antivoksen,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  inspiration,  snaksnak

Halloween-wannabees – en søndagsdagbog.

Modsat de fleste på der er født i 1990,er jeg (grundet en folkeskoleveninde, med en svaghed for alt mystik og det okkulte) faktisk flasket op på Halloween-hygge på mellemtrinnet. Så selvom jeg sagtens kan forstå dem, der synes det er noget latterligt, amerikansk bagl, er der faktisk en snert nostalgi i højtiden for mig. Tænkte aldrig rigtig over, det ikke var en dansk ting dengang – det var bare hyggeligt med en temafest med pigerne fra klassen, og så længe jeg stod bagerst og mimede, når der blev raslet, kunne jeg lige akkurat holde den del det ud, i de 5-6 huse, vi orkede at tage, før der gik tøsepjat i den.

Det skægge er, at vi både er blevet inviteret ind på kage, har fået dele Haribo-poser, boller og nogengange ingenting, men smil og ros for kostumerne – 80% anede garanteret ikke hvad det var, men synes øjensynligt det var hyggeligt, vi havde gjort os umage.

Alle dage har jeg dog hadet udklædningsfester og oppyntning i ugevis, så jeg har aldrig praktiseret traditionen efterfølgende, før Skægaben fik ideen om, at vi skulle holde heldags-uhygge for et par år tilbage.

Denne pludselige indskydelse blev en tradition, og derfor kunne man tage mig i at bage et hakkidogræskar, røre dej op og pynte køkken-alrummet op forrige lørdag aften, da jeg kom hjem fra K’s strikkeklub (hvor vi fik denne fantastiske citronkage, hun har postet opskrift på), så det var klar til søndagens uhyggedag.

Søndagen startede således op med at de uhyggelige oplevelser, var badet i solskin, men det tog heldigvis ikke glæden ud af Skægabens møde med spindelsvæv og blodige stearinlys.

Morgenmaden blev således kørt i stilling, som det første efter vi begge havde rundet bruseren.

Sort kaffe, koldhævede græskarboller, æblegrøds-betændelse sprøjtet med en gang hindbærblod og pyntet med vingummiøjne, samt en gang æg med lynsnittede børnefingre.

Den nemme udgave af Halloween-breakki med ingen forberedelsestid rigtig, men ret god underholdningsværdi.

Her gik et par timer, og pludselig var klokken 12, hvor Skægaben måtte trille ud og lege flyttemand i et par timer med en kammerat – det var ikke lige planen i udgangspunkter, men man skal selvfølgelig hjælpe, når nogen mangler den og jeg underholdte ganske fint mig selv, med dagens næste punkter.

En en lyn samling af en mørdej og en dejlig 3 kvarters gåtur med lyd i ørene, endte jeg i baghaven, hvor der blev gaflet nogle af havens sidste æbler. Æblegrødslageret var blevet tømt til morgenmadens anretning, og da der skulle laves græskartærte, ville jeg supplere indholdet med sådan en omgang.

Så jeg fik kogt æblegrød – på slum som altid – og lyttet podcasts til den helt store guldmedalje. Naturligvis i et klamt “sekt” tema, som K havde anbefalet mig – hvis I har benyttet Jer af hendes Snirkelvaerket-rabatkode til 45 dages fri lytning, så skulle I tage at give dem et skud.

1/3 del af den mængde bagte græskar, der ikke røg i bollerne, røg i den grydefuld æblegrød, der ikke var kommet på glas. Det fik dertil selskab af nogle heftige drys brunkagekrydderi, lidt salt og havremælk, der kogte op i et par minutter, hvortil det blev jævnet med maizena.

Om man laver græskartærte sådan originalt? No idea!

Jeg fik i mellemtiden lavet et hoved til kagen, der med lidt god vilje, var en hæderlig udgave af Jack Skellington.

Skræller, kaffefiltre og æggeskaller røg herefter i komposten, og til min store forundring fandt jeg fine røde tomater, i køkkenhaven på vej ind. Det er skørt, med det der vejr, der bare bliver ved med at være lunt – også 30. oktober.

Skægaben hjemvendte henad eftermiddagen, og vi kunne således gentoptage uhyggemarathonnet.

Næste punkt var Hocus Pocus, den nye altså, som udkom i den pågældende måned. Forrige år så vi den gamle, så det var aftalt for længst at vi skulle have den her på, når tid var.

Efterfølgende var det tid til at skære græskar – ikke lige en diciplin jeg er særlig skarp i – jeg har kun lavet nogle for mange år tilbage, til K’s altan. Jeg havde dog Skægaben med, som har stået for det de seneste år, og han gik strategisk tilværks med et billede fra nettet og høj koncentration.

Gyser-listen fra Spotify bragede derud af, og jeg havde smidt hjorteklump i ølbad med beder, rodfrugter, græskar, hvidløg, jordskokker og løg i ovnen, så vi kunne bruge al’ tid i verden, for aftensmaden passede sig selv. Det var bare lige den maltede stegesky, der skulle i en gryde og tilføjes en gang pikantost, salt og meljævner, inden servering, og den sag ville kun tage få minutter. Ingen stress der.

Jeg var i det uopfindsomme hjørne og gik ned af “Harry Potter”-stien, for det tænkte jeg, ikke kunne gå helt galt.

Resultatet blev vist en smule blandet, sådan på skønhedsbasis, men hyggeligt endte det jo med at blive alligevel, og inden længe var begge lamper klar til optænding.

SÅ var der straks ægte Halloweenstemning.

Dagens største gyser blev AaB kampen, hvor modstanderen desværre udlignede i de sidste minutter af overtiden – men maden var blevet virkelig god, og da nederlaget var også ventet, tog vi det ikke så tungt.

Vi skiftede alligevel hurtigt og elegant emne og tema, og fik smækket en klassiker på skærmen, da kampen var ovre og klokken ramte 20.00 – A Nightmare Before Christmas, er en perfekt afslutning på sådan en dag.

Hertil blev tærten naturligvis også fundet frem, samt mere kaffe – sådan som det nu skal være – samt slikket til morgendagens små Halloweengæster, vi ved kommer strømmende, når mørket falder på d. 31. Det holdt vi således nallerne fra, men kagen viste sig heldigvis at være et hit, så det var ingen problem at nøjes med den. Der er bare noget med sød, bagt frugt og cremefraiche i rå mængder.

Og således gik endnu en uhyggelig hyggedag, bare fordi det er så sjovt med en temadag, og ikke så meget fordi vi er sådan specifikt Halloweentossede – men vi er helt enige om, den ikke er taget af programmet til næste år.

4 Comments

Leave a Reply to Ellen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *