A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  jeg elsker det,  juleri,  snaksnak

Julen der gik med falske rensdyr, et magisk træ, en fortryllet skov og uanede mængder kirsebærsovs.

Vips, så var juleferien og selve julen ovre.

Skørt ikke?

Vi havde en skøn slags, hvor alle heldigvis bestod PCR eller hjemmetestene, og kunne ånde lettet op julemorgen. Så vi kunne samles alle 12 mand, og det var ligeså skønt, som altid.

Denne uge byder på et par omgange venindehygge, opstart på job for både Skægaben og jeg, samt en nytårsaften, af den knap så pompøse slags, men lige i vores ånd – en lækker fireretters ink. natmad fra Cafe2Takt, vin og spil, lidt raketter, masser af musik og evt. en lille afstikker ned til et vennepar og skåle klokken 12.

Men før vi når så langt, får I naturligvis ugen der gik i fotostorm, og den kommer lige her.

Minn juleuge gik med at jeg:

.. fik fornemt besøg fra KBH, som altid vækker kæmpe glæde. Vi gik amok i brunchmenuen, gik tur og sladrede på livet løs – perfekt.
.. nydt de iskolde solstråler.
.. taget på “juleafslutning” med Skægaben d. 22., inden vi skulle holde jul med vores respektive familier. Kursen gik mod dejlige Århus, der trods nedlukning har en del at byde på.
.. så vi fik pragtfuld morgenmad på Faust ved Åen.
.. og besøgte hernæst “Golfskoven”, som simpelthen er 3500 kvm indendørs minigolf-bane. Et herligt alternativ til de sæsonlukkede udendørsbaner, og selvom det er lidt søgt med fuglefløjt og det grønne græs, synes vi det var simpelthen så fint og hyggeligt. Vi kom ti minutter efter åbningstid og havde det hele for os selv, med undtagelse af et andet par, der var fem huller foran hele tiden. Var der over ti, var vi smuttet, men ingen ko på isen her. Kæmpe succes.
.. afslutningsvis stak vi forbi Marselisborg, hvor dådyrene synes at have det godt, og vejret var perfekt til en travetur i det fine skovanlæg. Tænkte straks det var julet fordi det var rensdyr, men ehm. Det er jo så åbenbart ikke det samme.
.. pillet julen ned herhjemme, på “træet der ikke ville drysse”. Her er knap halvdelen af de 70 påhængte julekugler pillet af – det har stået inde siden d. 29/11 – og det har smidt søle tre nåle under denne process.
.. og hygget med noget helt andet end julemad, for at være helt flæskestegsklar.
.. landet kl. 20 lillejuleaften i barndomshjemmet til TV-juleshow og rejemadder, for af sove der til næste morgen, sammen med søstrene. Så kan vi alle spise morgenmad og pakke den sidste kalendergave op sammen.
Her blev tiden fordrevet med masser af snak, venindegåtur i isnende vejr, Disney og sætten hår.
.. og endelig kom juleaften, som var lige præcis, som den skulle være.
.. holdt fred d. 25 med liggen i ske, favoritfjernsyn, nattøj og gavebeundring.
.. sparket julefrokost med forældre, søstre, Skægaben og Svoger T igang, 2. juledag kl. 12.
.. og afsluttet den klokken 00, hvor vi ringede efter en taxa. De sidste timer, var vi rykket hjem til Lillesøster E & co., for at spille flere spil, drikke mere øl, bestille fastfood og høre smølfehits – vi havde selvsagt en fremragende aften.

Håber du og dine havde en dejlig jul, trods corona❣️

7 Comments

    • venterpaavin

      Jeg synes også det var en skøn uge. Og æv ja: Det forstår jeg godt – I må tage revance med lidt ekstra på opleveren, når I er ude over det💙. Igen, rigtig godbedring til Jer 🥰

      – A

  • Louise Møller

    Glædelig jul og I lyder da bare til at have haft den skønneste jul🎄 og sikke en masse skønne juletraditioner I har i jeres familie🥰

    Her står julen med sin pynt endnu; tror det får lov at overleve til 1/1, da vi holder nytårsaften herhjemme sammen med nogle venner🎆

    Tak for jer – og godt nytår🎆🍾

    Kh
    Louise

  • Tine

    Det ser ud til, at du virkelig har fået det allerbedste ud af juleugen – jeg må helt sikkert besøge det minigolf-sted snarest muligt! Og rigtig glædelig jul til jer. <3

Leave a Reply to Louise Møller Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *