligt distræte hjerne ved ingen. Jeg ved blot, at alligevel er lidt stolt over, at jeg fik udført 2 helt nye ting i den sidste måned før min fødselsdag. Hvad kan det dog ikke bringe med dig, hvis jeg engang går all in på det der med ambitionerne.

Anyway, så glæder jeg mig til at alle fejringer, efterårshyggen og det er jul, som jeg næsten kan bilde mig ind lurer lige om hjørnet – den slags bliver man heldigvis aldrig for gammel til.

11 Comments

Leave a Reply to Eva Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *