A,  antivoksen,  snaksnak,  voksenpoint

Om aversioner mod velcro og et helvede, der langsomt fryser til is.

De skød sommeren en uges tid, jf. nyhederne og det betyder efteråret vist skal ramme netop idag.

Det betyder i reglen vandtæt tøj, vanter og cowboybukser skal findes frem, og det er aldrig min favorit.

K, Lille E og jeg er nemlig børn af to pædagoger, og med det følger der åbenbart vedvarende aversioner mod alt praktisk tøj.

Derfor er det temmelig skræmmende, at man alligevel ender med at overgive sig, sådan i de små. Lidt forfærdeligt, men imponerende som den sociale arv trænger sig ind i ens hjerne, også med svært forsinket effekt.

Jeg har fx her i sommer købt sandaler.. med velcro! Altså, havde du bare sagt det til mig at det ville ske for tre år siden, tænker jeg, jeg næppe havde troet det.

Men pludselig slog det mig i år, at give det chancen. Jeg kæmpede selvfølgelig med næb og klør for at finde de mindst “pædagog-spejder-fodformede” modeller, af ren og skær trods. Akkurat som at jeg kører med en hövdinge-krave og ikke en cykelhjelm. Det er jo næsten pinligt forfængeligt, når man tænker efter.

Men jeg kan ikke gøre for det; 14 årige i mig, vil tydeligvis ikke lægge sig til at dø – også selvom jeg er 31, arbejder for kommunen, rocker Østkyst Hustlers, læser Harry Potter og køber mine trusser i Føtex.

Jeg ér jo en kiks – det ændre ligesom ikke noget om jeg også tog hudfarvede sandaler på med bøjet, ergonomisk bind, lufthuller og velcro på. Men jeg tror, jeg ligesom kan gemme det lidt – kender du det?

Valget faldt på ovenstående “sneakers-sandaler”, som – naturligvis – ender med at være de absolut bedste sandaler jeg nogensinde har ejet. Og et af de bedste par sko, i det hele taget. De sidder bare fast!

Akkurat som min mor, altid har sagt den slags ville – når man går skævt.

Fandme typisk ens forældre, sådan at have ret. Ligesom det der med, at de små blinkende dioder på cykler ikke kan ses særlig godt som bil (det er jo krop umuligt, indser man som voksen) og at det er faktisk er smart nok, at man har lært, at spare på strømmen og det varme vand, selvom det er rigtig snyd, at ens veninder må bade i tre kvarter og ikke kommer hjem til slukkede kontakter på alle devices i hele huset.

Så med skånede sommerfødder, og erindring om, at det virkelig ER komfortabelt at eje noget praktisk, står jeg her, med en ny, sær idé.

For efter at have haft min mor’s aflagte, sporty sorte vinterjakke i gaderoben de sidste to år (fordi hun fandt ud af, at jeg i trods over at skulle eje en – helt ærligt – dunjakke, altid bare tog min sorte regnfrakke ud over min læderjakke i sne/regnvejr, og ellers kun havde en nydelig uldjakke til vinterbrug), har jeg valgt at tage endnu et skridt.

Jeg har bestilt den her hjem. En chunky, let oversized dunjakke fra Malene Birger, med diverse guld detaljer – kampangenedsat til en tusse fra 2.500.

En rigtig voksendame-vinterjakke – som samtidig er praktisk!

Måske jeg er ved at blive rigtig voksen?

.. men jeg når aldrig til regnbukser! Ikke før helved fryser til is.

2 Comments

  • Piskeriset

    Hahaha! Jeg sidder selvfølgelig straks og tænker på, om der er noget, jeg gør i trods ift at min mor er pensioneret folkeskolelærer! Men jeg kan ikke lige komme på noget…

    Til gengæld har jeg dyrket praktisk fodtøj i en del år efterhånden. Jeg går meget, og så er højhælede eller sko uden affjedring bare nederen, De seneste år har jeg været glad for, at sneakers i alle sammenhænge er ind for stort set alle aldre. Så kan jeg have pangfarvede og megabehagelige løbesko til næsten hver dag og samtidig føle, at jeg går på små bløde skyer dagen lang <3

    • venterpaavin

      Der MÅ da være noget! Ellers må din mor være meget stolt😂.

      Jeg går også kun i sneakers og har et par enkelte ankelstøvler og et par sandaler – men sneakers ser jeg så som noget meget hipt og street, så der tænker jeg måske ikke så meget over, de også har en praktisk funktion. For de er ikke (nødvendigvis hvertfald) sorte, vaskbare, hårdt fastspændte og vandtætte, som jeg forbinder med barndomstraume ordet “praktisk fodtøj)😂
      Pangfarvede skyer, på fødderne er klart det bedste😍😍

      – A

Leave a Reply to Piskeriset Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *