A,  der er altid noget at fejre,  ferie,  hvis jeg var rig,  jeg elsker det,  PURE NICENESS,  smukt

Feriedagbog, Rom – dag 1

Så blev det tid til, at jeg starter mine tre rejsedagbøger op, fra forrige uges tur til Rom. Et helt igennem fantastisk sted, som bliver svært at gengive i stemning og historiske monomenter.

Byen er virkelig – som Skægabens faster, der har boet i Milano-området i 15 år, siger – som at gå i et kæmpe museum, når den besøges.

Ikke før har jeg oplevet så smuk, overvældende og prestigehungrende bygningselementer, skyde op gennem moderne firesporede veje, McDonaldsfabrikker og højhuse. Vi taler halve, ramponerede bymure, ruiner som står indhegnet ved hypermoderne bytorve og adskillige prydsbygninger, skulpturer, springvand og statuer.

Alene det gør Rom et besøg værd, og på denne årstid, får du meget fred for turistmængderne, så du kan nyde alt byens charme og skønhed, uden at være pakket som sild i en tønde.

Vil du med? Så kommer begynder vi lige her.

Rom, dag 1:

Rejsen begyndte med en smuk, og skyfri flyvetur – både den til KBH og den efterfølgende til Rom.

Vi var egentlig ankommet i rigelig god tid i AAL, men vi fik alligevel fart på tilsidst. Vi lynfangede nemlig pludselig noget morgenmad og fik smidt i tasken, med morgenvådt hår og let panik, da de udmeldte en forsinkelse, der gjorde, at vi nok ikke nåede morgenmadshyggen i de mellemliggende 45 minutter i København.

Der var heldigvis ingen ko på isen; vi kunne stadig nemt fange det næste SAS fly, det mod Italien, da vi ankom til Kastrup. På den måde var jeg tilgengæld afledt lidt fra min flyskræk, og det er altid et plus.

Så velinstalleret med fri kaffe og lufthavns-takeaway på plastbordet og en herlig udsigt over især Schweiz, var vi hurtigt godt på vej.

Vi ankom i øvrigt kun omtrent et kvarter forsinket alt i alt, og kunne nyde solskin og palmer, da vi ventede på vores shuttelbus. Vi havde bestilt billetterne hertil hjemmefra, og den satte os af på Roms hovedterminal, kun 500 meter fra vores hotel.

Hotel Torino var helt og adeles godkendt med god plads og rene omgivelser – den katolske tro fornægtede sig dog ikke, trods det moderne kvarter. Med Maria og Jesus vågende over de sovende, hedenske nordeuropærer, har de gjort deres tros-arbejde godt, særligt for deres branche.

Udsigten fra vores lille altan var unægteligt også storby-guddommelig; religiøs eller ej.

Her smed straks taskerne, puttede et pift parfume ekstra på og satte kursen mod midtbyens centrale turistmekka.

På vej til vores udflugtsmål, havde vi aftalt at vi ville forbi den berygtede Trevi-fontæne. Ikke for at kaste med mønter, mere for at opleve dens totale skønhed.

Det er en af de billeder fra vores tur, som jeg holder allermest af, som fremstår så eventyrligt og klokkeklart helt uden redigering.

På vejen faldt vi også over et historisk projektor-vist teater, som strålede over en hel museumsbygning ud til et mindre udendørs torv, der forbandt de proppede gågader. Der var både billeder og lyd på, og da “tæppet” faldt, blev der også klappet hele vejen rundt fra os, der var stoppet op. Virkelig flot udført og samtidig en rigtig underholdende gratis glæde.

Overvågningssamfund.
Dyrevelfærd.
“Shop till you drop” mentalitet.
Minoriteters kamp mod systemmet.

Ti minutter derfra lå vores hovedmål – nemlig Banksy udstillingen, som har kørt i smukke Chiostro Del Bramante siden maj måned (billetter kan købes her).

Den højst populære, samfundskritiske og mystiske grafittimaler, som har vundet utallige priser, oplever at husmurer med hans værker bliver skåret ud og kommer til salg for flere hundrede tusinde på auktion (hvad han selv betegner som “forherliget grådighed”), og set et utal vælge en af hans mest berømte motiver som tatoveringer, har de her på museet belyst mystikken om, og i mine øjne skabt en kæmpe hyldest til ham.

Jeg kan ikke anbefale de tre etagers gennemgang (og analyse) af hans værker, indflydelse og initativer nok, hvis man har den mindste smule interesse i emnet.

Særligt hans groteske og trøstesløse parodi på Disneyland som kapitalistisk højborg for rige børn (se video eller læs om det her), som fik 150.000 besøgende i sin åbningstid på 5 uger, gjorde indtryk på mig. Han er helt og aldeles uden sammenligning.

Godt sultne, efter sidst at have onduleret en snack kl. 15, indledte vi herefter jagten på noget mad.

Rygtet vil som altid vide, at de åbenlyse turistfælder ikke er sagen, og efter at være blevet hevet i armene af tre forskellige, engagerede tjenere, mens vi læste menukortene ud til vejen, fra deres resturation, huskede vi på det altid gode råd: “Tjek sidegaderne. Det er der de lokale sidder”.

Så det gjorde vi. Og blot 50 meter fra den insisterende flok af folk, befandt vi os et sted, hvor tjeneren blot smilte og sagde, at havde vi spørgsmål, måtte vi sige til.

Han sagde heller ikke noget efter 5 minutter, eller 10, for den sags skyld. For vi synes der var så meget der lød vildt lækkert, men overskrifterne var skøre “Don’t miss this” o.l fremfor “hovedret”. Så der blev kiiiigget længe. Men det var ikke meget dyrer end herhjemme, konstaterede vi – 178 danske kroner for fiskeretten, og endnu mindre for fx pasta. Det kunne vel ikke gå helt galt, tænkte vi?

V endte med at tage chancen, og satte os ned udenfor i de skønne, lune omgivelser, med udsigt til alle de mange mennesker.

Og gudskelov for det.

Maden var skøn, vinen var skøn og betjeningen mild og venlig.

Og det var ikke så sært. Da vi ventede på hovedretten, og sad og sugede indtryk til os, gik det nemlig op for os, at der hang et Michelin-guide skilt, ganske diskret under lampen ved hoveddøren.

Det morede vi os kosteligt over, og bestilte mere vin samt en heftig deledessert, og blev der blev vi, til at klokken blev henad 22-23 tiden, hvor vi sneg os hjem mod hotellet.

Heldigvis er italienerne B-mennesker, og det var nemt at skaffe lidt guf og drikkevarer på vejen, til at hygge med under tæpperne, sammen med Jesus og en god film.

Vores første møde med Rom var med andre ord, på alle måder lige præcis, hvad vi kunne have drømt om.

6 Comments

  • Mia N

    Orv, jeg får sådan rejsetrang. Sikke smukke billeder! Hvad er maden på det sidste billede? Det i højre hjørne ligner en pakke smør med kanel på, og alligevel sku jeg nok.

    • venterpaavin

      Hahah! Godt bud, det var det – gudskelov – ikke.
      Det var tiramisu; helt mushy og med rigelig kakao på toppen. Det andet var en cannoli med ricotta og pistacie og kokos-is med knas og olivenolie🤤
      Sidstnævnte var killer!👏🏻♥️

      – A

  • Tine

    Jaaa, hvor ser det bare fantastisk skønt ud! Jeg er selvfølgelig lidt ekstra investeret, fordi jeg har en tur til Rom i kikkerten, men det er i det hele taget rart at kunne få bare en lille smule afløb for min rejsetrang igennem dine indlæg. Det lyder helt perfekt at slentre rundt i et levende museum, og hvor skønt, at I faldt over en god restaurant! Hvad mon den hed? 😀

    • venterpaavin

      Haha, perfekt du får lidt ud af at varme op via min ferie – jeg kender det godt selv.
      Le Tamericie kan jeg se (på en serviet på et billede😂) er stedets navn. Så lækkert! Portionerne var – som det er med lækker gourmet – lidt petite, men det gjorde ikke os så meget, nu vi skulle ha’ dessert og drak rigeligt vin og brødkurven blev fyldt op, men det er et lille fif, at man næppe kan nøjes med en enkel ret ♥️

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *