alder,  dagens humør,  K,  snaksnak

Gammel & Glad

Jeg synes virkelig at jeg er gammel i disse dage. Efter restriktionerne faldt 1. februar har fejret det ca. 0%. Altså det vil sige, at jeg ikke har været ude og gøre nogle af de ting, som ikke før var tilladt. Dette kender jeg mange, som heller ikke har og det er jo ganske udemærket. Jeg kan bare ikke lade være med, at tænke på hvor hårdt jeg havde fejret, hvis denne genåbning havde fundet sted, da jeg var et ungt og tørstigt menneske. Jeg har formentlig stået klar i entreen med jakke og sko på flere dage i forvejen. Nu nyder jeg bare ro, fred og fordragelighed. Dette betød fx at jeg brugte min fredag aften på vasketøj, lydbog og afslapning i rå mængder – det samme glæder faktisk for resten af min weekend. Altså jeg skal arbejde lidt, vaske hår, farve garn, se film og måske endda svinge støvsugeren en tur, men ellers er der intet festligt på menuen, og jeg elsker det. Altså ikke at jeg ikke ser frem til teatertur, vin&tapas-hygge på cafe, fødselsdage, værtshusbesøg og andre hyggeligheder. Jeg nyder bare de dage, hvor jeg ingen planer har, mere og mere med alderen.

I andre olding nyheder, så har jeg købt en seng. Ja, en rigtig voksenseng. Ikke bare en madras. Og det er ganske magisk og mageligt. Måske er en del af det med at føle mig gammel? At jeg er har skaffet endnu en omgang voksenpoints, og jeg ikke rigtig hader det så meget som jeg plejer. Sådan er nok at have rundet de 35 år. Så dør den indre rebel en smule – eller skruer ned for ambitionsniveauet en smule. Det er nok også godt nok, det bliver vel ikke ved at være lige charmerende. Eller praktisk for den sags skyld. Det er til gengæld med en rigtig seng. Føj, hvor er det dog himmelsk at ligge i sådan en. Det kunne jeg godt vænne mig til. Før i tiden sov jeg gladeligt på et køkkengulv med min jakke over mig – bare festen havde været god nok. Og det havde den jo egentlig altid.

Nå, men garnfarveriet og lydbogen kalder på mig, så jeg må hellere rejse mig igen.
Håber at du nyder din weekend!


4 Comments

  • Ellen

    Garnfarveri? Jeg har vist ikke fulgt specielt godt med her 😮
    Det der med, at mageligheden tager over og det at tage livet lidt mere roligt, kommer stille snigende med alderen. Men det gør da ikke noget, gør det? Alting har sin tid, og hvis man bare nyder den tid, man har lige nu, så er alt godt 😉

    • venterpaavin

      Det gør bestemt ingenting – det er bare skønt🥰
      Og ja, jeg har et garnfarveri (Snirkelvaerket), og har haft det i 2 år til september – det er en stor fornøjelse for mig😃 – K

  • Tine

    Hey, stort tillykke med din nye seng! Det lyder også meget voksent at ønske andre tillykke med en seng, men det ER bare lækkert! Jeg har faktisk været i biografen to gange siden genåbningen, men det har mest været en tilfældighed, og ellers har jeg også mest holdt mig hjemme. Jeg har også sluttet fred med at blive ældre. Jeg har i hvert fald 0% dårlig samvittighed over at tage en solo-dovne-dag, når jeg har brug for det – og det er skønt. 🙂

Leave a Reply to Tine Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *