A,  forkælet,  gaver,  snaksnak

Påskeharens skarpe konkurrenter.

Vores forældre giver altid nøjsomt udvalgte påskeægsgaver, og det er altid så spændende at se, hvad de finder på fra gang til gang.

Det kan både være smykker, oplevelser eller nye sneakers – eller noget helt fjerde.

Denne gang blev denne smukke sag, lagt i hænderne på mig.

En af vores Mor’s egne værker, kreeret til formålet – jeg er virkelig fascineret over, hun kan. Den er en 2/3 ærmer, let stumpet og forårslig i snittet, forbandet sød med alle hjerterne og detaljen med de små diskrete motiver i knapperne, er den meget gennemført.

Skægabens familie er også altid gode til at hitte på. Man ved dog, at chokolade altid er bindeleddet for et påskeæg, og det må man sige også er et helt og aldeles oplagt valg.

Den fra hans mor og dennes kæreste, var krydret med lækkerier fra Gran Canaria, et cafégavekort og en påskeskraber og en lille pynte kylling – virkelig luksuriøs pakke at få, med alt muligt man kan hygge sig med længe.

Pakken fra hans altid betænksomme Moster, rummede også påskepynt, de blødeste marcipanæg fra Spangsberg, lakridsæg fra Anthon Berg og de sødeste påskeservietter – dånede næsten, da jeg så dem, fordi det lignede alle kaninerne fra “Peter Kanin”-filmene. Dem smiler jeg over, når resterne af dem bliver brugt, her i ugen.

Udover de ovenstående påskeæg, blev jeg også inviteret på en morsom og spændende biograftur i påskeugen – Skægaben havde set meget frem til ovenstående film, og jeg er altid glad for at se et vaskeægte eventyr.

For det var netop lige hvad vi fik!

Selv har jeg aldrig spillet Dungeons & Dragons, men det er absolut ikke et krav, tværtimod havde jeg aldrig gættet den var baseret på et spil. Nørderne kan nok spore referencerne – jeg var bare godt underholdt og synes plottet var veludført og effekterne flotte.

Sidste fantastisk hyggelige pakke, kom fra Lillesøster E.

En ‘takkegave’ fordi jeg for nylig vandt en facebook-konkurrence med 2 timers fri bar på Aalborg Streetfood, som jeg straks forærede til hende og Svoger T – det havde nemlig planlagt en tur derned på åbningsdagen, hvor målet bla. var fadøl og drinks i solide mængder.

Kæmpe bløde skumfiduser, et ton peanuts og kirsebærøl – what’s not to like?

Gør I i påskeæg/gaver?

6 Comments

  • Conny

    Hold da helt op, hvor er det en sød cardigan. Din mor er vist en god strikker med sans for garn og dets udtryk. WAUW, siger jeg bare.

  • Charlotte (Uglemor)

    Ej, har du aldrig såpillet D&D – det er en stor fejl! Ellers nogle kanongode påskegaver. Din mor er en ren troldmand med de strikkepinde, jo! Og nej, vi giver ikke påskegaver, vi spiser bare overdrevne mængder af påsskeslik 😉

    • venterpaavin

      Jeg har faktisk aldrig rigtig spillet noget – lidt Tekken 3 og CrashBandicoot på PS1 og The Sims på mellemtrinnet i folkeskolen, og ellers så bliver det kun til et slag 500 eller Hint et par gange om året. Er ikke spor konkurrencemindet, så fanges sjældent af spil😁

      Og ja – hun er mega troldmandscool! Så vild altså😍💪🏻🧶

      Synes det lyder mindst ligeså fedt med påskeguf-marathon som primær tradition – det ender påskeægsræset tydeligvis også med😂

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *