A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  jeg elsker det,  snaksnak

Om at sne inde i Nordjylland, julehjælp og et gedint pyntemarathon.

Hov.

Jeg havde rent glemt, der var mandag igår. Hvordan vides ikke helt.

Måske jeg er gået på autopilot i livet, har julehjerne eller er slet og ret smådistræt, men ikke desto mindre får I “ugen der gik” med et lille døgns forsinkelse på hjernen.

Kender du det?

Anyway..

De 7 døgn gik bla. med at jeg:

.. holdte den årlige indpakningshygge med Lillesøster E og Moar, hvor vi pakkede vores mænds kalenderpakker ind og hygger.
K ordner således mors hjemmefra hende selv og Moar selv har pakket os søstres’ ind på forhånd, og så bytter vi alle inden d. 1.
.. været på smørrebrødstogt med K før aftenvagt, og snakket fra 11 til 16.
.. blevet budt på romantisk middag af Skægaben.
.. og derefter været varmet op til at pynte op.
.. og hjemmets 83 julekugler blev fundet frem.
.. vågnet op til denne varsel på Skægabens fødselsdag d. 1.
.. og startet med kage og pakker, da han fik fri, hvorefter den stod på kaffe og Matadorspilleri. Et faktisk rigtig hyggeligt spil, som jeg ikke har spillet siden 6. klasse.
.. Da klokken så sneg sig op mod de 16.30, indså vi at vi måtte sadle om med restaurant og biograf. Det sneede tæt, fygede og ruskede i træer, og vi endte i stedet med at tage skeen i den anden hånd. Vi lejede således en James Bond, fremfor at se den nye og skiftede Bistro V’s bøf bearnaise ud med pizzariaet overfor, og jeg fandt noget pakkespilsslik at supplere op med. Alt i alt en virkelig hyggelig måde at sne inde på, og med adskillige sneet inde i alt fra Ikea, Biocity, bosteder og DUSordninger, vil jeg sige at vores offer var minimalt. Og Skægaben er heldigvis et gladt og taknemmeligt fødselsdagsbarn uanset tid og sted.
.. og jajaja. Jeg ved godt det er pænt, men busserne var forsinket så sent som igår med lastbiler, der stadig ryger på tværs, flere kollegaer på landet, kan ikke grave sig ud og mine cykelstier er stadig skjulte. Jeg er ikké fan.
.. det er jeg tilgengæld af pakker fra Nisserne, der bla. indeholdt de her søde sokker, lavet af hende MorNisse. Passer lige til vejret.
.. og ligeledes gjorde Far’s aftensmad, da jeg var på ugens andet besøg i barndomshjemmet fredag. Bøf med spejlæg og bløde løg ér altså min livret.
Det var to dage efter snestormen og det dryssede let igen, så vi kørte i sneglefart og passerede flere biler i rabatten på vej derud, men kom heldigvis de 13 kilometer igennem i et stykke.
.. og så kunne Mor og jeg gå i værkstedet! De kugler der ikke endte på træet herhjemme var nemlig nøje udvalgt til ovenstående opgave og vi hyggede os gevaldigt med den nye krea-udfordring.
.. Sat kransen op, så den kunne pynte søndag, da Skægabens to forældre-hold, moster og mine egne forældre kom til fødselsdag.
.. skøn dag, med masser af nyt legetøj til det store legebarn og brunch med det hele.
.. haft to ud af fem dejlige folk til at afhente deres julehjælp hos mig i år. Nu da jeg videregiver ubrugte fejlkøb, koster det mig intet, og jeg supplere derfor poserne med lidt juleslik og en lille ting til forælderen – en neglelak, juleøl, flaske rødvin, shampoo eller lignende. Man bliver simpelthen så glad, når folk opdager det, jeg er overvældet over den taknemmelighed, de viser. Jeg har altid bare sendt det, og konstateret at Julehjælp (læs evt. indlæg her) både er godt for miljøet, den uligehed der er i samfundet og for mit humør. Men i år er det godt nok ekstra magisk, med den nye henteordning.

Hvad med dig, har du fået pyntet op? Eller synes du lidt, det er noget pjank?

4 Comments

  • Marina

    Det lyder som en vældig hyggelig uge og en af dem man husker i årevis. Det kan godt være du ikke er fan af snestorm men det er jo en kæmpe oplevelse som ikke kommer så ofte i Danmark længere. Så på den lange bane tror jeg du kommer til at kikke tilbage og huske den hyggelige og lidt improviserede aften. Bøvlet har sig heldigvis med at fortabe sig.

    Hav en dejlig december.

    Marina

    • venterpaavin

      Du har helt ret, Marina; på den måde kan man næsten misunde dem der har et rigtigt eventyr at fortælle børnebørne, om at sne inde i et stormagasin 😂.
      Glemt bliver det hvertfald næppe, og med sneen liggende her 8 dage efter, er reminderen lige udenfor vinduet 😂.
      Rigtig god december til dig også♥️

      – A

  • Tine

    Jeg forstår også godt at sneen er både farlig og upraktisk, men hvor er det dog pænt, når det ligger dér helt urørt! Men nej, i byen skal man være heldig at nå at se det, imens det stadig er hvidt og pænt, og jeg har godt nok også haft et par udfordrende cykelture på arbejde den sidste uges tid, selvom København ikke var i nærheden af at blive så hårdt ramt – her var det mere blæst og slud, der drillede. 🙁

    Og hvor er det sejt med det julehjælp. Det er da en virkelig god idé. Mit overskud er næsten altid forsvundet i december, men jeg tror lige jeg skriver det i kalenderen til næste år, så jeg kan komme lidt tidligere i gang.

    Herhjemme er der primært pyntet op med LEGO og tysk træskærerjulepynt. 😀

    • venterpaavin

      Ja, helt vildt pænt. Sne ligner det er redigeret med det vildeste filter, selv når det ikke er. Men ja – her i byen bliver det hurtigt til brun sæbe og blot en upraktisk og bøvlet faktor 🥶
      Godt, I slap.

      Og jaaa! Julehjælp er sååå hyggeligt. Og nemt! Kan dog stadig kun anbefale at gå i gang i god tid, men med det nye system er det heldigvis mere simpelt end nogensinde, fordi JH’en matcher dig op og sender dig mobilnummeret/adressen til personen, så man kun skal fotografere sin ting og ligge den op, og så aftale hentning med modtageren, når mailen med deres info kommer – eller springe det led over og slet og ret bare sende det👏🏻😀 Jeg valgte dog også at smide mine ting op på siden i november, så var det ude af verden og samtidig har forældrene også deres gaver i god tid♥️

      Lyder skønt med fjollet julepynt. Er bare aldrig sådan en “organiseret farvetema”-typen👏🏻😁

      – A

Leave a Reply to Marina Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *