Vi siger ‘nej tak’ når..

.. Der er Vild med Dans, Badehotellet, Sygeplejerskeskolen eller andet fra samme skuffe i tv.

.. radioen lige laver en dance-udgave med techno-bas, af de stille, smukke, aukustiske sange.

.. kulden (og sne!) endelig kommer snigende og gør livet surt for os cyklister.

.. folk vil have flødeskum til kagen, fremfor cremefraiche.

.. når folk siger “husk kleenex” eller “jeg hulkede mig igennem den”, når de beskriver en film de har set.

.. instagrammers laver mime-synge/snakke-videoer og reels hvor de klipper danse eller ‘humoristiske scener sammen”, fremfor opslag eller optagelser.

… når nogen mener deres hund “bare skal have lov at hilse”, før man kan blive fri for at møde den.

.. man hører de nyerer danske oversættelser henover Astrid Lindgreen film, hvor det svenske helt er cuttet ud. Kæmpe nej.

.. til en tur på dansegulvet, i en rutsjebane eller andet rædselsvækkende.

.. der foreslås tørklædeforbud til børn (at forhindre en mulig social kontrol via reel social kontrol er så dobbeltmoralsk – “stop volden, eller vi smadre dig”-teorien, når den er værst), eller ‘ret til’ at afvise medarbejdere baseret på køn, religion eller sexualitet i hjemmeplejen. Begge dele er forkasteligt, pinligt og nedladende på en måde, der skæmmer det ellers gode, danske rygte.

.. det har noget med at være outdoorsy at gøre. Intet i den boldgade har interesse.

.. vaniljekranse og æbleskivesæsonen begynder, og man bare ikke kan flygte nogen steder hen, fra tilbuddet om tørre kiks med smørsmag, eller en runde stegt dej, nydeligt dyppet i tørt tapetklister med jordbærklumper.

Hvad siger du “ellers tak” til, i den ellers for mange, populære boldgade?