Tidsoptimist – sådan næsten bogstaveligt

Altså i hvertfald, når det kommer til ordet optimist.

Jeg kommer ofte for sent til aftaler, ikke sådan ret mange minutter eller noget, men alligevel sådan det kan mærkes – særligt på mit stressniveau, når jeg tonser afsted på cyklen med adrenalinånde og vind i håret. “Hvorfor sker det her bare altid?!” tænker jeg irriteret, mens jeg remser en liste op i mit hoved af de ting, som er gået galt på min vej. Jeg var jo klar til tiden, den gang hvor jeg egentlig skulle ud af døren – jeg er jo ikke typen som kommer for sent med vilje, praler jeg løgnagtigt. Det kan jeg efterhånden ikke blive ved med at holde fast i, men min indre tidsoptimist har virkelig taget i mig.

Det vil sige, at jeg er altid er klar til tiden.. så frem at intet går galt. Altså, at jeg finder min nøgler, sko eller taske i første hug, at der ikke er hul i det sidste par strømpebukser der er rene, jeg har puttet mundbind i tasken på forhånd, at jeg ikke skal cykle bag en langsom ladcykel hele vejen ude af Østerbro, at jeg har ladet batteriet op, husket at putte penge på mit betalingskort, fundet min jakke frem og alt det der, som der i min optimisthjerne altid klapper – men som i virkeligheden sjældent gør. Jeg er slet ikke praktisk og ryddelig nok til, at jeg kan finde alt i første sekund, selvom ting kun tager 30 sekunder så løber det alligevel op, hvis der er 8 af det dem og ikke alle har el på cyklerne, så jeg kan ikke bare forvente at stryge lige igennem, uden så meget som at holde for et eneste rødt lys. Det må jeg vel efterhånden acceptere – eller få vendt min indre tidsoptimist til en realist. Eller i hvertfald tage med i mine overvejelser, hvis jeg vil denne uvane til livs.

En ekskæreste påstod altid, at jeg gjorde en dyd ud af altid at komme bare lidt for sent. Det havde han muligvis ret i – men det er fordi, at man ikke er kommet for sent, hvis det er under et kvarter efter aftalen er startet. Medmindre det er til spisning eller cafebesøg, hvor jeg altid drømmer om at være der til tiden. Men som vores lillesøster siger “A kommer til for tidligt, og K kommer altid for sent til aftaler”, og det har hun jo ret i.

Så ikke, at jeg er nytårsforsætstypen, men det her kunne alligevel være lidt fedt at få skovlen under.

Hvilken type er du, når det kommer til tid?