A,  der er altid noget at fejre,  gaver,  PURE NICENESS,  samlerpsykopat,  snaksnak

Fastelavnsfashion, omstruktureret kærlighed og lukkekaffe.

Stormen har lagt sig, og ingen skade sket her.

Skægaben havde sikret løsgenstandene herhjemme, og måtte kun revurdere på trillebøren, da stormen tog til – man lader ikke sådan en gang punkterfrie dæk flyve væk, forstås.

Jeg var i aftenvagt, og der havde vi kun en kurrende el-grill der sneg sig ned i bunden af terassen og et par opklappende døre, vi kunne nappe strømmen fra.

Kom I helskindet gennem?

Det krydser jeg hvertfald fingre for, hermens mandagen så småt får øjne.

Min uge bliver god – det er stensikkert. Idag får jeg morgenmadsbesøg af K, imorgen skal jeg på shoppetur med den sødeste Moar og spise hos Søster E, onsdag skal Skægaben og jeg i teateret, fredag står den på brunchdate med en sød kollega, lørdag er der Mor’s rigtige 60 års (altså, den dag, som vi holdt suprise-fest for, en måned før tid) og søndag er der bestemt afslapning og kærestehygge – måske ink. en Zootur.

Så er der selvfølgelig også lidt aftenvagter og ærinder ind i mellem, men det er det mindste af det.

Først skal vi dog lige lurer forrige uges fotorulle gennem, og den kommer lige her.

Jeg fik:

.. måtte sløjfe den planlagte udgave af Valentinsdag – det er heldigvis ikke noget vi går op i, men mere noget vi de seneste år har brugt som endnu en god undskyldning for at hygge os sammen. Men Skægabens sløjhed var blusset op efter Flensburg turen, og han arbejdede derfor hjemme tirsdag og onsdag. Så den stod på luksusmorgenmad i stedet.
.. og senere sofa og “Ready Player One”.
.. og herrens hønsekødssuppe. Fantastisk spise!
.. og min gave var smuk, og helt og aldeles mig. Han har aldrig købt mig noget fra en ønskeseddel – og kun godt for det; han er også meget bedre til selv at finde på, hvad jeg skal have. Se da lige!
.. spist smørrebrød med yndlings-far.
.. fået den fineste off-season glaskugle af en kollega, til min lettere vanvittige samling. Bare fordi. Megasødt altså.
.. og det pudsige var, jeg havde taget kage med, for at fejre hendes nye jobtitel i samme ombæring. Karma eller tilfældet må have været på banen.
.. gået tur i parken.
.. været på søsterdate x 2, først hos fine FætterV (som iøvrigt fejre fødselsdag lige om lidt med gratis glæder og gode tilbud, læs med her)

.. nummer 2, var med lillesøsteren på en velkendt klassiker. Denne afdeling lukker så lige om lidt, da den er en 4-5 steder i byen allerede, men så fik vi da lige en sidste kop, her på Nytorv.
.. været til dejlig fødselsdag i svigerfamilien, med afsindigt god mad, rosé og samvær.
.. konstateret at børn nu om stunder nøjes med tøndeslagning, og ikke rasler så meget. Eller så gjorde 80% da vi var på gåtur. Til Halloween fik vi 15 besøg, hvis ikke flere, og vi var der også helgardet, ligesom her. Skægaben er bare henrykt over overskuddet af 1-kroners poser, så ingen skade sket.
.. det betød så også, vi kunne nyde vores søndagsgæster uden afbrydelser. En skøn start på en dag, der var fuld af hygge, før en aftenvagt.

God uge til Jer.

4 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *