Feriedagbog – Amsterdam, dag 3:

Fik du læst med på dag 2?

Varmen var som en dyne og træde ud i lørdag morgen, uden en vind der rørte sig. De 32 grader, i tætpakket storby var ekstra, ekstra varm idag.

Vi havde igen et værdigt mål at tanke op til sådan en dag på, nemlig på The Breakfast Club, som ligger flere steder i byen.

Maden var heldigvis ganske fantastisk, modsat filmen, og tydeligvis var det rigtig populært. Vi kom tilfældigvis lige efter et stort morgenmads-ryk og lige i starten af ‘brunch-time’, så vi der var flere pladser ledige der omkring 10.30. Det gik så ret hurtigt over, og vi følte os rigtig heldige ved, at have ramt et godt tidspunkt.

Her kan du helt sikkert finde noget på deres alsidige heldags-morgenmadskort, du vil bryde dig om og portionerne er solide.

Ud i den stegende hede kom vi igen, med kurs mod Artis, Amsterdam’s zoologiske have.

Vi havde gået på skyggesiden, og i et fredeligt tempo, men alligevel måtte vi kapitulere i skyggen et kvarter inde i rundturen, til en “kold 7-up”-pause i deres cafeteria. Det var virkelig, virkelig varmt.

Det hjalp heldigvis gevaldigt med en pause, og vi fik kigget på mange dyr, det var i hopla i det varme vejr – særligt tapiren, gorillaerne, og elefanterne var festligt selskab. Sidstnævnte havde et fantastisk lækkert bur, men blev oppe i den “kedelige” ende, hvor publikum måtte nøjes med nogle tremmer at lurer gennem – nok fordi der var hængt lækker, sprød hø op. De store vider, med “slette” og stort svømmebasin med farverige kæmpekarper, kunne altså ikke matche spisebaren.

Lige udenfor parken lå der heldigvis en af byens anerkendte ismager-kædebutikker, og vi fik en lækker gå-is, at styrke os på, da vi skulle videre.

Og smukt var det, at gå gennem Amsterdam i bagende sol. De har simpelthen de mest bedårende bygninger, blå kanaler og butiksvinduer med alt fra smukt bagværk, kinky kostumer, slikglitrende dougnuts, pænt arrangeret hash for en hver smag – der er noget for alle. Dertil kommer, at deres vedligeholdsaftaler omkring bygningerne i dette frisindede mekka, holder stik – alt er virkelig, i midtbyen, meget, meget velholdt.

Selv var vi på målrettet togt efter noget (kold) eftermiddagskaffe og en bid et-eller-andet, og havde reserveret bord klokken 15 på Lavinia, modsat andre steder. Jeg kunne bare fornemme, det var rigtig populært, uden at kunne læse mig til det.

Og jeg fik ret. De havde simpelthen skilt oppe om, at de ikke tog walk-ins ind lige pt., for at sikre sig plads til reserverede pladser.

Vi blev installeret menukort og en kæmpe flaske vand, og havde virkelig svært ved at vælge på deres kort.

Jeg gik med noget klassisk i kategorien “koldt og lidt friskt” (fantastisk hjemmelavet granola) og Skægaben med noget nyt – orientalske dessertpandekager med kardemomme, creme og pistacie. Begge dele et stort hit.

Herefter havde vi intet specifikt planlagt – der var simpelthen så mange museer på vores “must-see”-liste, at vi lige skulle vende på dagen, hvad vi allerhelst ville. Marinemuseet havde været højt på ønskesedlen, men det lukkede allerede klokken 17, og vi mente det ville være ærgeligt med kun en time at opleve det i.

Vi endte derfor med at gå i stik modsatte retning – tilbage mod midtbyen – for at se legetøjsmuseet. Dette viste sig dog slet ikke var åbent (man skal simpelthen booke tid på forhånd, men hey lesson learned). Så stod vi der. Men den slags tager vi heldigvis med et grin, selvom det var en kæmpe omvej i forhold til, hvad vi skulle om aftenen. Pyt!

Jeg kom heldigvis i tanke om (i løbet af få minutter foran den lukkede legetøjsdør), at vi havde passerede byens Tortur-museum den foregående dag i dette kvarter, og der havde vi begge sagt: “Ej, det kunne jo ossé være skægt!”.

Og ganske rigtigt. Det lå heldigvis kun sølle fem minutters gang derfra, og var selvfølgelig lige så klamt, sadistisk og en lille smule morsomt, som ventet. Ikke et ringe byt, overhovedet!

Verden var – og er stadig mange steder, desværre – skrupskøre, hvad den slags angår.

Men er du til noget lidt sært og historisk forkasteligt, så er det klart et besøg værd – og så har de åbent til 23 i højsæsonen.

Efter museumsturen og en lille smut på gaveindkøb, trængte vi til noget koldt – igen, at hvile benene og lidt skygge.

En tilfældig fortovscafé blev udvalgt, og her slap der en brise gennem, presset sammen fra en af kanalerne – det var himmelsk.

Så der blev vi lidt og henad 19-tiden fik vi et dejligt måltid mad.

Herefter var der ikke længe til, at vi skulle sætte kurs mod lørdagens sidste mål.

Amsterdam har flere Glow Minigolf-oplevelser, og efter en lille detour var vi med raske ben på vej til denne version, som vi havde booket, i spillehallen Aloha.

Vi elsker minigolf og dette var en formiddabel version, var vi enige om. Et veludført UV-pirattema lagde stemningen inklusiv alskens sørøverhits i højtalerne og der var både sjovt, flot og festligt at spille minigolf på den mørke havbund. Proletarens glæde, vil ingen ende tage.

Da vi et par timer efter, lå med dynerne på, natsnacks og solbrune kinder, kunne vi se at vi var nået på på 25.000 skridt for dagen – hvert og et af dem, var det hele værd.