Kiel – feriedagbog, dag 3:

Sidste feriedag bød på turens bedste morgenmad. Stedet var Mu:d Coffee som kun ligger en lille spadsertur fra vores hotel. Kortet er lille og simpelt, betjening var ualmindelig bedårende og hjælpsom og maden var skøn. Det er svært at beskrive, hvordan en skål yoghurt kan bringe så meget lykke, men vi har begge drømt om den siden vi rejste hjem.

Laks og avocado på rugbrød, vafler og kaffen var virkelig også lækkert. Vi kan kun anbefale at du kigger forbi, næste gang du rammer Kiel.

Næste på vores dagsplan stod Aquarium Kiel. Vi havde læst at det var et lille rum med forskellige akvarier, og at de havde sæler. Begge dele viste sig at holde stik – og så til den nette sum af 3€ pr. næse. Så bliver det næsten ikke finere.

Sælerne var i et bassin udenfor. De var en smule kamerasky, men vi fik flere glimt af dem, mens vi nød at den fine forårssol tittet frem.

Så det tid til endnu en forfriskning. Vi havde besluttet os for et genvisit hos Cafe Fiedler, som vi også besøgte i 2015, da vi var her sidst.

Her lignede det hele sig selv. Montre der bugner af smukke kager, tykke gulvtæpper og blomster på bordene. Sødt og stemningsfuldt. Vi endte med en hindbærtærte, en rabarbersnitte og en fin lille fromagekage frisk frugt på toppen.

Et hyggeligt lille besøg i en tidslomme, hvor kagerne virkelig er i fokus. Tror der var de første 30 kager, håndlavet chokolade, petit fours og special kaffe. Lige noget for dem, som har de rigtig søde tænder.

Her efter var det tid til lidt mere shopping, før hotelværelset kaldte.

Vi ville nemlig lige hjem med vores grej, og nå at hvile fødderne lidt. Vi havde planlagt, at slutte ferien af med et restaurantbesøg. Den slags gør vi nærmest aldrig i. Selvom vi spiser ude flere gange dagligt, når vi rejser, så holder vi os til caféer, takeaway og mad fra supermarkeder. Denne gang skulle dog være anderledes. Vi havde tjekket udvalget i område, og havde forelsket os i en italiensk restaurant, da vi nogle uger før afrejse sad og lagde planer.

Vi endte med at book bord hos Casa Al Porto den dag, og det var vi glade for. Da vi stod i kø til at komme ind, og de afviste alle før os. Vi tog det som et godt tegn, og satte os til rette i den dæmpende belysning. Det er ikke fordi vi spiser italiensk så ofte. Faktisk nærmest aldrig. Dette skyldes nok vores fælles had til pasta, selvom køkkenet jo egentlig rummer så meget mere.

Vi endte med en del forret, som var helt helt vidunderlig. Særligt de syltede auberginer og deres vitello tonnato var sublime. Det er var sjovt, at smage så meget forskelligt og vi var godt tilfredse med vores valg. Til hovedret gik vi i hver vores retning; A snuppede en steaksalat, K en pizza med ansjoser og E fik en portion pasta med rejer. Altså sammen meget veltillavet og velsmagende.

Det bliver ikke sidste gang, at vi går ud og spiser restaurantmad sammen.

Vi havde heldigvis kun få hundrede meter at rille hjem, da vi mætte og tilfreds skulle derfra. Vi havde aftalt at bestille hotelmorgenmad til dagen efter, så det var nemt for os før hjem rejsen.

Aftenen blev endnu engang afsluttet med lydbog, snak og fjoller, før vi faldt i søvn på hver vores seng.

Buffeten i hotellets restaurant var faktisk ganske udemærket, fandt vi ud af næste morgen. Vi undgår altid hotelmorgenmad, også selvom det er inkluderet, da vi hellere vi spise ude og en del senere.

Denne dag var det dog en fornøjelse bare at kunne vælte ud af senge, og gå ned til alt maden. Vi forsynede os med rigelig mængde af både mad, juice og kaffe, før vi traskede mod banegården med kufferterne fuld. Det er en af de ting, som vi aldrig kan modstå i Tyskland. At fylde kufferterne til randen med buddinger, dullegrej, gaver og andet uundværligt lir, som intet koster syd for grænsen. Godt at der er hjul på kufferter nu om dage.

Derefter var det tid til at stige ombord på toget mod Rensburg – hjemturen var påbegyndt og det havde været den skønneste ferie.

Fik du læst del 1 & 2?