• A,  anbefaling,  fortællinger

    Heathers, The Musical – en anbefaling

    I torsdags havde jeg inviteret min søde mand på date.

    Teatergruppen “Musicaliber”, der på jævnlig basis laver fortolkninger på klassiske stykker, var nemlig på plakaten på Aalborgs Hem’li Teater, og de plejer altid gøre det godt.

    Sidst, jeg så noget fra deres hånd, var det “Den Eneste Ene” der stod for skud, og jeg gik helt 90’er nostalgisk og høj derfra.

    Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg også måtte give “Heathers” et skud.

    Selv havde jeg aldrig hørt om stykket, men kan forstå, det er en ungdomsklassiker fra 1988, og efter forestillingen forstår man godt hvorfor.

    Den …

  • fortællinger,  snygge

    Bed time stories – husker du?




    Om aftenen, er en noget nær fast del af min kærestes sove-ritual, legen “Fortæl lige om..”.
    Legen går på runde mellem os, og selv efter syv år, er der stadig nye ideer til fortællinger, og ellers kan en god gammel genganger fortælling også efterlyses. Tit er det mig, der plager min kæreste, og han må derfor så diske op med en godnathistorie. Han er eminent til at gå helt i “Thomas Winding”-mode og starte fortællinger op ala: “Jo, nu skal du høre. Vi skal langt tilbage idag – før der var rindende vand i husene og at elektricitet var allemandseje..”
  • fjoller,  fortællinger

    16 ting, jeg husker, fra folkeskolen:

    .. At det var utroligt, som brugt idrætstøj, ugebreve og overmodne bananer aldrig lærte selv, at finde op fra ens taske.
    .. At topmålet med skolegang var at nå til 9. klasse. Ikke for at dimentere, men fordi man så måtte tage til købmanden i frikvarteret. Dancake-roulader, cupnoodels, langejan’er og parisertoast for the win.
    .. Hvor stille der kunne blive, når biologilæren kylede sin bog mod skabet bagerst i klassen.
    .. Hvor mange gange, man ønskede sig død, når ens musiklærer proklamerede der skulle laves lege med fagter og dyrelyde, som “indlevende opvarmning” inden instrumenterne måtte findes frem. 
    .. Duften
  • dagens humør,  fortællinger,  snaksnak

    Noget om at føle sig gammel og et sus i maven.


    Erindrer du også den fornemmelse? Det sus i maven, man fik sig, da man satte benene i sin første lejlighed, velvidne om, at det fra nu af var ens hjem? Jeg gør, som om det var igår. Tænk, at man måtte få så meget plads helt for sig selv. At måtte drikke rødvin på hverdagsaftner, fylde køleskabet med alle sine livretter og spille MC Clemens ligeså højt man ville, når man ville. HVER DAG! Hvor fedt var det ikke? Ingen bekymringer om pludselige, ubetalte regninger, den evige støvsugning hvor det altid er din tur, eller alle de gange, man glemmer
  • A,  fjoller,  fortællinger,  snaksnak

    Fortæl om mig #1

    Idag har vi fjolle-interviewet hinanden, om hinanden – svarene kan I læse her:

    “Hvad kalder du mig?”

    A: Lidt af hvert. Lige fra Doktor Bacon til Snuffi McCutie. Men generelt falder Mille, Mulle, Mumma og særligt “Mils” ofte ud af munden på mig.
    K: Jeg kalder dig primært Lange – men Snugge, Snibli, Mibla, Mibbib og tusinde andre ting er også flittigt brugt. 

    “Hvornår griner jeg højest?”

    A: Når noget er upassende. Du kan tydeligvis overhovedet ikke skjule din begejstring over, hvis en mand snubler på vejen, et perverteret ordspil eller når folk bliver åbenlyst tøsefornærmede.

    K: Når ting er
  • A,  ferie,  Feriedagbog,  fortællinger,  nice

    Feriedagbog Hamburg, 4. og sidste dag:

    Kl. 11.22 var vi ude af fjererne og havde tjekket ud fra hotellet. Turen gik mod havnen, og på vej derned stødte vi på Sct. Michael kirken, som var ligeså pæn, som rygtet lovede. 

    Vores næste pitstop blev på en lille portogisisk diner, for vi var noget koffeinhungrende da klokken slog 11.45. 



    (Så der var ingen klager, da der blev serveret den lækreste, nymalede espresso).

    Efter morgenkaffen gik vi på jagt efter et billigt morgenmadsalternativ, for spise i solen ville vi, og kl. 13.14 sad vi der. 

    .. Med udsigt til mennesker, vand og både i massevis.

    Kl. 15 fik
  • fortællinger,  mer af det,  PURE NICENESS

    En dejlig dag.

    Gensyn med en af mine allerkæreste veninder fandt sted idag, og det er altid somom, at det var igår, vi sidst mødtes. Tiden gik med både museums-udflugt, gåtur og cafehygge i timevis, men mundene står ikke stille et sekund. 
    Tavshed opstod kun, når der skulle proppes en kæmpe bid kage i gabet – eller fordi man bliver afbrudt af den anden, der råber: “Hah! Det er så typisk dig, der der!”

    For som før beskrevet (i indlægget her) ruster vores venskab vist aldrig, trods hendes konvertering til københavnerlivet. Og det Aalborgensiske klinger stadig ligeså smukt som altid, i hendes
  • anbefaling,  Anne,  dagens humør,  ego,  fortællinger,  frihed,  hverdag,  snaksnak

    At opleve, er at leve.. Hvem giver et års orlov?

    Jeg elsker, elsker at blive klogere. Helt uden, jeg skal gøre andet end at se på, lytte og tage ind. Særligt om ting, jeg ikke ved noget som helst om selv. Altså, hvis de interessere mig, naturligvis. 
    Allerede da jeg boede hjemme hos de gamle og stadig var i besiddelse af et TV (og den store kanalpakke), var DR2 Tema, Animal Planet og Discovery et hit fremfor Paradise Hotel. Nu er TV’et dog skrottet, men ikke dagdrømmeriet.
    Jeg er nemlig ret forelsket i at blive delagtiggjort i andres nørderi, tanker, ideer og fortællinger. Både hvad angår kultur, kunst og bare
  • Anne,  fortællinger,  PURE NICENESS,  snaksnak

    Taknemmeligheds torsdag – om nye venskaber, med spindelvæv på.

    “Hvad siger du til torsdag? Skal du noget, inden du skal i teateret?” spurgte min veninde, da jeg proklamerede, at jeg var booket op. Faktisk havde jeg kun fredag formiddag ledig – eller lørdag til nød, hvis altså jeg ikke fik en tilkaldevagt.

    Men faktisk, så hávde jeg torsdag formiddag helt fri, inden teatertid. Jeg havde blot ikke nævnt det, fordi jeg vidste, det netop var pågældendes venindes fødselsdag den dag.
    Og rent automatisk tænkte jeg, at den nok var beslaglagt til anden side. Men åbenbart ikke – og hun ville gerne bruge den med mig, hvis jeg havde lyst.

  • Anne,  antivoksen,  drømme,  fjoller,  fortællinger,  nørd,  snygge

    En tur i tidsmaskinen – om dagen, hvor jeg fik 30 minutter i 1997..



    .. Eller var det mere?

    Egentlig ville jeg bare lige kigge. Sådan. For nostalgiens skyld. For altså, vi legede da ret meget med vores Fabulan. Faktisk havde vi alt det, der kunne købes for penge – ja, Mor havde gaflet rub og stub. Så det var jo bare, for at kigge lidt på det; nu hvor de havde hentet hos farfar, hvor der havde stået til vores små kusiner og fætre, for dem at bygge med. Så skulle bare lige kigge. Ikke lege. Vel? Ikke når man ér blevet 24. Og faktisk styrer lige lukt mod de 25,