A,  der er altid noget at fejre,  fest fest fest,  jeg glæder mig,  snaksnak

Hostesaft, et iskoldt gensyn og en psykotisk hjort.

Nå, så er den kolde, mørke januar altså snart på retur. En uges tid, plus det løse, og så er vi ude over det.

Jeg har fri idag – ren luksus – og ser frem til en søsterdate af den bedste slags. Jeg forærede nemlig K en tur i Musikkens Hus i fødselsdagsgave tilbage i september. Vi skal se to ufattelig dygtige, morsomme og ærlige frøkner med fordraget bag “Hostesaft for sjælen” og særligt Maise Njord har vi læst alt af, og dermed fulgt i mange år.

Det skal nok blive rigtig godt!

Hertil byder ugen også på andre dejlige ting – fx. venindekaffe, biograftur med yndlings Skægaben og en weekendfejring af Dukkehuset.

Ja, tænk sig engang. Lørdag er det noget nær præcis tre år siden, vi fik overrakt nøglerne til vores dejlige hjem. Det affødte kort efter en håndfuld rundvisnings-indlæg her på bloggen (Velkommen i Dukkehuset, del 2 og 3, samt et kig i haven), som I responderede så sødt på, og et års tid efter alt dette, kom der en lille årsopfølgning.

Den slags kan man jo ikke blive ved med – og man kan heller ikke fejre sit hus’ fødselsdag hvert år. Men en lilleee tre års fødselsdag – husets første og nok eneste- det kan man vel godt? Bare for sjov.

For enhver undskyldning for at samle lidt familie, bage kage, sludre og brygge kaffe, er hvertfald altid kærkommen i min bog, og Skægaben er helt tosset med gæster. Så en hus-fødselsdag, er derfor en realitet.

Men først og fremmest skal ugens fornuftige ærinder, job og småhyggeligheder klares, og dermed også “ugen der gik”-indlægget her.

Jeg fik brugt dagene på at:

.. hygget med at besøge Svigermor, hvor Skægaben lavede kilovis (bogstavelig talt) chili con carne til os og til fryseren, og vi fik spist lækre, laktosefrie flødeis til dessert. Det er så mange år siden, de sidst var at finde i DK, og nu er de endelig tilbage – og så endda i Netto. Pissedyre, virkelig gode.
.. været med yndlingssøstrene inde i byen og spise og planlægge den kommende forårsferie.
.. nydt den her type vejr i stor stil.
.. fejret yndlingsfaren af dem alle – vores naturligvis. Kæmpe frokostbord og lækker kage ala Mor til dessert.
.. og så liiige toppet med en ekstra dessert, til tre timers fortryllende Avatar. Ligeså flot, ond og magisk 2. gang.
.. læst det somom at en havarti skabte kø. Forstår det godt, hvis alle nu skulle ud og smage sådan en lækkerbidsken midt på motorvejen, blot fordi en kæmpeosteejende mejeri-bilist, ville have nye kunder, og øjede en ny taktik til dette.
.. haft far til frokost, og set rejseprogrammer om Budapest. Det krævede lige at fotobogen kom ned, med Skægabens og mine rejser. Så hyggeligt at have dem fysisk at kunne vise frem på 0,5.
.. gået lang tur og hentet søndagsslik.
.. fundet en gif af Skægaben der 1:1 ligner hans maniske kildeblik.
.. fejret kusine med søde damer, smukke kager og masser af snak. Rigtig hyggelige timer.

God uge til Jer!

6 Comments

  • Marlene H

    Ork, man kan sagtens fejre fødselsdag for sit hus hvert år 😄. Der er nogen der holder fødselsdag for deres bil og deres hunde og katte. Ingen anledning er for lille til at man kan mødes og hygge sig 😊🎊.
    Også god uge til jer 😊

  • Charlotte (Uglemor)

    Laktosefri flødeis med karamelknas … det lyder firstende. Der må raides!
    Den der hjort ser altså pænt uskyldig ud, men det lader til at skinnet bedrager. Og jeg er med på at fejre, hvad fejres kan. HUset fylder li’som kun tre én gang, altså!

    • venterpaavin

      Ja, du må ud lige og få prøvekørt den i en fart😎

      Den hjort har det mest besatte blik, river sine små fingervanger af og så laver den kildebevægelser med fingrene, mens den fastholder den determinerede øjenkontakt. Det er klart en distanceblænder!

      Og ja – du har da helt ret!🤭

      – A

Leave a Reply to Piskeriset Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *