A,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  snaksnak

Grav7bistro – en anbefaling.

Her en lille reel madanmeldelse, på en blog, der ellers oftest bare handler om alt og ingenting, men hvor vi alligevel ind i mellem klapper de lokale gourmethelte på skulderen.

Idag er det fantastisk fine Grav7Bistro, vi synes, der her fortjener et besøg – for hold nu helt op, hvor er det en skøn lille perle, vi har fået os her i Aalborg.

Det lille lokale, ligger i det charmerende Gravensgade og har et helt fantastisk panoramaview til gågaden, hvor en nysgerrig menneskekigger som jeg, elsker at kunne sidde og beundre bylivet som en del af kulissen.

Dertil er ejeren – Ibrahim – ikke bange for at skille sig lidt ud, ved at gøre omgivelserne en smule kaotisk og “Alice i Eventyrland”-agtigt, hvor der er smukt indrettet, men dele af servicet alligevel har formåelt at kravle op af stolper og helt op i loftet.

En herlig og festlig kombination, der gør det hele lidt uformelt, akkurat som værten selv agerer, når han tager imod ordre, og gerne småsnakker gennem aftenen – for lægger du op til en samtale, har du her en ejer, der virkelig tager sig tid til at fortælle om maden og stedet, og ligeledes gerne slår en sludder af om alt og ingenting, undervejs gennem din aften.

Denne gang var det Skægaben og jeg der var på besøg, og menukortet (der skifter med et par måneders mellemrum) bugnede af fristelser, så da teksten opfordrede til sammensætning af egen menu, såvel som social dining, vi gik med at dele lidt af hvert.

Og det var himmelsk! Hver tallerken er der kræset om, og selvom du kan læse hvad der er er i, kan man stadig ikke helt forestille dig, hvordan konstruktionen af indgredienserne bliver, før den ankommer.

Dertil kommer, at intet er præ-lavet og trukket op fra en industri-spand, og det åbne køkken bevidner at hele det madmæssige eventyr udføres pr. servering. Det er i sig selv – såvel som panoramavinduet, der vender den anden vej – ganske betagende.

Vores valg denne aften faldt på: Chaucuteri-planke (165,-), hjemmesyltede oliven (35,-) zucchini salat (75,-), vagtellår i artiskokpuré (75,-), samt en af de berømte surdejspizzaer (55 ,-), hvortil vi automatisk fik nybagt surdejsbrød med olie løbende.

Sidst nævnte var et gigantisk plus, især hos Skægaben, i en verden hvor godt brød er en helligdom, omtrent på niveau med ilt og kure mod kræft.

Vinen må man selv medbringe, hvis man ønsker så vi havde gaflet en fra hjemmelageret, og her betaler du kun et beskedent beløb for at kunne nyde din medbragte favorit, nemlig 150 kroner. Ellers havde kortet også nogle fine valg i pågældende kategori, ditto hvad angår cocktails, øl og sodavand.

Så med vin, vand og mad nåede vi op på 625 kroner for os begge to, da vi også endte med at tilkøbe vand med brus ad libitum, 35 ,- pr. kuvert.

Det er da rørende billigt, hvis man spørger mig.

Så med helt fabelagtig mad (bestående af heftige smagseksplosioner og gode råvarer), et smukt og uformelt miljø, den jordnære, selskabelige og meget opmærksomme betjening, samt de yderst rimelige priser, kan jeg kun anbefale du også kigger forbi Grav7.

Jeg kommer hvertfald snart igen.

Læs mere og book bord her.

4 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *