5 spørgsmål til din søster

K spørger A:

Hvad er den mest ubrugelig ting, der er opfundet i din optik?

Hårde stoffer – skal slet ikke bruge dem, og synes sådan set ikke de bidrager med noget godt. Heller ikke for de elitære relativister, der “sagtens kan styre dem”, fordi de er styret uden om en psykose indtil nu, som derfor er lidt “jeg lever bare lige på ‘lev stærkt, dø ung’-måden, som en rigtig urban verdensborger, der skal smage på alt i livet”-kålhøgen og overser behændigt, hvor både dybt utaknemmeligt, selvisk, hovmodigt – foruden banalt dræbende kikset – det lyder, set herovre fra.

De mener nok, jeg både er hysterisk, gammeldags og desuden går glip af, at udvide min bevidsthed. Jeg synes mere, det emmer af, at det kompromis tilvalget beror på, allerede har brændt deres morale, medmenneskelighed og hjerneceller, mere end godt er. Men hver sin smag, naturligvis.

Hvem er den bedste lærer du har haft? Og hvorfor?

Uffe (filosofi på gymnasiet) og Henrik (sociologi på ergostudiet) klart de klogeste og dygtigste mænd, jeg har fået æren af at undervises af.

Jeg har aldrig været flittig til hverken at møde op eller at lave lektier, men de to fangede mig altid 100%

Den type mennesker der udstråler integritet, viden og autoritet, og samtidig formår – når tiden er relevant til det – lader glimt af deres private jeg skinne gennem (som gerne forsøger et rygestop, ikke kan holde styr på deres teenager, ejer en Roccazino plade mellem alt det klassiske, eller har misset 1 milliard fødselsdage og glemt at handle ind til familien, da PHD’en skulle skrives).

Hvilket emne kunne du holde et 20 minutters oplæg om, når som helst, uden forberedelse?

“Harry Potter på 20 minutter – en valgfri gengivelse af kapitel eller hele bøger” *

*tillæg på hver time: 100 kroner sort.

“Kan du ikke få et rigtigt job som ergoterapeut? I kan vel ikke lave meget fysioterapi i den her stilling, vel?”

– “Et oplæg om det meningsfuldeliv, identitetsbevarelse og aktivitetsfremme, til alle dem, der altid tror, at vi er malplaceret af nød blandt pædagoger og SSA’er, når vi arbejder som bostøtte med samme opgaver som alle andre i personalegruppen, på fx aflastningsinstitutioner, på børnehjem, i psykiatrien og hjerneskadeplejen, uden en eneste hjælpemiddel-intro eller reelt træningsforløb på programmet”.

Dum for en 10’er

“Et lille portpuri af de dummeste fulde-historier gennem et årti i Jomfru Ane gade”

Hvornår gjorde du sidst noget for første gang?

Jeg spiste ægte, certificeret kobekød for første – og garanteret eneste – gang i fredags. Det er da meget sjovt, at ha’ på sin liste.

Er det bedre at lære af sine fejl eller gøre ting rigtigt i første hug?

Jeg er ikke særlig perfektionistisk med de fleste ting og ikke skyhøje forventninger til at ramme rigtigt, fordi min vidde for “rigtighed” tit er ret bred – har ikke selvdiciplinen til det andet.

Jeg hader derfor at være nybegynder – kan ikke udstå at øve mig og bliver aldrig god til ting med regler. At lærer en sportsgren, matematik eller at hækle – alt det hvor du skal lærer noget, du ikke kan “freestyle” i. For kan jeg nu gå gennem livet og gemme mig på bagerste række, være mellemgod, sjuske lidt og grine af de småfejl jeg får lavet undervejs, så passer det mig bedst.

A spørger K:

Hvilke fem ting genkøber du altid, så snart de er i stykker, og hvorfor?

El-cykel, mobiletelefon, køleskab, computer og .. ja, hvad er så egentlig den 5. ting? De andre er kedelig luksus’er, som jeg næste ikke magter at undvære. Til gengæld lader jeg nærmest alt andet gå til og går gerne rundt i hullet tøj, spiser for gammel mad og er ganske umoderne. Sådan er det vidst for de fleste studerende. Jeg har dog ofte drømt om, at synes alt verdens dullegrej, yogamåtter og healende krystaller er uundværlige – det kommer dog umiddelbart ikke til at ske.

Hvilke ting sætter du pris på i arbejdet med andre mennesker, når der er x antal arbejdsopgaver der skal udføres og hvad byder du selv ofte ind med, som dine egne forcer?

Jeg sætter pris på at blive hurtigt færdig. Jeg er faktisk næsten ligeglad hvilke opgaver der tilfalder mig – bare vi kan komme igang og i gear, så opgaverne kan blive færdige og jeg kan få min frihed tilbage. I sådanne tilfælde er min tålmodighed min værste fjende. Jeg tåler ikke smøleri, og bliver næsten hysterisk, hvis folk vil diskutere for meget fremfor at handle. Mine egne force er nok, at jeg ikke er for fin til nogen som helst opgaver og forstår at gå frygtløs til hånde. Den slags får 10 i hjemmeplejen lissom banket ret godt ind i en.

Hvis du var med i “Nybyggerne”, hvordan ville du så indrette din drømmestue, hvis rummet stod helt bart?

Åh, nu har jeg ikke set så meget som et afsnit af den serie. Den form for tv keder mig, og jeg er ligeglad med hvordan andre har bygget deres bryggers. Jeg har heller ikke umiddelbart taget stilling til drømmestuen – men ud fra lidt fri fortolkning af spørgsmålet så drømmer jeg om højt til loftet, hvide vægge, sildebensparket og en karnap. Jeg ville sådan set helst have egne møbler med der over i, men ville da ikke takke nej til en Ilona sofa med blomstrede hynder, en tulipanlampe og en lille kontorplads i hjørnet – men så kræver det vist en flytning og en økonomisk indsprøjtning af de helt store.

Hvilke typer griner du altid af i kulissen?

De selvhøjtidelige. Og de sure. Dem der altid synes at alting er synd for dem, og på denne anden måde har fået bildt sig ind at der slet ikke er nok lykke til os alle. Kommer aldrig til at forstå dem, der mener at andres lykke stjæler noget fra dem. Den slags finder jeg lige dele tragisk og komisk. Men når de mavesure virkelig ruller sig ud, så jeg ikke altid skjule mit fjollede smil, og min trang til at være rasmus-modsat. Dette kan selvfølgelig skyldes at jeg ikke rigtig forsøger.

Hvem var dine tre bedste veninder i barndommen, og hvordan/hvorfor var det netop med dem, du skabte de bedste barndomsstunder?

Jeg ville sådan ønske at jeg kunne huske det bedre, men som påpeget før er min barndom ikke ridset så tydeligt i min hukommelse. Jeg havde dog et par skoleveninder, som jeg husker at jeg var rigtigt glade for. Der udover var jeg glad for nabopigen – vi havde uendelig sjovt igennem vores barndom og ungdom.

Hvorfor de lige netop var de tre piger jeg faldt for aner jeg ikke – det har muligvis været tilfældighedernes spil. Når man bor i en lille by og kun går i klasse med 4 andre piger, da resten er drenge, så er der ikke så store betænkeligheder ved det. Til fælles for dem alle var humor og sødme, de var nogle virkelig dejlige piger.