A,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  ferie,  Feriedagbog,  nørd,  PURE NICENESS

Feriedagbog, Palma, dag 2.

Fik du læst dag 1?

Natten under dobbeltdynen klarede vi til UG – kun en helt forfærdelig masse regn vækkede os, og vi vekslede derfor vi tre åbne vinduer med aircon, da vi fandt ud af, det ikké var vand i rørene men tagrenderne.

Så var der tilgengæld helt ro, og således blev de næste tre dages regn, var simpelthen sløjfet i vejrudsigten. Nattens skybrud havde taget det hele i et eneste hug. Hvor heldig kan man være?

Så til våde fliser, lune og let skydække, begav vi os ud på vores dag 2.

Vi startede med en lille gåtur i det nærliggende område, hvor det viste sig at markedspladsen var ved at slå boder op i metervis. Så mens vi gik og læste den (i vores øjne langt mere interesante) udstilling om globale opvarmning, der fulgte i ligeså mange meter, blot i modsatte side af den brede markedessti, formede formiddagens bystemning sig så småt.

Da vi havde samlet appetit nok til et gedint morgen måltid, havde vi haft øjnene på denne lækre morgenmadscafe, hvor vi var så heldige at få formiddagens sidste bord.

Menukortet bugnede af fristelser, og de rare og tålmodige tjenere nåede hen til os 2-3 gange før vi fik bestemt os. Især jeg var i tvivl – kræver næsten støttepædagog, når først jeg ser et brunchkort.

Vi endte med scrambeld eggs med urter, græsk yoghurt med acai, samt Egg Benedict med pulledbeef og en toast med burrata og serrano. Vanvittigt lækkert, og solide portioner til pengene – ovenstående ink. danskvand og 2 kopper kaffe til hver, endte på 345 danske kroner.

På nettet havde vi læst mange rosende ord om Museum Es Baluard, og nu da vi denne dag spiste tæt på stedet, valgte vi at kigge der forbi.

Der var meget nydeligt, bygningen var smuk og jeg ville sådan ønske de var lidt mindre nærrige med deres skiltning i udstillingerne, så jeg blev lidt klogere, end jeg gjorde i stueetagen. En rundvisning ville jeg helt sikkert se, om man kunne få, hvis jeg skulle derind igen.

Den fjollede og komplet gakkede udstilling i kælderen var klart favoritten.

Det næste punkt på dagsordenen var egentlig en sejltur, som vi havde bestilt i forvejen, men på vej ned af lystbådhavnen indså vi, der lå en mail med en aflysning pga. logistik. De tilbød os venligt pengene tilbage, eller at komme med de næste to dage, hvor de også havde cruises, men vi takkede pænt nej, da vi havde andre planer i vente.

Heldigvis er vi begge “pyt”-typerne og der gik ikke mange minutter før vi havde sadlet om, og fik sat kursen mod udkanten af byen med bus.

Der ligger nemlig Palma’s fine Aquarium, der viste sig både at have indendørs område, jungle-område og et kæmpe udendørs areal af herligheder. Her fik vi dejlig meget tid til at gå med at kigge på smukke gopler, magiske koralrev og alskens dyreliv, både under og over vandet (I øvrigt: Er det bare mig, eller ligner alle piratfisk Stig Tøfting?)

Heldigvis havde akvariets diner også snacks og kaffe at tanke op med, og vi var virkelig tilfredse med vores byt, da vi slendrede gennem de fine omgivelser.

Herefter rundede vi lige stranden, som meget belejligt lå lige ude bag bygningerne, så Skægaben ku’ få fødderne dyppet i middelhavet, inden vi hoppede på bussen, der ramte midtbyen igen til noget nær spisetid.

Aftensmaden var vi heldigvis ikke i tvivl om hvor vi skulle ha’, også selvom vi ingen anelse om, hvad i alverden de serverede.

Vi havde nemlig hørt om at der på Mallorca findes et minimalt rædselskabinet – et kombineret minivoksmuseum og café – ala Hotel Transilvania. Se dét kunne vi jo ikke lade vores næse gå forbi – om så de kun bød på råmarinerede rottehjerter og grillstegt varulv.

Heldigvis viste det sig, at det uhyre morsomme og creepy Cafetria Transilvania bød på helt almindelige burgers, salater, tortillias mv., udover det helt fantastiske miljø.

Det fortrød vi virkelig ikke, vi indlod os på – det var tilpas sært og uhøjtideligt, og det er helt uundgåeligt at man både får grint og snakket gys, når man sidder der. Toilettet var et helt kapitel for sig – jeg kan kun sige, du ikke skal ha’ meget præstationsangst, for at få yderligere besvær med at lade vandet, sammen med med de typer, du finder derude.

Oplev det, hvis du er på de kanter – ikke fordi du møder høj gourmet fra køkkenet, men fordi det bare er så niché-kitchet og man virkelig mærker dedikationen til genren.

Flere billeder fra stedet, kan ses på @venterpaavinblog på instagram.

Vi havde et par kilometers gåtur hjem , og da vi endte tilbage i midtbyen nåede vi lige lidt aftenshopping (en kasket til Skægaben, fra Vans – jeg drømte lidt om sneakers i mens), og blev herefter enige om, at vi måtte runde dagen af med en lille is.

Claudio ligger perfekt placeret i gågadernes turistmekka, laver virkelig fantatisk is, og lukker først kl. 23.30.

Men vigtigst af alt, så har de den mest fløjsbløde laktosefrie/veganske chokoladeis. Uf! Maskinen kørte også med en vegansk pistacie, og var choko’en ikke så skøn, kunne jeg være fristet til at vente de 40 minutter til, den var drejet færdig.

Men vi “nøjes” og fandt et godt spot i menneskemylderet på en nærliggende plads, og nød lidt menneskekiggeri, sammen med den velsmagende dessert.

Således kunne vi opmagasinere den sidste energi, til at vende de “20.000 skridt”-plus fødder tilbage til værelset, fyldt med de dejligste oplevelser.

7 Comments

  • Karin

    Endnu en dejlig dag. Godt det er muligt at sadle om.
    Der er mange muligheder for oplevelser, indtryk mm. Du ved jo godt jeg allerede har tabt pusten. Og det er præcis det jeg mener Mallorca kan tilbyde, en ferie med masser af oplevelser til jer der bare spænder rundt, og til mig der gerne vil slappe af, nyde livet omkring mig, på en cafe, ved stranden, poolen eller ved noget historisk.
    Tak for en god beretning og dejlige billeder.

    • venterpaavin

      Og du har helt ret – det kan virkelig begge dele🙌🏻😀.
      Jeg slapper heldigvis af, mens jeg spæner, intet er tidsbestemt og nøje planlagt, og vi sidder gerne i timevis, når vi spiser. Er alt for tilrettelagt, føles det ikke som frihed 😀

      – A

  • Tine

    Det ser (igen) rigtig fedt ud – jeg skal helt sikkert også forbi Transilvania, hvis jeg kommer til Mallorca igen. Det er 15 år siden jeg var der, og jeg blev også overrasket over hvor meget øen havde at tilbyde. Vi boede også meget tæt på Palma – skøn lille by.

    • venterpaavin

      Det er også en god rum tid – jeg vil gerne se Berlin igen, som jeg også besøgte for 15 år siden. Tænker, man garanteret vil se en masse ting, man ikke lagde mærke til første gang💕

      Og ja, Palma-området er virkelig fin til sådan en fire dage, med en 100.000 indbyggere mere end Århus, er det en god størrelse og der masser at opleve🤩

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *