A,  antivoksen,  dagens humør,  fjoller,  snaksnak

Den alternative ønskeseddel.

Kære Julemand.

Håber alt er vel i Grønland, grødrisene stadig er til at betale og at legetøjsmaskinen kører som den skal.

I år ønsker jeg mig, bare sådan under bordet, gerne en eller flere af følgende:

– tålmodighed. Du ved, på den oprigtige måde, hvor stemmen ikke er falsk og jeg ikke har en sitrende blodåre i tindingen.

– vidtåbne øjne på billeder. Bare halvdelen af tiden, i det mindste.

– evne til at hovedregne – bare til husbehov.

– grund-ro, hele året rundt, på den kernesunde, aldrig selvbebrejdende og uneurotiske måde.

– mindre tourette med “det sagde hun også igår”-bemærkning som automatreaktion.

– gode minder, med alle dem jeg har kær.

– elegance på den skødesløse måde.

– evne til aldrig at smadre alt, jeg kommer i nærheden af, og få 9 ud af 10 par vanter, jeg køber, til at miste en makker, indenfor de første 3 måneder.

De bedste hilsner og på forhånd tak,

A.

(Har du mon også sådan en liste? Og i såfald, hvad skal der så på den?)

4 Comments

Leave a Reply to Ellen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *