A,  afslapning,  fjoller,  jeg elsker det,  snaksnak

En alternativ kokain-produktion, vigtige belønninger og øl i solen.

Mmh, sådan en gang mandagsfri at starte ugen op med, skal man ikke kimse ad.

Jeg har planlagt at bruge hele dagen ude hos vores forældre, og er så heldig at kunne få et lift af ham far, når han har afleveret mor på job, og handlet lidt fornødenheder ind til ugen.

Således har jeg en masse kaffe, hygge og snak på programmet, for min mandag, og det er jo ikke spor værst.

Jeg sender derfor fluks “ugen der gik” afsted, så jeg kan hoppe ud under bruseren og få øjne før afgang.

Den gik med at jeg bla.:

.. var med på en af K’s mange cykel-udflugter, hvor vi var på skovtur på en af hende favoritsteder. Og jeg må sige, at gadekæret her, virkelig er et bedårende sted at spise sin frokost.
.. blevet trakteret noget så eftertrykkeligt på job, da en kollega vandt på oddset.
.. været til virkelig interessant foredrag på Kunsten; sætter virkelig pris på de mange vinkler, der er på ordet “kunst”, så man fx kan sidde der og høre om truecrime.
.. herefter svingede Søster E og jeg forbi Ulla, til mere hygge. Dejlig søsterdate!
.. set landskamp, med nylavede saltmandler, øl og forhåbninger. Øj, det var ærgeligt, de ikke kunne bryde gennem. Så nu krydser vi fingre i aften.
.. smilt ved synet af denne hele ugen – billedet er fra igår, hvor den var en uge gammel. Det forstår man jo ikke?! Er imponeret over, hvor lang tid det tager for rigormortis at sætte ind, når stilken er kappet fra roden.
.. været i banken og få omkonverteret lån, og forærede derfor mig selv et armbånd – altså fordi, jeg forstod hvad de sagde, ikke pga. de mange sparede penge. Det fortjener da en belønning, når den talblinde er med!
.. spist sublime rejemadder.
.. set chilierne vokse dag for dag,.
.. været til Fjordrock, som der som vanligt var mega hyggeligt, selvom det startede op med to lyn-byger.
.. og herefter endt med endnu en liiidt våd og rigtig lækker aften på Grav7Bistro, som jeg anbefalede herinde (læs her) i ugen – efterfulgt af et besøg på vinbar. Kæmpe hit igen.
.. og da tømmermændende lettede efter fire timers tegnefilmskiggeri mens Skægaben og jeg lå i hvalpedynge på sofaen, brugte jeg søndagen på at være lidt praktisk, bage småkager og lave endnu en omgang saltmandler. De går virkelig hurtigt herhjemme, de saltede små kræ. Sværger, de omdannes til en form for coke i ovnen – man kan jo slet ikke styre sig.

Hvad gik din uge med?

4 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *