Edinburgh, feriedagbog, dag 2:

Fik du læst dag 1?

Endnu en smuk og skyfri dag ventede os, da vi slog øjnene op og fik rullet fra til den smukke udsigt til slottet.

Måske var det ekstra spændende idag, fordi en af dagens mange udflugtsmål var netop Edinburgh Castle, hvor vi 12.30 havde bestilt rundvisningsbilletter på GetYourGuide.

Først skulle vi dog have tanket op og jeg havde haft øjnene på Fortuna Café, som lå en lille gåtur fra vores hotel.

Virkelig lækkert, lille urban sted, med de fineste kager, toasties, bagels og kaffe. Jeg forelsket mig pladask i deres ‘banananest’ med granola, yoghurt, bær, honning og rigelige mængder mandelsmør.

Fyføj, det var absurd godt!

Parrede den op med en sideorder på scrambeld eggs, mens Skægaben gik med triple cheese toast’en med avocado, samt en fluffy crossaint. Begge var vi uhyre tilfredse.

En kort gåtur og vi var i Oldtown “hvor det sner” og klar på at få lidt ud af dagen.

Heldigvis har byen fire fine og interessante museer, som er ganske gratis at besøge – og tilmed ligger de alle sammen i gåafstand til hinanden i midtbyen.

Det er jo en kæmpe gave til både befolkningen, men også for turister som os, der synes at så godt som alting, kunne være spændende at blive klogere på.

Vi rundede derfor det fine Writers Museum, i ventetiden til, vores guide dukkede op.

Meget overskueligt historisk museum, der gav et godt indtryk af tidsånden og tankerne der rørte sig, mens de tre forfattere var landets mest indflydelsesrige. Man måtte ikke fotograferer derinde, og det efterlader jo lidt til fantasien hos Jer, der måske vil der forbi en skønne dag.

Få minutter efter kunne vi stå tilbage på “The Royal Mile” (hovedvejen i byen, der leder op mod Slottet med masser af pubs, butikker mv.) og fange damen med den stribede paraply, der langsomt blev omringet af folk, der ligesom os havde planer om et kongeligt visit.

Vores guide hed Fiona, og var fabelagtig. Et skønt, højt grin, store armbevægelser, et varmt og indbydende væsen og så indeholdt hun en uforfalsket fæderlandskærlighed der vil noget.

Vi blev klogere på alt muligt på vores tur – nu ved jeg både, at Skotland en gang var dækket af regnskov og havde kæmpe pattedyr gående, at slottet ikke ligger på en bjerg, men en død vulkan, og at deres nationaldyr er en enhjørning, fordi det i følge mytologien er det eneste dyr der kan slå løven – Englands’ nationaldyr.

Mens hun fortæller det, griner hun af de hovmodige forfædre, fortæller, at hun elsker Braveheart og at den overhovedet ikke stemmer overens med noget som helst, siger at det eneste der er bedre end skotsk whiskey, er gratis whiskey og fortæller, alle de fantastiske ting slottet har gennemlevet, med stor indlevelses evne.

Jeg kan ikke anbefale nok, at tilvælge en guide til den slags oplevelser – vi havde ikke andet hvad vi stod overfor, havde hun ikke været der.

Så med så godt selskab, fik vi ikke fotograferet så meget andet end udsigten, men der er masser at give sig til – du finder både små museer, cafe, militærbase, kirke og meget mere, at gå på opdagelse i.

Vi prioterede at se kronjuvelerne og den meget berygtede kroningssten, som havde et helt eventyr bag sig, som jeg sent vil glemme.

Tilbage i bylivets summen stak vi forbi en bedårende lille retro kaffebar kalder The hideout cafe, som var pyntet med kasettebånd, plakater og lp’er over alt – og kaffen var god. Sandwichene var dog udsolgt, nu vi var et godt stykke op over middag, og vi endte derfor med endnu en kaffe med tilbehør på Starbucks lidt længere ned af vejen. Jo mere kaffe, jo bedre.

Siddende på Starbucks sad vi og brainstormede over hvad vi ville bruge tiden på, før vi skulle ud og spise til aften. Skægaben havde nemlig udvalgt et lækkert sted, og vi havde stadig nogle timer til klokken blev 19.

Valget faldt først og fremmest på endnu et af de gratis museer, som igen lå lige om hjørnet.

Museum of Childhood var som håbet et rigtig hyggeligt og “letspiseligt” lille sted, fyldt med nostalgi og “se lige!”, “kan du huske dem her?”, “sådan en stod hos min bedstemor”-agtig fryd, som er svær ikke at holde af.

Vi dvælede dog ikke alt for længe ved skilte og de mange små film, for mens vi sad over kaffen, havde vi også valgt at booke os en tid kl. 16.30, et ret så magsik sted.

Ja okay – så gik der HarryPotter-nørd i den igen.

Min søde kollega havde nemlig før afgang gentagende gange anbefalet mig at besøge en af byens “Harry Potter Potion Making”-barer – The Cauldron eller The Department Of Magic. Så da vi opdagede, vi befandt os få hundrede meter fra sidstnævnte, røg den med på listen.

En skummel, lavloftet og mørk kælder, ala Det Glade Vildsvin, var omgivelserne vi endte i, hvor et venligt, ungt personale huserede som husalfer i baren, i højtaleren kørte “The Rising Sun” og der var gamle bøger og skeletter på hylderne langs væggene.

Udvalget på vores magiske drinkkort var overskueligt, med både øl, alkoholfrie alternativer og snacks, og nu da vi havde betalt på nettet, var det bare om at vælge den drink og det shot, vi kunne tænke os at brygge.

Jeg vil lade billeder og videoer tale for sig selv – det var virkelig skægt og afslappet, at gå i krig med livet som eliksirmester, og vi var virkelig godt tilfreds med at smide 150 danske kroner for en drink og et shot, hvor der fulgte så meget leg og morskab med.

Efter et lille glas vin på nabo-dineren, var det på tide at sætte kursen mod Skægabens udvalgte spisested.

En virkelig fin perle, som der simpelthen var nabo til slottet – bogstavelig talt. Vi skulle derfor lige om hjørnet og tilbage på “The Royal Mile”, for at gå mod den smukke borgport, og så dreje af ved det allersidste stoppe sted i gågaden. Kæmpe fedt sted, at ha’ en restaurant altså.

Vi havde en virkelig dejlig aften på The Cannonball, hvor vi var igennem tre virkelig lækre retter, med lokale råvarer. Det sætter vi stor pris på, og vores rare og opmærksomme tjener, var med til at vælge en vin, der virkelig passede eminent til retterne, også selvom vi ikke havde valgt det samme.

Riesling går man altså sjældent galt med.

Jeg slappede så meget af, jeg næsten kunne skrabes op fra gulvet og nød at være forkælet af ham, jeg bedst kan lide.

Til turen hjem var mørket faldt på, men der var stadig lunt og klart.

Derfor var det helt perfekt at få knipset lidt billeder udover byen og slottet, som naturligvis slet ikke retfærdiggøre hvor smukt det var, at stå overfor det live.

En absolut smuk afslutning på en begivenhedsrig dag.