A,  anbefaling,  ferie,  Feriedagbog,  inspiration,  jeg drømmer om,  jeg elsker det,  snaksnak

Feriedagbog, Rom – dag 3.

Fik du læst dag 1 og 2?

Torsdag stod vi lidt mistænksomme ud af sengene.

Tidligt, tidligt om morgenen, var der et tordenbrag så tæt på, at en bilalarm var gået i gang, og det lovede regnvejr var tydeligvis i gang.

B-menneskerne her vågner dog først henad 9, og her var det – til vores overraskelse – stilnet af. Vi var varslet om heldagsregn, og vi havde både lagt en plan B for vores plan A, og købt paraplyer allerede på dag 1.

Nu kunne vi slå dem ned på halvvejen mod vores morgenmadsdestination – hippe og hyggelige Faro, hvor jeg fik mit livs bedste skrammelæg. Vi var heldige at komme til, at der var en udskiftning og vi lige kunne gafle et bord, og flere efter os måtte vente i den lille bar, hvor klientellet bællede bar-espresso på 1 sekundt og bevægede sig videre. Så myten om bar-kaffe, som Skægaben har været til med sin italienske onkel Dito, lever i bedste velgående stadigvæk – den koster desuden lidt mindre end kaffe, du indtager ved bordet.

Med andre ord: I højsæsonen ville jeg klart booke bord inden ankomst. Det er et skønt sted, med hjemmebag, ungt og smilende personale og mange økologiske, fairtraide råvarer og ditto kaffe.

Det gode vejr fortsatte – et par enkelte solide dryp under maden, og ingen da vi kom ud. Mod alle odds havde de simpelthen rykket heldagsregnen et halvt døgn frem på alle apps. På den måde kunne vi holde os til Plan A: Rom’s Zoologiske Have.

En kæmpe park, der trods var lovet regn og hverdagstidspunktet, havde flere besøgende udover os. Stedet er kæmpestort, rummer mange dyr og generelt rigtig fint, med store, grønne områder og dyr der umiddelbart har god plads og udemærket betingelser (på dyrepark-niveau).

Da vi forlod stedet og begav os ud på gåtur gennem parken mod byen, var der igen så varmt at de åbne forårsjakker måtte helt af.

Næste punkt på dagsordenen var vores rundvisning i Capichin Crypten. En seværdighed vi var rigtig spændte på.

Vi fik strenge ordre på ikke at tage billeder af respekt for de 3700 afdøde munke, hvis skeletter hænger og pryder kryptens vægge, og det gjorde vi naturligvis ikke. Og selvom der er rigtig mange garanteret har lagt nogle op, undgik jeg dem bevidst før afgang, ved at bladre videre i fotorækken på get-your-guide, hvor vi bestilte billeterne her.

Det var jeg virkelig glad for, da jeg kom.

Vi havde en kæmpe stor oplevelse og guiden var superfrisk og meget dygtig. Hans små vitser, lette tone og evne til at inkludere alle, samt at gøre det tørre stof, let forståeligt, var et kæmpe hit.

Elsker ham 10:10 for hans udtryk, da ham sagde at vejret var ren depression idag, da han hentede os, og jeg sagde, at i Danmark er 16 grader med sol og lidt on/of regn en almindelig april dag. Han lignede en der havde seriøst ondt af os. Og så sagde han, at det var da et forfærdeligt land, og grinede højt.

Senere referede han til Hamlet, til at der var få virkelig fattige i Danmark og ligeledes lagde spanske vitser og referencer ind, til den del af gruppen.

Bagefter gik vi det lille museum igennem selv, med den nye viden vi fik, og kiggede på de ting, han ikke nåede ind omkring. Det tog nok et tyve minutter oveni, gav så meget til og dermed var pengene godt givet ud, i min optik. Virkelig stor anbefaling til den tour.

Da vi kom ud af krypten, kom regnen så småt, og skyerne havde holdt sig uhyre godt, for klokken var nu omkring 15.30. Saftsørme pænt af dem!

Vi snuppede en is på den lækre The Gelatist, som ligger et par steder i byen. Kæmpe og lækkert udvalg, og med laktosefri varianter til mig – både pistacie, chokolade og hasselnød, fremfor halvkedelig sorbet (ja, jeg vil ha’ noget der smager ‘gratte’ på ægte Nordjysk, når jeg skal have is, ellers så er det ikke så vigtigt). Skønt sted!

Bagefter gik vi ud og shoppede lidt italienske lækkerier i supermarkedet ved siden af, og nåede lige hjem på hotellet med godset, til at se dem pynte juletræ i hallen.

Så fint og hyggeligt!

Og så kom regnen for alvor. Heldagsregnen simpelthen komprimeret, sgu.

Gade, fortov og veje flød over, og italienerne er tydeligvis vant til at november er den mest regnfulde måned de har. De stavre derud af, og ingen søger ly.

Så vi hylede med de ulve vi var blandt og stak ned på byens Centrale Streetfood Marked. Her var liv og glade dage og vi blev godt bespist.

Dog valgte vi at bestille en taxa, da regnen ikke synes at aftage bare et mini my, og selvom det tog 25 minutter at køre 1,5 kilometer til den biograf i centrum, der ikke synkroniserer film, var det virkelig godt givet ud.

Vi ankom tørre og glade til Olimpia.

Her sluttede vi aftenen af med en skøn, skøn fin. Vi elsker Wes Andersons finurlige og skøre filmunivers, og var glade for at den lille biograf viste denne film netop nu.

Du kan også nå det endnu, i danske biografer.

Efter filmen var eventyret dog ved at være slut.

Vi begav os hjem – nu i fint tørvejr igen – og nød det lune, smukke Rom, lige til vi nåede hotellet.

Her skulle der pakkes og snakkes af, inden urene blev sat til klokken 06.30, for at nå i lufthavnen de anbefalede to timer før.

Vi håber inderligt, at det bliver et “på gensyn”, til Italiens fantastiske og magiske hovedstad.

6 Comments

  • Tine

    Det ser OGSÅ helt perfekt ud, og det er endnu et indlæg jeg lige har bogmærket. Jeg er glad for det, du skriver om den zoologiske have – den har jeg nemlig også overvejet at tjekke ud. Og krypten er selvskreven! Hvor er det dejligt at følge jeres eventyr. <3

    • venterpaavin

      Det skal du gøre Tine!
      Og sæt et par timer af, og husk gode gåsko👏🏻
      Jeg var særligt glad for at gense brunbjørne, efter de flyttede vores hold ud af AalborgZoo for et par år siden 😍

      Tak for dine søde feriekommentarer, det gør det 100 gange sjovere, at skrive indlæg med sådan en solid opbakning♥️🙏🏻

      – A

    • venterpaavin

      Helt enig – både med isbog krypt🤣! Jeg har også været inde og anmelde den og flere andre ting på Tripadvisor. Almindelige menneskers erfaringer er bare det mest troværdige 😁

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *