Flensborg fjord, en miniferie #1

Den netop overståede weekend var en forlænget og dejlig en af slagsen, for både Skægaben og jeg.

Jeg havde i december foræret ham et lille dealophold et lille smut syd over grænsen, og nu skulle det bruges.

En overnatning med velkomstdrink, vin, treretters og 4 stjerner i smukke omgivelser, kunne dårligt gå rent galt, vel? Og så havde vi nappet en fællesekstraovernatning inde i byen fra lørdag til søndag – sådan bare for at forlænge hyggen.

Den stakkels mand havde dog lagt med 39 + i feber de seneste dage optil, så vi turde ikke satse på at skulle afsted, før fredag morgen. Man skal i min optik ikké køre bil hverken hvis man har feber eller er svimmel, og jeg forsikrede ham derfor mindst 400 gange om, at det var helt ok at vi blev hjemme, hvis han var den mindste smule utilpas. Således havde lægen også fået æren af at få tjekket ham grundigt og infektionstallet var meget lavt, så vi håbede feberen kunne ryste det værste af, og så blive væk.

Fredag oprandt, og selvom herren ikke var helt frisk, var han heller ikke nær så ringe som han havde været, da vi vågnede fredag. Tilmed var han fast besluttet på, at hans nu feberfrie krop godt kunne bruge en miniferie. Og så skal du sørme se os, få lynbadet og lynpakket, sådan en fredag morgen.

Tre (højtsyngende) timer på motorvejen blev tilbagelagt (ink. en gang håndholdt og solid takeaway) og vi nød herefter et par timer i byen, som vi kender så godt, inden det var tid til checkin på vores hotel.

Her fik vi luret lidt i butikker, nydt menneskekiggeriet og spist dejlig kage på Fresh Inn, som der altid er hyggelig at besøge.

Små fem kilometer væk lå vores destination for resten af dagen – dejlige Hotel Wasserleben (link til de interesserede).

Omgivelserne var virkelig skønne! Dette såvel inde som ude – selv en lidt diset februardag, stod området betagende flot, og blot at forestille sig det kæmpe skovområde der omkranser det hele i bøgegrønt og lystbådhavnen med fuld bådbemanding, kunne lede en hen på de fineste forårsbilleder.

Vi blev instrueret om aftenens forløb og vist op til vores værelse, som lå med smuk udsigt over fjorden, og var installeret med fint badeværelse, nydeligt redt dobbeltseng, hotelservice-tablet og god plads.

Herefter var et lille blund var krævet, ovenpå de hostende nætter, og det var der heldigvis verdens bedste seng at gøre i. Point for den!

En tre kvarters tid i dyneland havde gjort godt, og vi var således tiptop klar til at blive forkælet i de fine lokaler på stedets restaurant.

Først tog vi dog plads i den “fine stue” ved siden af, hvor denne unge mand i receptionen hurtigt fløj ind med en bakke.

Til vores store glæde var velkomstdrinken en frisk sød/syrlig sag. Jeg er ikké en drinkpige, men den her kunne jeg godt ha’ nappet 3 af. Øj, den var god.

Det var heldigvis ikke blot en god start. Vi blev nemlig trakteret med både lækker vin, danskvand og tre skønne retter.

Tomatsuppe med krydderurter og lunt fluté, mør gullasch med knödel og apfelstrudel med 2 x knas, fløde og is + en kop kaffe.

Klassisk tysk, og dermed lige hvad vi havde håbet på.

Stemningen var uformel og akustikken kunne sagtens bærer fuld hus, som der var denne aften.

Ligesom os, var der flere der hang længe efter spisetid, og nød musikken og lidt i glasset, før de trippede i seng.

Vi tog dog lukkevagten, og først da de begyndte at støvsuge, fik vi klappet os selv sammen, og listet op på hotelværelset.

En dejlig dag ved fjorden var nået sin enede.