Anne,  bøger,  nice

Gensynsglæde

.. med Det Lille Hus På Prærien. Jeg er endelig blevet genforenet med de tre første bind, efter to-tre år adskillelse. Sagen var, at jeg ikke kunne huske hvem jeg havde lånt dem til, og min veninde kunne ikke huske, hvem hun havde lånt dem af – men pludselig stod de på hendes boghylde og ville med hjem igen, og de har bestemt også været savnet. Så nu læser jeg, for 117. gang serien, om sukkerdansen hos farfar, rejsen hen over prærien og mødet med indianere, græshoppestormen, Nellie Olesons for overlegne kommentare, den lange vinter hvor toget med fornødenheder er sneet fast i månedsvis, Almanzo Wilder’s eftertragtede heste og alt det andet. Desværre er det jo nogle korte bøger, som derfor hurtigt er væk – indtil nu har jeg læst een bog om dagen, man bliver jo nødt til at spare lidt. Børnebogsklassikere går aldrig af mode – jeg håber stadig at kunne få et hjemme-børnebibliotek en dag.

3 Comments

  • MusicIsMySecret

    Det var de bøger, jeg startede med at læse selv. Var ikke engang startet i børnehaveklasse. Men jeg var SÅ glad for bøgerne, fik dem læst højt hundrede gange, og så lærte jeg altså mig selv at læse på den måde. Da min mor læste dem op første gang, var hun nødt til at springe halvtreds sider over for at se, om hunden kom tilbage igen (vi tudede begge to, da den løb væk). Nostalgi!

  • A + K = ♥

    Gitte: Nej vel? Serien kender jeg knap så godt, men det jeg har set af den, har bestemt været hyggeligt.

    MIMS: Jeg læste også de bøger, som nogle af de allerførste romaner, jeg fik fingrene i. De er simpelthen så gode. Og ja, det var også temmelig uhyggeligt – og tænk at Charles nær havde skudt ham, da han vender hjem. Men når enden er god, er alting godt 😀

    – Anne

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *