A,  anbefaling,  ferie,  jeg drømmer om,  PURE NICENESS

Svip-kærestetur syd på #2

Vi afsluttede vores dejlige (selvbetalte) deal-ophold i Vamdrup, som jeg linkede til i Svipkæreste tur #1 – med et dejlig og enkelt morgenkomplet.

Perfekt blødkogte æg, ost og en hel kande kaffe, og min lykke er gjort – som igår var der ingen store armbevægelser eller vanvittig nyskabende gourmet, men rigtig en god klassisk og solid morgenmad, igen leveret med smil. Det skal man virkelig ikke kimse ad.

Så vi takkede pænt for mad og god behandling, tjekkede ud, og styrede mod bilen. Ikke for at sætte kursen mod Aalborg, men et nøk længere syd på.

Flensburg var målet, og vejret artede sig heldigvis virkelig fint til en tur i det nordtyske.

Derfor stak vi først forbi byens testcenter, da Skægabens tredje stik først var gyldigt om et par dage, i hans app. Således beder tysken altså om en supplerende, dugfrisk test, hvis du skal lege med, og det skulle de få.

Den bimlede, som ventet, negativ ind efter 20 minutter i bilen, og vi kunne læne os tilbage og nyde de sidste tre kvarter på motorvejen.

Velankommet til det tyske, lagde vi ud med et par smut til vores favoritbutikker. Vi skal altid ind og plyndre DM og Rossmann for lidt billige deodoranter, billige barer, slik og lidt tyskergods i samme kategori til dem derhjemme.

Dertil er det altid et must at besøge gågadens treetagers legetøjsbutik.

Der går ren nostalgi i den, for mit vedkommende særligt i Playmobil-afdelingen. Det var mit ultimative yndlingslegetøj, og rygtet siger at jeg kunne lege med det i timevis uden opsyn.

Hvad var du særligt forfalden til som barn?

Slutteligt skal Sneakstar også altid lige have et visit.

De har altid nogle virkelig fine eksemplarer, og selvom Skægaben ikke fandt noget på udsalgshylderne, der skulle med hjem, var der nok at kigge på.

Jeg er fx. lidt vild med Stan Smith’s humoristiske indslag, og var jeg stadig 17-20 år, havde jeg drømt om dem med Peter Pan.

Klokken nærmede sig herefter 14.30, og vi besluttede os for at en pause og en koffeinoptankning ville være godt.

Jeg fedtede lidt for, af den nyere hipster-café i gadebilledet FreshInn, skulle have en chance.

Det fortrød vi ikke. De gemte både på lækre bagels, alskens kager, sukkerfrit bananbrød og et gigantisk brunchkort (vi besluttede os straks for at skulle prøve det en dag) og smarte salater, samt et væld af drikkevarer.

Så med blodsukkeret banket i top, kunne vi afslutte med en tur omkring Flensburgs smukke havn, og et smut i centeret hvor vi både kunne stikke forbi Gamestop (som desværre er lukket i Danmark) samt forbi supermarkedet og dönerkebabbiksen efter roadtrip-aftensmad, inde på restaurantetagen.

Således nåede eftermiddagen at snige sig ind på aftenstid, og vi begyndte så småt at gå mod bilen, og rettede GPS’en til at søge efter Aalborg.

En dejlig sviptur var nået til sin ende, batterierne ladet op og drømmen om en overnatning til næste Flensburg udflugt lurede.

2 Comments

    • venterpaavin

      Dejligt kommentar – er glad for, du har fået inspiration til et potentielt pitstop i Flensburg 😀. Er selv så glad for at støde på gode ideer til udflugter, for oplever ofte, at der er så meget godt gemt rundt omkring, jeg stadig ikke kender til💓

      God weekend!

      – A

Leave a Reply to Daisy Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *