Nå, så er den kolde, mørke januar altså snart på retur. En uges tid, plus det løse, og så er vi ude over det.
Jeg har fri idag – ren luksus – og ser frem til en søsterdate af den bedste slags. Jeg forærede nemlig K en tur i Musikkens Hus i fødselsdagsgave tilbage i september. Vi skal se to ufattelig dygtige, morsomme og ærlige frøkner med fordraget bag “Hostesaft for sjælen” og særligt Maise Njord har vi læst alt af, og dermed fulgt i mange år.
Det skal nok blive rigtig godt!
Hertil byder ugen også på andre dejlige ting – fx. venindekaffe, biograftur med yndlings Skægaben og en weekendfejring af Dukkehuset.
Ja, tænk sig engang. Lørdag er det noget nær præcis tre år siden, vi fik overrakt nøglerne til vores dejlige hjem. Det affødte kort efter en håndfuld rundvisnings-indlæg her på bloggen (Velkommen i Dukkehuset, del 2 og 3, samt et kig i haven), som I responderede så sødt på, og et års tid efter alt dette, kom der en lille årsopfølgning.
Den slags kan man jo ikke blive ved med – og man kan heller ikke fejre sit hus’ fødselsdag hvert år. Men en lilleee tre års fødselsdag – husets første og nok eneste- det kan man vel godt? Bare for sjov.
For enhver undskyldning for at samle lidt familie, bage kage, sludre og brygge kaffe, er hvertfald altid kærkommen i min bog, og Skægaben er helt tosset med gæster. Så en hus-fødselsdag, er derfor en realitet.
Men først og fremmest skal ugens fornuftige ærinder, job og småhyggeligheder klares, og dermed også “ugen der gik”-indlægget her.
Jeg fik brugt dagene på at:










6 Comments
Marlene H
Ork, man kan sagtens fejre fødselsdag for sit hus hvert år 😄. Der er nogen der holder fødselsdag for deres bil og deres hunde og katte. Ingen anledning er for lille til at man kan mødes og hygge sig 😊🎊.
Også god uge til jer 😊
venterpaavin
Haha, det er selvfølgelig sandt – alle undskyldninger tæller😁
Det er bare så dejligt at mødes om noget hyggeligt♥️
Taaak💗Rigtig god uge til dig også.
– A
Charlotte (Uglemor)
Laktosefri flødeis med karamelknas … det lyder firstende. Der må raides!
Den der hjort ser altså pænt uskyldig ud, men det lader til at skinnet bedrager. Og jeg er med på at fejre, hvad fejres kan. HUset fylder li’som kun tre én gang, altså!
venterpaavin
Ja, du må ud lige og få prøvekørt den i en fart😎
Den hjort har det mest besatte blik, river sine små fingervanger af og så laver den kildebevægelser med fingrene, mens den fastholder den determinerede øjenkontakt. Det er klart en distanceblænder!
Og ja – du har da helt ret!🤭
– A
Piskeriset
Har straks sendt tippet m den laktosefri is videre til en, der forhåbentlig får glæde af det 🙂
venterpaavin
Fedt! Det håber jeg vedkommende gør – de er hundedyre men det hele værd.
– A