Når man – som jeg, er inde i en af de perioder i livet hvor det føles som om, at livet konstant er ved at stikke af fra en det eneste man laver er, at halse forpustet efter – er en invitation som overståede mere end velkommen.
Verdens dejligste Lange er altid flink til, at invitere – men det er dog sjældent at vi får os taget sammen til, at gå på cafe sammen. Men i morgen skal det være – og glæder mig. Helt ude i fingerspidserne.
Så skidt med at arbejde, oprydning, vasketøj og tusinde andre kedeligheder venter