A,  afslapning,  jeg elsker det,  smukt,  snaksnak

Tre slags kage, nyt legetøj og betagende ild.

Halløj og glædelig skybrudsmandag.

Her i Aalborg står vejret faretruende stille i disse minutter, og jeg fornemmer det er den gode gamle traver “stilhed før storm” – eller torden, rettere. Der er hvertfald ingen vand, det siler ned lige pt., men derimod skydække og en skumfidustyk lun luft, der gør, man føler man er fanget i Randers Regnskov kuplerne, i eget hjem.

Jeg har fri idag, og skal absolut intet de første timer af dagen – det er skønt! Skægaben er på job, jeg har været i bad og har hentet en pakke, samt handlet lidt ind, og skal til at finde ud af noget morgenmadsagtigt.

Heldigvis har K takket ja til, at komme forbi og drikke lidt kaffe, så på den måde ender jeg ikke med at gå i gang med kun at lave noget praktisk – Skægaben synes nemlig, at jeg skulle holde “rigtig fri” og ikké skal ‘ordne noget’, og det er i reglen ikke nemt, når man har lidt damp. Bare der er lydbog og danskvand nok, kan alle aktiviteter lige jages til.

Derfor var det jo lige oplagt at sende det vanlige mandagsblogindlæg ud, mens jeg går og lurer ud af vinduet (bonusinfo: laver nærmest altid blogindlæg stående), og forventer at helved bryder løs.

Det kan dårligt betegnes som hverken fornuftigt eller praktisk – tværtimod er det vældig hyggeligt.

Min uge gik med at jeg:

.. var til den smukkeste Sct. Hans på Hou strand.
.. virkelig ideelt vejr og idyliske omgivelser.
.. fejret at Lillesøsters E’s praktik var ovre og sommerferien startede.
.. og prøvekørt den brunsviger, hun serverer til sin 26 års fødselsdag på lørdag. Den blev om nogen go’kendt!
.. været inviteret til dejlig Sommerlounge på Kunsten sammen med K – den første i år.
.. jeg glæder mig allerede til flere, nu hvor der er mange, mange onsdage i nu, med sommerfest i den fine park.
.. spist mere kage, på arbejde.
.. og nydt at man nu kan cykle hjem derfra kl. 23 med bare arme og ben.
.. holdt hyggelørdag med lækker morgenmad på Kunsten, sammen med Skægaben. Prisen er 168 pr. mand, men vi synes det er fair – for der er virkelig også luksuriøse varer for pengene, og skal til være, så lad det være.
.. og så var vi trakteret nok rigeligt, til en tur på Vikinge Marked ved Lindholm Høje. De 27-30 grader var næsten for meget af det gode, til at klappe skind, men virkelig også lækkert vejr.
.. spist solid frokost med Pop’en.
.. spillet stigegolf, som vi fik i værtsgave da min mor og far kom til søndagsfrokost. Jeg vandt over Skægaben, så er godt tilfreds med vores nye legetøj.
.. og i samme forbindelse spist lidt mere kage – på den der “nej, en nem instagramstory opskrift”-måde, hvor man lige har det hele på lager og intet bliver målt op. Det passer lige til mig, med den type bagning.

Håber din uge også var god!

4 Comments

Leave a Reply to Piskeriset Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *